Kigger man på listen over spørgsmål, som landstræner Morten Olsen har forholdt sig til de første dage af landsholdssamlingen i Helsingør, så går to ting emner igen.
Christian Eriksens og Nicolai Boilesens skader. Hvad gør han og hvem skal erstatte dem?
For normalt er to skader i start elleveren noget, der burde give panderynker. Men det kan faktisk ligefrem være til landsholdets egen fordel, at hverken Eriksen eller Boilesen spiller mod Albanien. Både fordi halvskadede spillere i startopstillingen sjældent er en god ide, men der er også andre fordele, fortæller DR Sportens fodboldkommentator Andreas Kraul.
- I forhold til dem måde Christian Eriksen spiller, har vi ikke en direkte gardering. Men måske er det heller ikke så skidt til kampen hjemmekampen mod Albanien. Vi har tit set hjemmekampe hvor Danmark har presset meget på og spilles det her småspil, som Eriksen kan. Det kan ende med at være en fordel, at der skal spilles mere direkte, siger Andreas Kraul.
Durmisi kender Agger
I forhold til Nicolai Boilesen, der i forvejen ikke var i topform, så kan det også vise sig, at være godt for defensiven, at Morten Olsen nu i fred og ro kan få spillet en frisk spiller ind på posten på venstre back, hvor specielt Riza Durmisi bejler kraftigt til posten.
- Durmisi har gode muligheder tror jeg. Han spiller til dagligt med Daniel Agger, og de kender hinanden. Han har også vist meget god form – måske ikke så meget defensivt, men vi må også gå ud fra at Danmarks skal have bolden meget offensivt mod Albanien, siger Andreas Kraul.