Regnestykket 4 gange 4. Giver det 16 eller 12?
Spørger man lommeregneren er svaret 16, men spørger man Uefa og Dansk Boldspil-Union (DBU), er svaret en smule mere kompliceret.
Regnestykket kommer i spil, når der kigges på, hvor lang tid præsidenten for det europæiske fodboldforbund, Uefa, må sidde.
Den nuværende præsident, Aleksander Ceferin, som har siddet på posten siden 2016, og som i 2023 blev genvalgt til sin tredje valgperiode frem til 2027, indførte i 2017 en begrænsning på præsidentembedet på maksimalt tre valgperioder af fire år.
Altså et maksimum på 12 år som præsident for Uefa. En regel, som i øvrigt også er indført hos Det Internationale Fodboldforbund (Fifa).
Men på den kommende Uefa-kongres, som afholdes i begyndelsen af februar, skal der stemmes om en såkaldt lovpakke fremsat af Aleksander Ceferin, som muliggør, at han ville kunne blive genvalgt i 2027 og nappe endnu en periode som Uefa-præsident.
Lovpakken lægger nemlig op til, at hans første termin som præsident fra 2016-2019 ikke tæller med, når man regner med Uefas tidsbegrænsning på præsidentembedet, fordi reglen først blev indført i 2017, altså året efter at Ceferin bliver valgt.
Bliver lovpakken vedtaget, og hvis Ceferin genopstiller og bliver valgt i 2027, vil hans præsidentperiode derfor ende med at kunne strække sig fra 2016 til 2031, altså 16 år.
Det fik i sidste uge Uefas fodbolddirektør, Zvonimir Boban, til at opsige sin stilling. Kroaten mener nemlig, at Aleksanders Ceferins forslag går mod alt det, som Uefa burde stå for.
- Jeg kan ikke forstå denne holdningsændring, og derfor foretrækker jeg at sige op, lød det fra Zvonimir Boban.
- Hvis jeg skulle acceptere en så forkert beslutning og se den anden vej, ville jeg gå imod de principper og generelle værdier, jeg tror på.
DBU bakker op om både regel og Ceferin
Hos DBU har man gennem alle årene støttet Aleksander Ceferin som Uefa-præsident.
DR Sporten ville gerne have interviewet DBU om, hvad de tænker om, at Aleksander Ceferin vil gøre det muligt at sidde en fjerde valgperiode som Uefa-præsident. DBU har dog ikke ønsket at stille op til interview, men har sendt et skriftligt svar.
Hvad mener DBU grundlæggende om Uefas regler for embedsperioden, så en præsident ikke kan sidde længere end tre terminer og i alt 12 år?
- DBU mener, at det er vigtigt, at Uefa-poster er tidsbegrænsede og støtter reglerne om tre terminer. Det er væsentligt at følge Good Governance, og at man sikrer inddragelse, gennemsigtighed og diversitet som en forudsætning for, at Uefa udvikler sig i den rigtige retning for fodbolden, skriver DBU.
Hvad mener DBU om, at der nu er udsigt til at både Fifas og Uefas præsident har udsigt til at kunne sidde i 16 år?
- Der er ikke stillet forslag om ændring af, at valgperioder kan overstige i alt 12 år. Der er tale om et forslag, som vil præcisere overgangsordningerne, jf. også princippet i DBU's love §14a.4, så det grundlæggende juridiske princip om ikke at lovgive med tilbagevirkende kraft iagttages. Selv med præciseringen vil hverken Fifa's eller Uefa's præsident kunne sidde i 16 år.
Med andre ord betyder det, at fordi reglen om maksimalt tre valgperioder blev indført i 2017, tæller Aleksander Ceferins første valgperiode ikke, juridisk set, da han blev valgt i 2016.
Derfor er vejen banet for, at sloveneren kan nappe endnu en valgperiode og dermed sidde på præsidentposten i 16 år.
Også selvom Aleksander Ceferin så sent som i 2021 til Politico sagde, at "det er forkert at sidde for længe. Der er brug for frisk blod, mennesker med idéer og efter tre valgperioder, skal man finde noget andet at lave".
Skader det tilliden til europæisk topfodbold, at præsidenten, som stod i spidsen for at indføre 12 års-reglen i 2017, nu kan se frem til at være præsident i 16 år?
- Uefa's præsident vil ikke kunne sidde i 16 år. Han har i øvrigt ikke udtalt sig om, hvorvidt han påtænker at genopstille, når hans nuværende periode udløber i 2027. Det er Uefa's kongres, det vil sige Uefa's højeste demokratiske myndighed, hvor alle Uefa's 55 fodboldforbund deltager, der beslutter, hvorvidt den foreslåede præcisering af overgangsbestemmelserne fra 2017 skal godkendes. DBU vil frem mod Uefa's kongres i Paris tage stilling til den fremsatte lovpakke, hvoraf præciseringen fremgår. DBU vil på baggrund af den kommende afstemning selvsagt respektere kongressens beslutning, skriver DBU.
Den kommende Uefa-kongres bliver afholdt i Paris den 8. februar. DR Sporten arbejder forsat på et interview med DBU om sagen.