ANALYSE Kompliceret spil om Morten Olsens sæde

DR Sportens Andreas Kraul giver et indblik i spillet om den næste boss i dansk fodbold.

Morten Olsen har siddet i 16 år i sædet som landstræner for det danske A-landshold. (Foto: © Lars Ronbog, 2014 Lars Ronbog)

I mens fodboldlandsholdet i de kommende uger spiller to særdeles afgørende EM-kvalifikationskampe mod Albanien og Armenien – et par af de sidste i Morten Olsens æra – foregår der et yderst interessant og meget kompliceret spil i kulissen.

For hvem skal afløse Olsen? Hvem skal være den første nye danske landstræner i 16 år?

Gætterierne og spekulationerne har allerede været mange, og stort set alle i dansk fodbold er blevet spurgt om deres favorit til jobbet, mens debatten har raset. Skal det være en dansker eller en udlænding? Skal ’den røde tråd’ med vold og magt bevares, eller må den nye mand godt komme med sine helt egne tanker og taktiske idéer?

Beslutningen ligger alene hos nogle få personer i DBU, men deres valg vil få stor betydning for alle os, der holder af landsholdet og af dansk fodbold.

'Den gamle'

Med Morten Olsen på posten siden sommeren 2000 har der i en fodboldmæssig menneskealder været garanti for kontinuitet, og selv om ’Den Gamle’ ofte har været kritiseret og udskældt, så har landsholdet dog altid vundet flere kampe, end det har tabt. Og det er foreløbig blevet til fire ud af syv mulige EM- og VM-slutrunder i perioden.

Nydeligt for et land med vores størrelse – og ikke nogen selvfølge. Spørg bare i Norge.

Men hvad er det for nogle mennesker, der skal udpege den nye landstræner? Hvad er kriterierne? Og hvem er kandidaterne?

Her er et bud og et overblik over et af de mest spændende valg i moderne dansk landsholdsfodbold.

De skal træffe beslutningen

Det er ene og alene Dansk Boldspil-Union (DBU), som ansætter landstræneren, og selv om bestyrelsen formelt skal godkende valget, er det i sidste ende én person, der står med ansvaret. Den person hedder Claus Bretton-Meyer og har titel af direktør i fodboldunionen.

Tidligere var det den nu afgåede generalsekretær Jim Stjerne-Hansen, som havde mandatet – en opgave, han i de seneste 16 år i store træk klarede ved at kalde Morten Olsen ind på kontoret, og så blev de to ellers enige om længden på og værdien af den næste kontrakt.

Nu er tonen en anden i betonhovedkvarteret i Brøndby, og Bretton-Meyer har listet en række kompetencer, som den kommende landsholdsboss skal besidde. En af dem handler selvfølgelig om det rent fodboldfaglige, men netop på det punkt har Bretton-Meyer ikke selv sin styrke. Derfor træffer han heller ikke sit valg alene.

DBU Direktør Claus Bretton-Meyer. (Foto: © Lars Ronbog, © Lars Rønbøg)

Med i ansættelsesgruppen er også to personer, som først for nylig er blevet ansat i DBU. Samt en særdeles rutineret mand på gangene omkring dansk fodbolds magtfulde centrum. Men først til de to nye.

Kim Hallberg

Den ene er Kim Hallberg, der er ansat med titel af ’Elitechef’ i DBU, og som derfor har det administrative hovedansvar for, at landsholdene og de bedste danske spillere har optimale vilkår. Dermed vil han naturligt også få en stor berøringsflade med den kommende landstræner.

Kim Hallberg, der endnu ikke er fyldt 40 år, kom i februar til DBU fra en stilling som ’team manager’ i Brøndby IF, men har tidligere været seks år i fodboldunionen blandt andet med ansvaret for alt det praktiske omkring U21-landsholdet.

Kim Hallberg er hamrende ambitiøs, men også stort set ukendt i offentligheden og uden den store erfaring fra selve spillet på banen eller toppen af international fodbold.

Flemming Berg

Den anden nye mand i inderkredsen omkring Bretton-Meyer og dermed ansættelsen af den nye landstræner hedder Flemming Berg, og han bærer DBU-titlen ’Talentudviklingschef’. Han skal sørge for, at dansk fodbold får identificeret de bedste talenter tidligt og optimeret deres udvikling, hvilket ikke umiddelbart dækker over A-landsholdet, men 42-årige Berg har i modsætning til både Bretton-Meyer og Kim Hallberg et stort internationalt fodboldnetværk.

Han har været ansat syv år i Chelsea som scout, og derefter med base og bopæl i Portugal fungeret i samme job for først FC Nordsjælland og siden Brøndby. Det har givet kontakter, som kan blive vigtige for DBU, men det vender vi tilbage til. Det var Flemming Berg, som torsdag i sidste uge på et pressemøde udpegede Niels Frederiksen som ny U21-landstræner.

Peter Rudbæk

Sidst skal vi lige have præsenteret den rutinerede gamle han i flokken af nye, unge ulve i DBU. På gangene i DBU går Peter Rudbæk nemlig stadig rundt med hovedansvaret for den danske træneruddannelse – og selvfølgelig en fortid som mangeårig Superligatræner i blandt andet AaB og AGF.

Peter Rudbæk har netop rundet de 60 år, han er selv kåret to gange som ’Årets træner’ i Danmark, og så har han som leder af P-træner uddannelsen haft 95 procent af de aktive danske elitetrænere gennem sit system, hvilket selvfølgelig giver et enormt overblik over styrker og svagheder i feltet af danske kandidater.

Arnesen på sidelinjen

Disse fire mænd skal sammen træffe valget af den nye landstræner, men selvfølgelig er også andre ind over processen. For eksempel kan der trækkes en direkte tråd fra Flemming Berg til den græske by Thessaloniki, hvor Frank Arnesen lige nu sidder som sportsdirektør.

Det var Frank Arnesen, der i mange år var chef for Berg i Chelsea, og derfor er det også interessant at bide mærke i, hvordan Frank Arnesen blandt andet her på DR Sporten har udtalt sig om valget af den kommende landstræner.

Ingen danskere har et større internationalt netværk i fodboldens verden end Frank Arnesen, og det er ikke svært at forestille et par opkald omkring den tidligere landsholdsspiller, hvis det i sidste ende skal ende med en udenlandsk kandidat. Og her peger ’Frankie-Boy’ selv på en tysker eller en hollænder.

Krav til den nye landstræner

Den tid er forbi, hvor en landstræner udelukkende skulle kunne præsentere et solidt generalieblad med flere sejre end nederlag samt et lønkrav, der kunne matches af DBU.

Claus Bretton-Meyer har ikke indført sloganet ’En del af noget større’ i unionen for ingen ting, og man vil ikke ud i en ny situation, hvor landstræneren på en del punkter står i modsætningsforhold til DBU – som tilfældet gentagne gange har været med Morten Olsen.

Danmarks kommende landstræner skal med andre ord i høj grad være klar til selv at optræde som en del af noget større, og det gælder ikke mindst i forhold til offentligheden og dermed medierne. DBU leder efter en vindertype, men også en karismatisk figur med appel til den brede befolkning. Den nye træner skal i langt højere grad end Morten Olsen kunne ’sælge billetter’.

Derudover skal landstræneren besidde en naturlig pondus. Det nytter ikke, at spillere som Daniel Agger, Nicklas Bendtner og Christian Eriksen først lige skal google navnet, når den nye mand bliver præsenteret, så derfor skal der være resultater og erfaring til stede. Enten som spiller eller som træner. Optimalt set begge dele.

Endelig må den kommende landstræner ikke være for dyr. Selvfølgelig har Morten Olsen oppebåret en nydelig løn på efter sigende en million euro (7,5 millioner kroner om året), men på den store internationale scene er det stadigvæk i småtingsafdelingen, og med en i forvejen presset økonomi er DBU ikke interesserede i at sprænge banken. Penge er med andre ord også en faktor.