De forlod banen til lyden af 57.000 vilde polakker, der omfavnede deres helte i en vild hyldest på Stadion Norodowy i Warszawa og til synet af en 3-2-måltavle og en gruppestilling, der indikerede, at vejen til VM i Rusland var blevet længere.
De danske landsholdsspillere ankom til deres hotel ved midnat, og cirka et kvarter over midnat spiste de en sen aftensmad, inden det var tid til at gå i seng. For dem, der nu kunne sove.
- Jeg tror, jeg har sovet bedre, siger Pierre Emile Højbjerg dagen derpå efter morgenmaden på Hotel Hilton i den polske hovedstad.
Yussuf Poulsen så også træt ud. Også selv om han måske var den, der havde mest grund til optimisme efter hans energiske indhop i anden halvleg, hvor Danmark med to scoringer sneg sig op på polakkernes føring.
- Nej, det er ligegyldigt, hvordan jeg spillede. Det kan jeg ikke bruge til noget, når vi ikke fik de tre point. Det er irriterende og frustrerende, at vi taber, og sådan skal det også være, siger Poulsen.
Det er den frustration og irritation, der skal kanaliseres ud i en vinder-præstation på tirsdag mod Montenegro i København, hvor både vejret og kaffen forhåbentligt smager bedre end i Warszawa.
- I dag må godt være lidt grå, siger William Kvist og fortsætter:
- Det er gråt her lige nu i Warszawa, og kaffen er ikke ligeså god som i Helsingør, og det er fint, at vi har det skidt i dag. Sådan skal det være. Men det gør også, at jeg ved, at folk er topmotiverede til tirsdag, hvor det gælder tre point, og hvor mentaliteten til at få dem skal være på plads, siger den rutinerede midtbanemand.
Overraskende polakker
Mens de polske aviser søndag atter har helgenkåret hattrick-helten Robert Lewandowski, er snakken på Hotel Hilton blandt danskerne gået på følgende emner:
Måden, hvorpå Polen dygtig havde læst den danske strategi og fuldstændigt overraskede Danmark og deres egne tilskuere ved at trække sig tilbage og lade danskerne have bolden; den positive danske reaktion efter anden halvleg; at nederlaget var det første bump for dette nye, unge landshold under Hareide, og om hvorvidt de kan rejse sig igen efter den oplevelse?
- Jeg tror ikke, at det bliver et problem for de unge at rejse sig. De har virkelig en stor tro på sig selv. Det fik vi jo også en indikation af i pausen, hvor vi er bagud med 2-0 men alligevel troede på det, siger Åge Hareide.
- Men polakkerne var virkelig smarte og stærke, man må sige, at de havde gjort deres arbejde godt. De overrasker os en hel del. At vi kommer til Polen og har 60 procent boldbesiddelse, det var en overraskelse. Og det burde vi have kunnet udnytte bedre, siger landstræneren.
"Åh nej"
Det handler ikke om alder, men kvalitet, mener Pierre Emile Højbjerg, som efterlyser en mere kynisk tilgang til kampe, hvor man kommer under pres.
- Når der er så få kampe, og man så skvatter, så begynder man at sige ”åh nej”. Og det kan jeg også godt forstå, det er normalt, siger Pierre Emile Højbjerg.
- Men vi skal bare være dér hver gang, og om vi så skal være hårdere ved hinanden og lidt skrappere, ved jeg ikke. Men hvad er det tyskerne og italienerne kan i forhold til resten? Det er, at de vil have et resultat. Det er resultatet, der tæller. Vi skal kigge på dem og se, hvad de gør godt, når de ikke går ned under pres, siger han.
- Men det handler også om, at når man kommer sådan et sted som dette, må man erkende ens besøgelsestid. Man må vide, at det er svært.
Den 21-årige midtbanespiller vil dog ikke forklare nederlaget til Polen med landsholdets mange unge spillere. Der handler om kvalitet, mener han.
- Erfaring er noget, man samler sig ved at få gode resultat og store oplevelser. Jeg vil ikke stå at sige, at alder og erfaring har betydning på den måde. Det er et kvalitet-spørgsmål. Om du er 45 eller 18, skal der være kvalitet, siger han og fortsætter:
- Det er klart, at fundamentet på dette hold endnu ikke er på plads. Det er skrøbeligt. Men hvis man siger, at det er alderens skyld, så er det forkert. Dette hold har stor kvalitet.
Ubalance og uvejr
Men har de unge spillere også kvaliteten og mentaliteten til at rejse sig efter nederlaget? De ældre spillere som William Kvist og Simon Kjær har i hvert fald en opgave med at styrke fundamentet op mod Montenegro-kampen tirsdag.
- Nu tror jeg, at Simon Kjær nok bliver ked af, at han bliver kaldt gammel, men den kan jeg godt gå med på, smiler Kvist og fortsætter:
- Men jo, det er et ungt hold, og her har vi ældre spillere en opgave. Med den position, jeg spiller, og med den alder, jeg har, skal jeg være en stabiliserende faktor og kanalisere al den unge energi rundt de rigtige steder. Og netop dét var i ubalance og uvejr i går i den forstand, at vi var bagud 3-0 på udebane, siger han.
- For vi, der trods alt har prøvet at være i de situationer, er det en opgave, vi tager på os. Og det er klart, at vi fik talt en del i pausen og fik sat tingene rigtigt. Derfor er jeg også mest glad for den reaktion, der kom bagefter, hvor vi kommer på 3-2, siger han.
Sejr er recepten
Yussuf Poulsen vil dog ikke høre tale om, at holdet vil have svært ved at rejse sig til kampen på tirsdag i Parken.
- Jeg ved godt at vi er unge, men vi er jo ikke ungdomsspillere, der spiller deres første landskamp. Vi har alle prøvet det før, og vi er alle pisse-irriteret over at tabe en kamp, og man skal også være frustreret. Men det skal også gøre, at vi leverer ekstra på tirsdag, siger han og slår fast:
- Jeg synes ikke, at nederlaget giver et ekstra pres til tirsdag. Vi skulle vinde over Montenegro både inden Polen-kampen, og det har ikke ændret sig, bare fordi vi tabte, siger han.
William Kvist giver ham ret. Den bedste måde at rejse sig på er en sejr på tirsdag.
- Der er ikke så meget andet, der tæller. Det er meget simpelt. Hvis vi ærgrer os over det her, så har vi på onsdag tabt to kampe i stedet for en, siger Kvist og tager trods alt en slurk af sin polske kaffe.