Udnyttelse, tvangsarbejde og dødsfald.
I mere end ti år har kritikken haglet ned over Qatars behandling af landets mange migrantarbejdere.
Det har fået flere til at kræve en dansk boykot af VM i fodbold i Qatar i 2022.
Men det afviser Dansk Boldspil-Union, som siger, at "kritisk dialog" med Qatar er vejen frem:
- Vi mener, at det gør større forskel at lægge kritisk pres på Qatar og på den måde skabe forandringer for blandt andre migrantarbejderne, siger DBU's direktør Jakob Jensen til Weekendavisen.
Men hvor godt har den "kritiske dialog" egentlig virket? Hvilke konkrete forbedringer er der skabt indtil nu?
Detektor giver dig et overblik.
Afskaffelse af kafala-systemet
Et centralt skridt i Qatars arbejdsreformer er afskaffelsen af det udskældte Kafala-system, der har stavnsbundet migrantarbejdere til deres arbejdsgiver.
Under systemet kunne migrantarbejdere hverken skifte job eller forlade landet uden deres arbejdsgivers tilladelse.
Den første reform blev gennemført i efteråret 2018. Her vedtog Qatars regering en lov, der gav migrantarbejdere ret til at skifte job.
Samtidig fik udvalgte grupper af arbejdere ret til at forlade landet uden deres arbejdsgivers tilladelse. Og i januar 2020 blev bestemmelsen udvidet til at gælde arbejdere i alle sektorer undtagen forsvaret.
Som et eksempel på, at reformerne virker efter hensigten, peger FN’s Internationale Arbejdsorganisation (ILO) på, at 100.000 gæstearbejdere i Qatar har skiftet job indenfor de seneste seks måneder.
Nærlæser man loven, er der dog flere undtagelser.
For det første kan virksomheder stadig udpege op til fem procent af deres ansatte, der ikke må forlade landet uden en tilladelse.
Sidste efterår havde Qatars myndigheder godkendt cirka 42.000 af den slags undtagelser, skriver FN's Internationale Arbejdsorganisation, ILO.
Der findes ikke nærmere oplysninger om de cirka 42.000 migrantarbejdere, der blev undtaget retten til fri udrejse.
Det er ellers vigtig viden, da undtagelsen gælder for “højtuddannede og højtlønnede” arbejdere med vigtige funktioner - og altså ikke lavtlønnede migrantarbejdere, der forhindres i at rejse ud.
FN’s Internationale Arbejdsorganisation skriver til Detektor, at den “planlægger at analysere data vedrørende udrejsetilladelser og jobskifte nærmere".
En anden undtagelse i loven er, at migrantarbejdere ansat som hushjælpere skal varsle deres arbejdsgiver senest tre dage, før de ønsker at forlade landet.
Ventetiden på tre dage betyder ifølge Amnesty, at arbejdsgivere kan nå at "hævne sig" ved for eksempel at anmelde hushjælperne for tyveri.
Samtidig er der ifølge organisationen stadig eksempler på, at arbejdsgivere konfiskerer deres hushjælperes pas.
Manglende udbetaling af løn
De senere år har Qatar også indført flere reformer, der skal sikre, at migrantarbejdere får løn for deres arbejde.
For det første har regeringen oprettet et digitalt lønsikringssystem, der overvåger og kontrollerer, at private virksomheder overfører løn til deres ansatte.
Der er i den forbindelse også etableret nye klageinstanser, som skal hjælpe med at løse arbejdskonflikter.
Derudover har Qatar for nyligt vedtaget en universel minimumsløn svarende til cirka 1.700 danske kroner om måneden samt et minimumsbeløb svarende til 1.400 kroner til kost og logi.
Endelig har regeringen oprettet en støttefond, der skal kompensere arbejdere, der får medhold i deres klager, men som alligevel ikke modtager løn fra deres arbejdsgiver.
På trods af de mange tiltag er manglende lønninger dog stadig "et af de største problemer" i Qatar i dag.
Det fortæller Max Tunon, der er leder af FN's Internationale Arbejdsorganisations afdeling i Qatar.
- Grunden til, at de er i landet, er for at tjene penge, som de kan sende hjem til deres familie, og alt for ofte er der arbejdere, som ikke får deres løn til tiden, siger han til Detektor.
Det bakkes op af, at tusindvis af migrantarbejdere klager over problemer med deres løn. Fra januar 2019 til august 2020 modtog myndighederne i alt 24.351 af den slags klager, skriver ILO.
Det kan dog tage flere måneder at få behandlet en klage. Det skriver Amnesty, der vurderer, at processen ofte er "opslidende" og "uden resultat" for arbejderne.
Problemerne gælder også for VM-arbejdere, der ellers er underlagt ekstra opsyn.
Sidste sommer kunne Amnesty afsløre, at omkring 100 migrantarbejdere, der var ansat til at bygge et af de nye fodboldstadions, gik i op til syv måneder uden at få løn.
- Hvad med mine børn? Nu kan mit ældste barn derhjemme ikke komme i skole, sagde en af migrantarbejderne, som Amnesty talte med.
Manglende sanktioner
Spørgsmålet er, hvor ofte disse overtrædelser fører til sanktioner?
Ifølge Amnestys danske generalsekretær, Trine Christensen, har Amnesty stadig til gode at se en systematisk håndhævelse af de nye love.
- Vi har ikke kunnet se, at der er nogle virksomheder, som indtil videre er blevet straffet med bøder eller andet for at overtræde de nye love og reformer.
- Jeg vil ikke udelukke, at det er sket, men vi har ikke kendskab til det, siger hun.
FN's Internationale Arbejdsorganisation (ILO) har heller ikke “fyldestgørende data”, der viser, hvor ofte arbejdsgivere modtager sanktioner, skriver ILO til Detektor.
Men ILO “hører om sager”, hvor myndighederne har grebet ind over for lovbrud, og nævner to sager over for Detektor:
Den ene sag er fra sidste år og handler om to pakistanske statsborgere. De blev idømt ti års fængselsstraf, en bøde svarende til 345.000 danske kroner og udvisning for menneskehandel. Ifølge mediernes beskrivelse af sagen var ofrene to hushjælpere, der levede under slavelignende forhold.
Den anden sag er fra 2019 og handler om to virksomhedsledere, der blev arresteret for at tilbageholde de ansattes løn i tre måneder. I en pressemeddelelse skriver Qatars regering, at lønnen endte med at blive udbetalt. Det fremgår ikke, om virksomhederne blev straffet for deres overtrædelse.
I loven findes der ellers flere sanktioner, som myndighederne kan tage i brug.
Hvis lønnen er mere end syv dage forsinket kan virksomhederne for eksempel få suspenderet deres arbejdstilladelser, blive idømt bøder svarende til op mod 17.000 danske kroner eller modtage fængselsstraffe på op mod 12 måneder.
- Der findes sanktioner i loven, men vi ønsker at se en stærkere anvendelse af de sanktioner, hvor det er påkrævet, siger Max Tunon fra ILO til Detektor.
Nye arbejdstilsyn
For at sikre migrantarbejdere bedre arbejdsforhold er myndighederne i Qatar også begyndt at gennemføre arbejdstilsyn hos landets virksomheder.
Det er en ny praksis, som først for alvor blev implementeret i foråret 2019, skriver ILO.
I 2019 blev der gennemført cirka 44.000 arbejdstilsyn vedrørende arbejdsforhold og arbejdsrelateret sikkerhed og sundhed.
Ud af dem førte 235 kontroller til indrapporteringer om overtrædelser. Det fremgår af opgørelser, som ILO har indhentet fra Qatars regering.
Når det kommer til forhold vedrørende arbejdernes løn afslører tilsynene dog mange flere overtrædelser.
Her noterer ILO, at “100 procent” af alle tilsyn i 2019 fandt tegn på overtrædelser. Det førte til i alt 2.318 indrapporteringer.
Også her er det dog usikkert, hvilke konsekvenser kontrollerne har haft for virksomhederne.
ILO konstaterede sidste år, at den“igen kan observere”, at regeringen ikke har lagt informationer frem om sagernes juridiske udfald.
Samtidig skriver ILO, at virksomheder “nogle gange” bliver varslet forud for en kontrol, hvilket forventes at påvirke tilsynenes "effektivitet".
Udover tilsyn med arbejdsforhold, sikkerhed, sundhed og lønninger fører myndighederne også tilsyn med arbejdsrelateret ulykker og dødsfald.
Ifølge regeringens egne opgørelser blev der i 2019 rapporteret om i alt 117 arbejdsulykker med døden til følge.
De nærmere omstændigheder omkring ulykkerne er der ikke oplysninger om.
Der er heller ikke oplysninger om, hvor mange arbejdsulykker myndighederne i alt registrerer, eller hvilke sanktioner de har udløst.
Vil DBU overveje boykot?
Detekor har spurgt DBU's kommunikationschef Jakob Høyer, om DBU mener, at der er sket nok forbedringer, siden Qatar fik tildelt VM i 2010.
- Nej, der er slet ikke sket nok forbedringer.
- Men der er sket nogle forbedringer, og ifølge Amnesty er det ikke sikkert, at de forbedringer var sket, hvis det ikke havde været for den internationale opmærksomhed, der kommer i forbindelse med en VM-slutrunde.
Lad os sige, at det ikke lykkes at presse flere forbedringer igennem. Kunne man forestille sig en situation, hvor I ville boykotte?
- Nej, vi mener ikke, at boykot er den rigtige løsning, og hvis der skal være et boykot, så skal det være besluttet af et flertal i Folketinget, som omfatter andet end fodbold.
Og gælder det også, hvis der ikke kommer flere forbedringer?
- Vi mener stadig, at vi kan være med til at skabe forbedringer.
Men hvad hvis der ikke kommer flere forbedringer?
- Det er et hypotetisk spørgsmål, og det må vi forholde os til til den tid.
Det er vel meget reelt at spørge: Hvis der ikke kommer bedre forhold for migrantarbejderne, kunne man så forestille sig, at I ville boykotte?
- Nej, ikke på nuværende tidspunkt.
Og heller ikke hvis der ikke sker flere forbedringer?
- Det er et hypotetisk spørgsmål.
- Der er sket forbedringer de seneste tre til fem år. Der er ikke sket nok forbedringer, og der er brug for mange flere forbedringer, men der er sket forbedringer. Det giver os troen på, at hvis vi får øget presset med andre europæiske lande, andre idrætsforeninger og organisationer, medier, fangrupper og andet, så er der en større sandsynlighed for, at vi kan skabe forandringer eller forbedringer.
Hvorfor vil du ikke forholde dig til det hypotetiske spørgsmål: Lad os sige, at der ikke kommer flere forbedringer. Kan man så forestille sig, at I ville boykotte?
- Vi tror på,at der kan skabes forbedringer ved at øge det pres, som vi nu har skabt de seneste fire til fem år.
Hvad hvis det ikke sker?
- Vi tror på, at der kommer forbedringer.