Morten Olsen har en udløbsdato. 1. juli 2016. Inden da skal DBU have fundet arvtageren til posten, som "Den gamle" forvaltet i 16 år.
Men hvor peger pilen så hen? Hvem er det, der lige nu bliver vendt og drejet og diskuteret på kontorerne på DBU Allé i Brøndby?
Lad os kigge på de mulige kandidater:
Laudrup
Michael Laudrup er altid det første navn, der bliver nævnt i denne sammenhæng. Af naturlige årsager. Manden, der i sportsjournalistkredse bare bliver kaldt for ’Mister’, er dansk fodbolds ubetinget største navn. Han har erfaringen fra de største scener som både spiller og træner. Og han vil fra dag et have respekten fra samtlige spillere, trænere, ledere og pressefolk.
Men. For der er ikke bare et, men adskillige men’er, når det gælder Michael Laudrup. For det første tyder intet på, at han lige nu er specielt interesseret i jobbet. De seneste valg i karrieren har tværtimod flyttet ham længere og længere væk fra Danmark og den offentlige interesse, som han i virkeligheden aldrig har været ret glad for.
Et job som landstræner vil igen sende ham direkte ind på listen over de mest fotograferede og citerede danskere, og det virker til at ligge meget langt fra Laudrups egne ønsker.
Derudover lever Laudrup simpelthen ikke op til DBU-kravet om, at landstræneren skal være villig til at stille op, give noget af sig selv og optræde som en del af noget større. Bliver Laudrup landstræner, bliver det på hans præmisser, og det er ikke Bretton-Meyers stil.
Og så har vi slet ikke talt om økonomien endnu.
Hjulmand
Kasper Hjulmand står også på de fleste kandidatlister til jobbet. Han har DBU-blod i årerne og var en af bagmændene bag den røde tråd, mens det danske mesterskab med FC Nordsjælland selvfølgelig tæller på resultatsiden.
Omvendt blev Hjulmand hurtigt fyret i tyske Mainz, mens gruppespillet i Champions League med FC Nordsjælland endte med det højeste antal indkasserede mål i turneringens historie, hvilket efterlader ham med et image, der peger en smule i retning af en ’filosofi-træner’ mere end en mand, der kan skaffe resultater.
Efter sigende så DBU i langt højere grad Kasper Hjulmand som mulig U21-landstræner end chef for A-holdet. Endnu i hvert fald.
Wieghorst
Morten Wieghorst har på rygteplan været et meget varmt bud som kommende landstræner for Danmark, men forbindelsen virker kølnet igen.
Den nuværende AGF-træner har allerede optrådt i rollen som U21-landstræner, mens han ud over sin egen aktive karriere i blandt andet Celtic også har erfaring fra en periode som assistent for Michael Laudrup i Swansea og Premier League.
Wieghorst lever op til en række af DBU’s krav, men mangler måske det sidste i at have bevist sig som hovedansvarlig på øverste seniorniveau, og derfor passer han umiddelbart også bedst i assistentrollen.
Riddersholm
Glen Riddersholm er også blevet nævnt. Efter afskeden med FC Midtjylland er han fri på markedet, Riddersholm har en fortid som U-træner i DBU, og han vil helt sikkert ikke sprænge banken med sit lønkrav.
Springet fra Herning og Ikast til en kommende VM-slutrunde i Rusland er imidlertid stort, lige som optræden i guldjakkesæt og med flag foran publikum måske nok er folkelige, men langt fra det image, der skal skabe respekt fra start af i en international spillertrup. Glen Riddersholm kunne måske komme i spil i en rolle som assisterende landstræner.
Nielsen
Kent Nielsen bliver ikke nævnt af så mange, men den tidligere europamester fra 1992 nyder enorm respekt for sit grundige trænerarbejde, der gjorde AaB til både mestre og pokalvindere i 2014. Dermed kunne han være en joker på listen.
Også Kent Nielsen ville være en ’billig’ løsning og kunne nok også aftvinge sig den nødvendige respekt, men showmand bliver han aldrig, og selv om mindre også kan gøre det, vil DBU nok alligevel sigte efter en træner med mere internationalt snit udadtil. Endelig elsker Kent Nielsen om nogen det daglige arbejde på træningsbanen uge efter uge, og det ville han ikke få med landsholdet.
Men hvem så?
Den oplagte danske kandidat findes dermed ikke, og derfor kan det meget vel ende med, at DBU lige som med Sepp Piontek og senest Bo Johansson igen ser mod udlandet, hvor der selvsagt er en endeløs række af kandidater. Nogle af de varmeste bud kunne være:
Solbakken
Ståle Solbakken har et indgående kendskab til dansk fodbold. Stor erfaring, karisma og international erfaring, men meget bundet op til FC København og et udpræget ’norsk’ image, der ikke nødvendigvis passer på et dansk landshold.
Rutten
Fred Rutten er en hollandsk træner med en karriere, der tæller både Twente, Schalke 04 og PSV Eindhoven. Er lige nu ledig og kunne godt tænkes at være interesseret i jobbet. Vil lide under at være stort set ukendt i Danmark og derfor først skulle accepteres af fans og presse.
Hareide
Åge Hareide er nordmanden, der for efterhånden mange år siden stod i spidsen for Brøndby, har lige nu stor succes som træner for svenske Malmø FF. Han har også stået i spidsen for det norske landshold, som han også var med til at gøre ekstremt populære og tilgængelige i offentligheden.
Bradley
Den tidligere amerikanske landstræner Bob Bradley har masser af international erfaring fra blandt andet VM-slutrunder. Lige nu er han klubtræner for Stabæk i Norge, men har tidligere været nævnt som mulig træner både i AaB og FC Midtjylland. Måske DBU kunne være det rette match for ham, men er den amerikanske stil omvendt vejen for DBU?
Rijkaard
Frank Rijkaard er igen og igen blevet nævnt. Den tidligere hollandske verdensstjerne på banen og siden klubtræner i FC Barcelona har været på lidt at en deroute rundt om til trænerjob i blandt andet Saudi Arabien. Med Rijkaard vil DBU få et stort og sikkert også halvdyrt navn, men vil hjertet over for dansk fodbold og projektet være med?
Mit eget bud
Helt for egen regning har jeg selv en drømme-kombination, som jeg gerne så folde sig ud, når Morten Olsen har stået i spidsen for sin sidste kamp. En dansk landstræner-duo bestående af Michael Laudrup og Kasper Hjulmand i sideordnede roller.
Selvfølgelig ville Laudrup tiltrække sig stort set al opmærksomhed udadtil, men det kunne Hjulmand nok leve med, og mens Laudrup så kunne tage de store internationale pressemøder og måske endda bo i sit elskede Spanien uden for landsholdssamlinger (lige som Morten Olsen i Bruxelles), kunne Hjulmand stå for den daglige kontakt til DBU, pressen og de danske klubber.
Som team ville de supplere hinanden glimrende taktisk ud fra nogenlunde samme idealer, mens respekten og erfaringen ville være udtalt.
Økonomisk ville det selvfølgelig kræve en udskrivning, men omvendt ville landsholdets brandværdi umiddelbart eksplodere. Ja, det er bare et forslag.