Samtlige otte VM-stadioner, herunder de tre Danmark skal spille på, har dannet ramme om krænkelser af basale menneske- og arbejdstagerrettigheder.
Det konkluderer en rapport fra menneskerettighedsorganisationen Equidem.
Rapporten indeholder beretninger, der er samlet ind i perioden fra september 2020 til oktober 2022, hvor knap 1.000 migrantarbejdere på Qatars otte VM-arenaer har delt deres oplevelser. Heraf er 60 af beretningerne opnået ved dybdegående interviews.
Namrata Raju har stået i spidsen for Equidems research, og hun fortæller om en af de arbejdere, som gjorde særligt indtryk på hende.
- Der var en arbejder, der fortalte os, at en supervisor på byggepladsen slog arbejderen. Og det gjorde vedkommende foran alle de andre arbejdere for at statuere et eksempel. "Det her er i bund og grund, hvad der sker for dig, hvis du ikke bliver ved med at arbejde så og så hårdt."
Det danske landshold indleder VM mod Tunesien 22. november på Education City Stadium. Her har arbejdere over for Equidem rapporteret om ni forskellige overtrædelser af deres rettigheder, herunder fysisk vold, diskrimination baseret på nationalitet og manglende udbetaling af løn.
En nepalesisk arbejder på stadionet fortæller eksempelvis i rapporten, at han så en chef samle et stykke træ op og slå en murer, fordi mureren ikke var færdig med en opgave i tide.
Tiltrukket af VM og Messi
Anish Adhikari, som DR Sporten har talt med, har også haft det, han selv kalder en forfærdelig oplevelse som byggearbejder på Lusail Stadium, hvor VM-finalen skal spilles. Han bor sammen med 18-20 familiemedlemmer i det, han betegner som et af de fattigste distrikter i Nepal.
Derfor tog han i 2019 tilbage til Qatar, selvom han året forinden var der i fire måneder uden at få løn. Det var især på grund af muligheden for at arbejde på det største VM-stadion, hvor hans helt store idol, Lionel Messi, skal spille med Argentina.
- Den eneste grund til, at jeg tog til Qatar igen, var, fordi jeg blev tiltrukket af stadionjobbet. Jeg fik mulighed for at arbejde på Lusail Stadium. Jeg er kæmpe fodboldfan. Jeg ville gerne have den oplevelse at have bygget et stadion med mine egne hænder, fortæller den 27-årige nepaleser.
- Jeg er også kæmpe Messi-fan. Jeg håbede, at der måske ville være en chance for, at vi kom til at se kampene live og se ham spille. Desværre kom det ikke til at ske.
Stadig forgældet
Selvom familien Adhikari i forvejen skyldte mange penge væk, gik Anish med til at betale 115.000 nepalesiske rupees (6.450 kroner) til en rekrutteringsagent mod lovning om, at han ville få pengene tilbage. Det fik han bare aldrig, fortæller han.
Derudover fik han ifølge eget udsagn ikke den løn, han var blevet lovet. Både ulovlige rekrutteringsgebyrer og manglende løn er ifølge Equidems rapport udbredt blandt arbejderne på de otte VM-stadioner.
Anish Adhikari fortæller desuden, at arbejds- og boligforholdene var under al kritik.
- Vi fik ingen hvile, og der var ingen aircondition. Temperaturen gik fra 40 til 50 grader. Der var også problemer med drikkevand. Det var 90 procent is og kun 10 procent vand. Når vi spurgte hvorfor, sagde de, at firmaet gjorde sådan, for at arbejderne ikke skulle drikke mere vand, og de kunne kontrollere forbruget af vand gennem dagen, siger han.
- I lejren var forholdene også forfærdelige. Der var ingen rindende vand at bade i, og når vi klagede over problemerne til lejrchefen, truede han os med at smide os ud af lejren.
Det var egentlig ikke meningen, at Anish Adhikari ville vende hjem til Nepal tidligere på året, men i sidste ende havde han ikke noget valg. Han fortæller, at han forsøgte at skifte arbejdsgiver, men hans oprindelige arbejdsgiver blokerede jobskiftet. Samtidig nægtede den at forny hans qatarske id.
Dermed opholdt Adhikari sig reelt illegalt i landet og kunne ikke forlade sin lejr af frygt for at blive anholdt. Sådan gik fire måneder, indtil firmaet ifølge Adhikari en dag informerede ham om, at han ikke længere var ansat, og at han skulle forlade området.
Så Anish Adhikari vendte hjem til Nepal. Fortsat forgældet.
Som at stoppe en oversvømmelse med pap
Anish Adhikaris problemer med løn, en rekrutteringsproces, der forgælder i forvejen fattige mennesker, samt dårlige og nogle gange farlige arbejdsforhold er alt sammen noget, der går igen og igen i Equidems rapport.
Det vidner om, at Qatar ikke har implementeret de reformer, som landet har vedtaget, vurderer Namrata Raju, researcher fra Equidem.
- Qatar har helt sikkert introduceret reformer. Spørgsmålet er, om de går langt nok, siger Namrata Raju.
- Desværre er den type reformer, Qatar har indført, næsten, som hvis man forsøger at stoppe en oversvømmelse med et enkelt stykke pap.
FIFA og Qatar har flere gange fremhævet, at landet har taget historiske skridt ved at afskaffe kafala-systemet. Det er et udbredt system i Golf-regionen, der binder gæstearbejdere til deres arbejdsgiver.
VM-arrangører affejer rapporten
DR Sporten har forholdt de qatarske VM-arrangører fra Supreme Committee (SC) kritikken.
I et skriftligt svar fra komiteen lyder det, at rapporten fra Equidem er fyldt med unøjagtigheder og ukorrekte fremstillinger, der underminerer arrangørernes forpligtelse til at sikre sundhed, sikkerhed og værdighed til arbejderne på VM-projekterne.
- Vi føler os forpligtet til at leve op til det eftermæle, vi har lovet. Et eftermæle, der forbedrer liv og lægger fundamentet for fair, bæredygtige og varige arbejdsreformer, skriver VM-arrangørerne.
Supreme Commiittee forklarer, at de er åbne for konstruktiv kritik, men at rapporten fra Equidem er et udpræget forsøg på skade SC's ry.