Det var et lille rum. Alt for småt. For hvordan kunne et så småt og upåagtet lokale rumme så meget fodbold-visdom? Så mange trofæer, så dyb en respekt og så overvældende et ego? Alt sammen akkumuleret i én person, der tronede på et podie i bygningen ved siden af AZ Alkmaars træningsbaner: Louis van Gaal.
I lokalet var kun et par lokale reportere, en pressemedarbejder – og så mig. Året var 2006, og Kenneth Perez havde succes i Alkmaar, byen, der var mest kendt for sit oste-marked. Van Gaals lange ansigt, alien-pande og overdimensionerede stand-up hår så ud til at være i højeste alarmberedskab. Jeg havde formastet mig til at spørge klubbens pressemedarbejder, om træneren mon havde lyst til at svare på nogle spørgsmål om Perez.
Jeg er kommet helt fra Danmark, og der er næsten ingen andre journalister, prøvede jeg. Louis van Gaal kiggede vredt ned og råbte ud i lokalet: ”Denmark, no!” Og så gik han i vrede, selv om de lokale journalister ventede på at komme i audiens. I det mindste brugte han ikke gloser som ”fed” og ”dum”, som andre journalister har fået kastet efter sig fra den hollandske træner.
En oranje Kanye West
Tag Dalai Lamas fredskultur. Tag Charles Mansons helvedespøl af ondskab. Tag Stephen Frys ocean af visdom. Tag Louis van Gaal, en fredsdue med vinger fra et krigsfly.
Louis van Gaal ”har en mobilitet som en snegl på sandpapir… men der er et pust af noget helligt over det. Der er noget spirituelt over Louis van Gaal, ligesom Dalai Lama, Charles Manson og Stephen Fry.”
En dødsdømt snegl? Dalai Lama? Manson? Forfatteren Hugo Borst favner i biografien O, Louis: In Search of Louis van Gaal hele spektret i sit forsøg på at forstå van Gaal. Men forfatteren søger i blinde, og selv om han allierer sig med en psykolog, en præst, en spindoktor, en teaterdirektør og en standup-komiker og forsøger sig med diagnoser som skizofren, narcissistisk personlighedsforstyrrelse og autisme, må han give op.
Ligesom mange andre før ham.
https://www.facebook.com/Live.Football.News/posts/801958149862295:0
Johan Cruyff konstaterede tørt, at Louis van Gaal havde en skrue eller to løs. Barcelonas Giovanni har kaldt ham Hitler; Lucio erkendte, at van Gaal havde gjort ham ondt som ingen andre i fodboldverdenen; Luca Toni proklamerede, at van Gaal behandler ”os spillere som udskiftelige objekter”; Zlatan Ibrahimovic har kaldt ham for en ”humor-løs diktator”; Barcelonas Christophe Dugarry har sagt, at ”van Gaal var modbydelig og snæversynet… jeg forlod ofte træningerne med tårer i øjnenene…det var et mareridt”; Rivaldo kunne ”ikke lide van Gaal”, og Franck Ribery kaldte ham "en ond mand", mens et satireprogram i Spanien portrætterede ham med en mursten i stedet for et ansigt.
https://twitter.com/sompoch3303/status/570160534160601088
Som det drama, Louis van Gaals personlighed indkapsler, har masken også en modsat side. Mundvigene nedad, mundvigene opad. Hvor der er mørke, er der lys. I van Gaals tilfælde, respekt, resultatmæssig succes, faglig genialitet: ”Han har personligheden, han har alt”, har Beckenbauer sagt; Kenneth Perez: ”Louis Van Gaal er en verdensklassetræner, en ener”, mens Mehmet Scholl kalder van Gaal ”et geni, den bedste, jeg har set på en træningsbane”.
Tilføjelsen fra Mehmet Scholl kom dog uden tøven: ”Hvis jeg havde en hund, og van Gaal var postbud, var det ham, der ville bide hunden, ikke omvendt.”
Alle har en holdning til Louis van Gaal. Han har en holdning til alle. Og til sig selv: ”Tillykke med at have ansat den bedste træner i verden”, var hans ord, da han blev præsenteret som træner for Ajax.
En selvsikkerhed, der kommer til udtryk med en stærk bevidsthed om, hvem og hvad han er. Tættest på en definition på dét, er han selv kommet med, da han blev præsenteret i Bayern München: ”Jeg er den, jeg er: selvsikker, arrogant, dominerende, ærlig, hårdtarbejdende og innovativ.”
Alt det er han. Og mere til: ”Hvis Mourinho er fodboldens Lord Byron, så er van Gaal en slags Kanye West. Et selvproklameret geni, der virkelig har vist sig at være et geni, en skrøbelig megaloman, en følelsesmæssig ekstremist… en både komisk og en rørende figur,” som fodboldskribenten Brian Phillips har skrevet.
Kartoffel-skrælleren
Men Aloysius Paulus Maria van Gaal, som han er døbt, er et menneske. Vistnok. Også selv om den hellige van Gaal ikke altid er så velforvaret. Og også selv om en form for ophøjethed og en hellig aura tit bliver tillagt hollænderen.”Jeg græder næsten hver dag. Der er altid noget, der rører mig,” er ord, Louis van Gaal selv har lagt på en modvægt til opfattelsen af ham som kold og frigid.
En opfattelse med bund i hans væsen og udtalelser. Men også på grund af hans fodboldmæssige systemtænkning, hvor organisation og kontrol er nøgleord. Eller hæmmende mekanik og fodboldmæssige lænker, som nogle - med Johan Cruyff i spidsen - kalder det. Det udgør alt sammen forskellige tråde, der fører tilbage til hans barndom, hvor han var den yngste af ni børn.
Louis van Gaals forældre var dedikerede katolikker, og barndommen var præget af disciplin og orden, hvilket var sat i system af faderen. Det var et arbejdssystem, hvor alle i familien havde specifikke opgaver. Louis van Gaal fik jobbet som kartoffel-skræller, som dermed var hans og kun hans opgave. En form for disciplin, organisering og systemtænkning, der senere blev væsentlige elementer i hans trænerkarriere.
- Min far havde samme personlighed som jeg. Han havde et åbent sind, han lyttede og kunne træffe svære beslutninger. Han var en leder, har Louis van Gaal sagt ifølge den officielle biografi Louis van Gaal:The Biography om sin far, der døde, da Louis van Gaal var 11 år.
Da han var 18 år mødte han sin første kone, Fernanda, til en håndboldkamp. De fik to døtre, men i 1994 tog kræft livet af Fernanda. På det tidspunkt overvejede van Gaal at kvitte trænerjobbet hos Ajax, men døtrene overtalte ham til at fortsætte, og få måneder efter vandt han det hollandske mesterskab.
Et mesterskab, der stadig står som det vigtigste for ham, selv om han har vundet endnu et af slagsen med Ajax, mesterskaber i andre lande samt Champions League: ”Fordi Fernanda var der, i det mindste i de første par måneder,” skrev han i sin biografi.
Efter konens død vendte van Gaal religionen ryggen. Den gud, som havde tilladt en så stor smerte, ville han ikke have noget at gøre med. Og måden, hvorpå Louis van Gaal har fundet frelse er ifølge præsten Klaas Vos:
- Han finder sin frelse ved uhæmmet hårdt arbejde. I at præstere og at opnå resultater, siger Vos i O’Louis.
Hvis han da overhovedet har fundet sin frelse. I det mindste fandt Louis van Gaal sin nuværende kone, Truus, blot seks måneder efter Fernandas død. Hun var i færd med at booke talere til et VM-arrangement i USA, og da Dick Advokaat havde meldt afbud, bookede hun van Gaal til arrangementet. Og til resten af livet.
- Luis er faktisk ekstremt varmhjertet, men han kender ikke til det at være venlig over folk, han ikke selv synes, er venlige. Problemet for ham er nok, at han er alt for ærlig og naiv, men til gengæld har en stærk tro på sig selv og sine metoder, har konen, der til stadighed forsvarer ham offentligt, sagt.
Der var ikke mange, der forsvarede ham dengang, han selv forsøgte sig med en aktiv karriere i Holland. Louis Van Gaal havde svært ved for alvor at slå igennem som spiller, og som 28-årig sagde han til magasinet Voetbal International, at ”det er svært at nå toppen, medmindre du er en arrogant idiot.”
Om morgenen arbejdede han som idrætslærer, hvilket han gjorde i 11 år. Han trænede med sit fodboldhold om eftermiddagen og tog en træneruddannelse om aftenen.
Louis van Gaal havde intelligensen på banen og evnen til de fine pasninger som spiller, men manglede hurtigheden. Høj, stiv i kroppen og i oprettet position løb han, som ”havde han slugt en paraply”, som en tilskuer til Sparta Rotterdams kampe siger i biografien. Til gengæld havde han uden for banen stor succes med sit velformulerede lederskab af spillernes fagforening.
I Ajax fik han aldrig sit gennembrud primært på grund af én mand, der spillede samme position som ham. Han hed Johan Cruyff. Dén balance nagede van Gaal, og har gjort det lige siden. Hans eneste Ajax-optræden kom, da Cruyff blev skadet, og siden er det blevet spekuleret i, at van Gaals træner-karriere har været ét langt forsøg på at overgå Cruyffs genialitet og popularitet.
Sikkert er det, at de to legender ikke er på talefod. Hele den hollandske nation er nærmest opdelt i forhold til deres loyalitet, for Cruyff eller for van Gaal. Ifølge Louis van Gaals selvbiografi bunder striden i, at Louis van Gaal i 1989 forlod et middagsselskab hos Cruyff, fordi han fik et telefonopkald med beskeden om, at hans søster var døende. Cruyff skulle have været rasende over, at van Gaal hastede ud uden at takke sin vært, men denne udlægning har Cruyff afvist.
Cruyff har senere kritiseret Louis van Gaal, da han var i Barcelona, i den spanske presse, hvilket ifølge van Gaal var ”utilgiveligt”, og så har Cruyff efter sigende været bitter over, at van Gaal har efterfulgt ham i Ajax og Barcelona, begge steder med succes. Derudover gik en hævngerrig Cruyff rettens vej, da van Gaal blev ansat i Ajax som teknisk direktør, og Cruyff fik via domstolene annulleret van Gaals ansættelse, hvilket fik van Gaal til at erkende, at ”det gjorde ondt”.
Årsagerne til de to legenders fjendskab er mange, men Johan Cruyff har aldrig misset en mulighed for at kritisere van Gaals mekaniske tilgang til spillet uden rum for individuel kreativitet og spillemæssig frihed. Johan Cruyff har betegnet van Gaals taktik som et ”clockwork orange”, hvor de forskellige tandhjul arbejder sammen, men hvor al individualitet er stivnet.
A clockwork orange
Hvorvidt man kan føre en lige linje fra faderens systematiske arbejdslogik og kartoffel-skrælningen til Louis van Gaals fodboldmæssige ”clockwork orange” er svært at konkludere.
https://twitter.com/UnitedFancast/status/607622117975277569
Men kollektivet og systemet i modsætning til individualismen og intuitionen har altid været Louis van Gaals pejlemærker i hans trænerkarriere. Inspireret af den hollandske totalfodbold med baggrund i Rinus Michels og Johan Cruyffs idéer.
- Louis Van Gaal opfattes almindeligvis som skaber af et fodboldsystem eller…ophavsmanden til en ny proces for måden at spille på, som bogen Oranje: Totalfodbold og viljen til skønhed beskriver det.
Louis van Gaal videreudviklede den totalfodbold, Johan Cruyff og Rinus Michels stod som garanter for.
- Når rum bliver så overbefolkede, bliver det vigtigste at få bolden i omløb. Det hold, der spiller hurtigst, vinder, siger Louis van Gaal selv om sin filosofi. Han droppede totalfodboldens positionsskift til gengæld for kontrol og fastholdelse af bolden, og ”i takt med at spillerne cirkulerede bolden rundt, ændrede banens rum sig konstant, indtil der opstod åbninger i modstandernes forsvar.”
Spillerne skulle løbe mindre og ikke mere – i modsætning til Jürgen Klopps filosofi – for det var bolden, der i et konstant tempo skulle bevæge sig i tid og rum. Desuden indførte han detaljerede analyser og en system-tænkning, der medførte, at alle spillere havde klart definerede roller på holdet, ofte hængt op på et nummer.
Zlatan Ibrahimovic beskriver det således i sin biografi:
- Van Gaal kunne godt lide at tale om spilsystemer. Han var en af dem, der omtalte spillerne som numre. Sådan en masse med, at femmeren går derhen og sekseren derover, skrev Ibrahimovic, der havde fornøjelsen af Louis van Gaal i Ajax.
Men hvad end, Louis van Gaal gjorde, virkede. Ajax-holdets spil i 1994 og 1996, hvor de vandt mesterskaberne, og ikke mindst i 1995, hvor et mesterskab og Champions League blev erobret, står stadig som noget af det mest forrygende hollandske spil siden Ajax i Cruyffs dage.
- Ajax er ikke bare 90’ernes hold. De nærmer fodbold-utopi, sagde Jorge Valdano, som dengang var træner for Real Madrid.
Ajax-holdet i 1995 med spillere som Frank Rijkaard, Clarence Seedorf, Edgar Davids, Jari Litmanen, De Boer-brødrene, Patrick Kluivert og Dennis Bergkamp er stadig det yngste, der har vundet Champions League nogensinde (sammen med Real Madrid i 2000, red.). Og den seneste hollandske klub, der har vundet CL.
At det så skete med et hold fyldt med hjemme-dyrkede spillere, er ligeledes et aftryk fra Louis van Gaal, der i alle sine klubber har insisteret på at få klubbernes akademi-spillere aktiveret på A-holdene.
Ifølge Telegraph havde alle fra Ajax’ start-11’er i CL-finalen mod Milan i 1995 været i Ajax i gennemsnit otte år, og ifølge iagttagere var det først sidst i nullerne, at man så et hold spille med et så tydelig ideologisk aftryk og med et så iøjnefaldende resultat, nemlig Barcelona.
- Vi troede på gentagelser. Hver eneste dag. Hver eneste dag. Så vi trænede i at spille i trekanter, aflevere og sparke langt i trekanter med kort tid til at få bolden under kontrol og med masser af bevægelse mellem de tre spillere... alle spillere skulle forstå banens geometri, siger Louis van Gaals assistent fra Ajax-tiden, Gerard van der Lem, i Oranje og fortsætter:
- En del af kunsten var, at trekanterne hele tiden blev mindre og mindre. Det startede med mellemrum på 12 meter. Så 11. Så 10 og så videre. Til sidst var trekanterne nede på otte meter, hvilket var utroligt i så højt et tempo. Helt utroligt, siger van der Lem og tilføjer om effekten på banen:
- Spillerne og afleveringerne flød med en så slørende hastighed og præcision, at det somme tider virkede, som om de håndterede banens overfalde, som en erfaren dealer håndterer et spil kort.
Men Louis van Gaals spillestil nødvendiggjorde fastlagte systemer og skematiske mønstre, og da han eksempelvis blev hentet til Barcelona første gang, udfærdigede han et 78 siders kompendium, som skulle definere holdets spillestil og filosofi.
- Systemet er baseret på fastlagte positioner, linjer og trekanter i henhold til en total dækning af banen til alle situationer, stod der blandt andet i det lange skriv, og da han i et interview med Fifa i 2008 blev spurgt om, hvilken spiller der havde gjort mest indtryk på ham, svarede han:
- Jeg vil ikke nævne en eneste. Spillere betyder intet, holdet er alt.
En kollektivistisk filosofi, som kritikerne – heriblandt Johan Cruyff – mener, låser spillernes kreativitet. For hvis tandhjulene skal arbejde i samme takt, skal alle spillere være i sync, falde ind i én fælles pumpende organisme uden at skille sig ud; alle skal angribe, og alle skal forsvare. Ikke lige noget for en individualist som Zlatan Ibrahimovic, eksempelvis.
Hvilket er hele forskellen på anarkisten Johan Cruyff og systematiske Louis van Gaal og deres tilgang til spillet: ”Cruyff, der repræsenterer karisma og tradition, på den anden side van Gaal, opkomlingen og teknokraten. Intuition over videnskab. Det oprindelige over for det konstruerede,” som der står i bogen Feltherrer: Verdens største fodboldtrænere, som desuden fremfører, at de to trænere for hollandsk fodbold er, hvad Rembrandt og Vincent van Gogh er for landets billedkunst.
https://twitter.com/SothebysInst/status/590562058539765762
Men at Louis van Gaal har været banebrydende i sin taktiske formåen står uden for diskussion. Jonathan Wilson, The Guardians ekspert ud i taktikkens verden, krediterer van Gaal for at udvikle det presspil, der har skabt fundamentet for eksempelvis Barcelonas tika-taka til Chiles konstante presspil ved VM i 2014.
Marcelo Bielsa, tidligere landstræner for Chiles landshold og for Atletico Bilbao, har åbent erkendt, at Louis van Gaals 1995-hold er det hold, der har gjort størst indtryk på ham, og chileneren har tydeligvis ladet sig inspirere af Ajax til sit højt-pumpende presspil.
Jonathan Wilson argumenterer også for, at Barcelonas spil i dag er inspireret af van Gaals tanker, fra da han var i klubben, og spillere som Iniesta og Xavi, der om nogen er bærere for den stil, fik debut under van Gaal, mens ikke mindst Pep Guardiola er et produkt af Louis van Gaals filosofi.
Om Ajax’ 1995-mandskab skrev Pep Guardiola i sin selvbiografi fra 2001:
- Den måde, som Louis van Gaal byggede spillet op på, fløjspillernes hurtighed, måden, de spillede sammen på – de tog alle de risici, som et hold kan tage. Dette Ajax havde noget over sig, som overraskede og forbløffede, den disciplin, hvormed de skiftede plads, boldbesiddelse som basisidé, det konstant understøttende spil, de samtidige bevægelser to forskellige steder på banen. De gjorde det på en enkelt og sublim måde. De præsterede det, som jeg synes, et fodboldhold altid skal gøre, det perfekte spil.
Men det er over 20 år siden. Og ud over at Louis van Gaal har haft trofæ-mæssig succes i Barcelona og Bayern München, er han i de to klubber ikke kommet i nærheden af det spillemæssige niveau fra Ajax. Og da slet ikke i Manchester United.
Men så har han til gengæld lagt fundamentet for den måde, Barca og Bayern spiller på nu. Mener han selv. ”Se på, hvordan de to klubber spiller. Se på, hvilke spillere, der er de bærende,” lyder det fra hollænderen, som dermed antyder, at mange af de to klubbers spillere, er skolet af ham selv.
- Jeg er ikke overrasket over, at Bayern har hyret Guardiola som træner. Guardiola følger jo van Gaals filosofi, og Bayern ansætter altid verdens bedste trænere, sagde Louis van Gaal, da Guardiola blev ansat i Bayern München.
Mens Louis van Gaal godt nok har videreudviklet totalfodbolden, har han også gået sine egne veje i sin higen efter sejre og trofæer. For hvad der umiddelbart kan virke taktisk fastlåst, er ikke mere statisk, end at van Gaal aldrig har spillet med et fast tal- system.
Han er pragmatikeren, der tilpasser sit system til de spillere, han har, som så skal formes efter hans overordnede filosofi. Hvilket sandsynligvis har været et af problemerne i Manchester United, hvor hverken spillerne, systemet eller filosofien er faldet i hak i det overordnede tandhjul.
Louis van Gaal har i sine klubber spillet alt lige fra 2-3-2-3, 4-2-3-1 og 4-1-2-3 til 5-3-2 og 4-4-2. Sidstnævnte spillede han med AZ, da han sensationelt og mesterligt vandt mesterskabet med den upåagtede hollandske provinsklub.
De spillemæssige tandhjul fik han til at rulle som et flydende maskineri i Alkmaar, som han revolutionerede, ikke mindst med sine træningsmetoder. Her fik han alle kampe optaget og opdelt i 2000 forskellige fragmenter. Efter kampene fik hver enkelt spiller tilsendt en mail, hvori de kunne se, hvad de havde gjort galt, hvad de havde gjort godt, og hvor de kunne forbedre sig. Træningerne var oftest 11 mod 11, hvor reserveholdet skulle agere ud fra næste modstanderes stil og taktik.
Han har sine faste mønstre, sin ideologi og sin spillestil, men Louis van Gaal vil reelt set kun én ting med sine hold. Han vil med udgangspunkt i sin egen stil vinde kampe og trofæer uanset systemmæssige talkombinationer, hvilket er noget så u-hollandsk og u-Cruyff’sk.
Derfor blev han også kritiseret ved VM i 2014, da hollandske kommentatorer mente, at han ikke spillede hollandsk nok. Hvorfor spillede Holland ikke angrebsfodbold, lød spørgsmålene efter kampene til VM, hvor Holland endte med at få bronze.
Svaret fra Louis van Gaal?
- Definér angrebsfodbold!
United Blues
Han havde en VM-bronze i bagagen. Et prædikat som et taktisk geni. Et orange romerlys, der kunne finde på at skifte målmand inden en straffesparkskonkurrence. Og var der én, der havde formatet til at kunne afløse Sir Alex Ferguson i Manchester United, var det ridderen af den hollandske Orange-Nassau-orden, Louis van Gaal.
Efter en første sæson, hvor en fjerdeplads var skuffende, men moderat acceptabelt, begyndte ukrudtet rundt omkring den stolte jern-tulipan igen at gro. Og mønstrene fra van Gaals tidligere klubber begyndte at gentage sig.
Jo flere nederlag i United, desto mere har Louis van Gaal forsøgt at tætne det taktiske maskineri. Jo mere finmasket det maskineri er blevet, desto mindre har der været rum for det kreative spil, og desto mindre har friheden for spillere som Mata, Martial, Herrera og Depay været til at sprænge offensive bomber på banen.
Udkommet har været, at der ikke bliver ikke taget risici hos Uniteds spillere, der hellere afleverer bagud eller til siden end fremad. Kedeligt, forudsigeligt og uden den offensive ild, der bliver slukket, når selv de kreative spillere skal forsvare for at få tandhjulene til at køre i van Gaal-tempo. Præcis de svagheder, Cruyff påpegede med hensyn til van Gaals filosofi.
https://www.facebook.com/101GreatGoalsCom/posts/1289020927822234:0
- Jeg siger ikke, at spillerne er blevet robotter, men de gør altså ting på banen, som ikke er naturlige for dem. Jeg ser disse store spillere, og jeg tænker, at de bliver forhindret i at gøre deres bedste. De kan ikke gøre deres bedste, fordi de skal spille på en bestemt måde, har den tidligere United-forsvarer Danny Higginbotham sagt.
United-legende Peter Schmeichel har kritiseret holdets endeløse pasninger, der intet brugbart fører med sig.
- Dette er præcist, hvorfor Louis van Gaal bliver kritiseret i United. Ikke mange United-fans vil se dette spil. United skal forsøge at vinde. United er altid gået efter sejren, har Schmeichel sagt til Sky Sports og påpeger van Gaals historieløshed.
- Historisk set forventer United-fans noget helt andet. Det er en arbejder-klub, hvor folk kommer for at få en pause fra hverdagen og for at blive underholdt, har den danske keeper sagt.
Det er paradoksalt, at Louis van Gaals filosofi kan have et så forskelligt output i forhold de klubber, han har været i. Men det hele handler om spillerne, deres forståelse samt deres accept af Louis van Gaals idéer.
https://twitter.com/VanGaalOfficial/status/503600273542361088
I United har han eksempelvis forsøgt sig med et tremands-forsvar, men magtede for det første ikke at se, at United ikke havde midtbanespillerne, der kunne bakke dette op, og for det andet har United-spillerne ikke været skolet i den måde at spille på.
Han har forsøgt sig med Wayne Rooney som en dybt liggende midtbanespiller i stedet for som 10’er eller den anden angriber. Det kunne fungere, hvis United-angriberne havde været skarpere, hvilket ikke har været tilfældet.
Uniteds berømmede fløje har van Gaal transformeret til kanter, der skal trække ind centralt, samtidig med at wingback’erne uden held har fået mere fremtrædende roller. Endelig har van Gaal brugt de systemmæssige tal-kombinationer som et lykkehjul. Han har forsøgt sig med så mange tal-kombinationer på banen, at det ikke har gjort hverken spillere, eksperter eller fans klogere på, hvad han vil.
Spørgsmålet er, om van Gaal selv ved det? De reinkarnerede mønstre gælder også de verbale dartpile mod den britiske presse samt de offentlige problemer med spillerne. Han har kritiseret Juan Mata for ikke at følge taktikken, han har glemt spilleres navne, og et mytteri i omklædningsrummet blev afværget, da Rooney og Carrick involverede van Gaal i spillernes utilfredshed med både taktik og en rigid træning.
https://twitter.com/BlueCitizen007/status/696662495709261824
Der har da også været mange skader, et tungt ansvar på mange unge spilleres skuldre og mærkværdige handler i transfervinduerne. Men lige nu har Louis van Gaal ikke knækket koden, der skal forløse Manchester United i hans eget billede, og spørgsmålet er, om han får tiden til at finde en vej ud af mørket. Han har ikke spillerne til det og har – måske for første gang - ikke den taktiske udvej.
Hvilket en gammel United-kæmpe, Paul Scholes, udtrykker således:
- Spillerne ser ud, som om de keder sig. Der er ikke nogen spirit, der er ingen, der hjælper hinanden, der er ingen smil, der er ingen underholdning. Det ser ud til, at selv van Gaal på bænken keder sig.
De brændte broer og de dybe spor
Spørgsmålet er ikke om, men hvor mange gange Louis van Gaal har smidt bukserne og flashet sine ædlere dele.
Jo, der har været andre episoder: Dengang han udførte et stadigt YouTube-populært karatespark på sidelinjen under CL-finalen mellem Milan og Ajax i 1995 for at illustrere en pointe over for dommeren. Eller dengang han forlod en direkte tv-udsendelse i vrede, fordi han fandt ud af, at han var blevet droppet som ekspert. Eller de mange verbale krige mod pressen og udvalgte journalister.
https://twitter.com/ajaxdailydotcom/status/602194121286152192
Men tilbage til bukserne og de ædlere dele. Èn af disse hændelser fandt sted i München, hvor Luca Toni var en feteret angriber i Bundesligaen. Louis van Gaal havde kun været træner i den sydtyske by i kort tid, da han bænkede italieneren. Da van Gaal i den forbindelse kunne mærke spændinger i truppen, samlede han sine spillere i omklædningsrummet.
Her lod han forstå, at han ikke var bange for at vrage nogle spillere overhovedet, hvorefter han lod sine shorts falde til gulvet foran en måbende trup. Ifølge Luca Toni gjorde hollænderen det for at vise, at ”han havde nosserne til det”, mens van Gaal har bekræftet episoden med en forklaring om, at han ville vise, at han gør alt og bruger alt for holdet, ”min stemme, mit hoved, og alt hvad jeg har”.
Ifølge adskillige Bayern-spillere medførte van Gaals happening dog blot, at det tyske storholds spillere brød ud i vantro grin. Men Luca Toni grinte ikke. Og italieneren fik atter det orange temperament at føle, da han under en træningslejr sad og hang ved bordet efter aftensmaden.
Efter at Louis van Gaal havde råbt italieneren an uden at få en reaktion, rejste træneren sig op, skridtede hen mod Luca Toni, hev ham op i ørerne og vendte tilbage til sin plads. Luca Toni, hvis afslappede playboy-attitude van Gaal afskyede, blev hurtigt fortid i klubben.
Louis van Gaal har i alle klubber, han har været i, efterladt et rygende spor af brændte broer, desillusionerede spillere, udkørte ledelser og et mistillids-fuldt pressekorps. Eksemplerne er mange, dén pose er fuldstændigt fyldt med historier, så overfyldt, at de ikke alle kan nævnes her.
En af dem er dog fra Barcelona, hvor Rivaldo efterhånden var den eneste brasilianer tilbage i truppen, efter at Sonny Anderson og Giovanni havde forladt klubben på grund af ”Hitler”, som de kaldte Louis van Gaal. Rivaldo var kåret som verdens bedste spiller, men var ikke tilfreds med at spille på den kant, hollænderen havde anvist ham til.
Rivaldo måtte efter sin brok finde sig i bænken, han fik kun scoret halvdelen af de mål, han scorede året forinden, mens den spanske presse tog brasilianerens side. Samtidig klandrede pressen Louis van Gaal for ikke at have lært hverken spansk eller catalansk, Og da Barca missede mesterskabet, var krigen total. En krig, der betød et farvel til van Gaal i Barcelona. Afskedssalutten fra hollænderen lød:
- Kære presse-venner. Jeg stopper. Tillykke!
Historier fra samme rille kører der med Zlatan Ibrahimovic, Marco van Basten, Ronald Koeman, Franck Ribery, Arjen Robben, van Bommel, Robin van Persie, Lucio, mens Barcelonas Giovanni antydede noget nær et traume i forhold til van Gaal:
- Mit liv med ham var forfærdeligt. Han nedgjorde mig og sagde altid, at vi brasilianere ikke trænede nok. Jeg tror, han må have haft et mentalt problem. Han har ingen idé om, hvad fodbold er, han ved ingenting. Han lavede altid den same træning. Han er skør, sagde Giovanni og tilføjede om CL-finalen mellem van Gaals Bayern München og Inter i 2002:
- Hvor ville jeg ønske, at Inter vandt 15-0 med fem mål af Lucio, sagde Giovanni, om sin landsmand, der skiftede fra Bayern til Inter på grund af Louis van Gaal.
Ikke så få klubledelser har fået van Gaal galt i halsen. Da hollænderen ankom til Barcelona i sin succesfulde første periode, indledte han pressemødet med at fastslå, at ”jeg har på seks år i Ajax opnået mere, end Barcelona har i 100 år.”
Den slags kunne måske gå i Barcelona. Men da han tog sin anarkistiske attitude med til München, hvor stolte, tyske legender som Karl-Heinz Rummenigge og Uli Hoeness residerer, skal det gå galt. Efter en sløv Bayern-start på sæsonen inviterede Louis van Gaal de to Bayern-bosser til udgivelsen af sin nye bog, Biographie & Vision. På et tidspunkt under seancen løftede van Gaal bogen, viftede med den og henvendt til de to chefer, sagde han: ”I kan lære meget af denne bog. Det er vigtigt, at I læser den.”
Kort tid efter blev Louis van Gaal fyret, nok ikke på grund af bog-hændelsen, men sandsynligvis på grund af de dårlige resultater. Hoeness har senere sagt om van Gaal, at ”hans problem er ikke, at han tror, at han er gud, men at han er guds far. Louis eksisterede allerede, inden verden blev skabt,” ironiserede den gamle tyske landsholdslegende.
Men selv om sporene efter Louis van Gaal skræmmer, er de fodboldmæssige aftryk vedvarende og dybe. I hollænderens slipstrøm er det i hans forladte klubber især fodbold- ideologi, det oser af – lige fra klubbernes fodboldakademier til A-holdene.
Da han i 2000 proklamerede, at han drømte om et Barcelona-hold, der kun bestod af egne spillere fra akademiet La Masia, blev han latterliggjort. Men i 2002, i en kamp mod Levante, blev en skadet Dani Alves skiftet ud til fordel for Martin Montoya fra Barcelonas akademi. Det betød, at alle 11 Barca-spillere på banen ifølge The Telegraph for første gang i historien udelukkende bestod af spillere af egen avl, og dermed blev Louis van Gaals vision en realitet.
Fire af disse spillere - Valdes, Xavi, Iniesta og Puyol - fik debut under Louis van Gaal, og disse var sammen med Messi spillemæssige hjørnesten i Barcelonas 4-3-3-stil med højt pres, energisk boldomgang og høje linjer, der i sammenhæng lyser som van Gaals idealistiske fyrtårn.
Ud over det, krediteres han for at have pustet liv i karrierer hos Bastian Schweinsteiger, Toni Kroos, Mats Hummels, Thomas Müller og Alaba, som han introducerede til back-positionen. Han formede José Mourinho, der blev hans tredje-assistent i Barcelona, mens han gjorde Pep Guardiola til sin anfører og indførte ham i sin filosofi.
Menneske eller træner?
Dét er succeserne: Det er spillere og trænere, der assimilerer krop og sjæl til Louis van Gaals begrebsverden. Det er de klubber, der underkaster sig hans fodbold-grundlov. Men fortidens meritter, og markante spillere, der bærer van Gaal-fanen højt i Europas bedste klubber, hjælper ikke Louis van Gaal i Manchester United.
Og hjælper ikke Louis van Gaal med ryet som arrogant og diktatorisk. Den hjælp vil han alligevel ikke have. Det er hans måde, eller ingen måde.
https://twitter.com/dailynation/status/643061673708752896
Som spiller slog han ikke til; han har sagt, at han ville ønske, at han selv havde spillet, som Xavi spiller. Som træner er der ifølge ham selv ingen over ham og derfor ingen kompromiser. Og som menneske er der ingen maske. Dét har kostet. Både i forhold til trænergerningen, i forholdet til spillere, ledere og presse og i forhold til det menneske, der er Louis van Gaal.
Eller som en røst fra biografien O, Louis lader forstå:
- Man skal ikke forvente, at van Gaal skal være en god træner og opføre sig som et normalt menneske.
Kilder: The Guardian, The Telegraph, Grantland.com, Daily Mail, Sky Sports, The New Statesman, The Sun, De Telegraaf, BBC, Wikipedia. Hugo Borst: O’Louis: In search of Louis van Gaal. David Winner: Oranje: Totalfodbold og viljen til skønhed. David Lagercrantz: Jeg er Zlatan Ibrahimovic. Maarten Meijer: Louis van Gaal: The Biopgraphy. Niels Idskov m.fl.: Feltherrer: Verdens bedste trænere.