Når det i aften går løs igen i Champions League, ligner turneringen sig selv.
Man kan nærmest sige, at alt er ved det gamle. For 14. år i træk er der 1/8-finaler, og de flest klubber er gamle kendinge. Faktisk har hele 11 af dem tidligere været i en finale.
Men i de politiske kulisser foregår der forskellige ting, som kan få stor betydning for ikke bare mesterligaens fremtid - men for international fodbold generelt.
Det er eksempelvis allerede afgjort, at Champions League ændrer "udseende" fra og med sæsonen 2018/2019.
Store lande får fire pladser
Den mest markante ændring bliver, at de klubmæssigt fire stærkeste fodboldlande i Europa, Spanien, Tyskland, England og Italien, alle og på bekostning af de mindre lande som Danmark får fire faste pladser i gruppespillet, hvilket altså er halvdelen af alle pladser.
I den europæiske ligaforening EFPL satser man dog på, at UEFAs beslutning kan ændres. Men allerede inden, vi er nået så langt, er der så snak om næste kapitel af ændringer, fra 2021 og frem, og det er her, der for alvor kan ske forandringer.
De største europæiske klubber vil nemlig gerne have en nærmest lukket liga, hvor de slipper for mindre klubber som eksempelvis FC København. Og gerne med færre hold.
Eksempelvis udtalte Real Madrids repræsentant i ECA (European Club Association) Pedro Lopez Jimenez i september til nyhedsbureauet AP, at marketingsanalyser har vist, at 24 er det ideelle antal deltagere i en fremtidens Champions League.
Bagved storklubbernes ønsker ligger der som altid en mere eller mindre skjult trussel om, at de ellers danner deres egen piratliga uden om UEFA.
Bayern München-direktør Karl-Heinz Rummenigge har dog sagt, at de ikke kan finde på det - på denne side af 2024.
FCK ser på tværnationale muligheder
Som reaktion på storklubbernes ønsker kunne FC Københavns direktør Anders Hørsholt i oktober så fortælle, at klubben i samarbejde med andre europæiske klubber på lignende niveau var i gang med at se på mulighederne for at lave en tværnational liga.
- Ja, det er rigtigt. Hvis ikke vi agerer nu, vil vi se de største klubber vokse sig større og stærkere, mens det vil blive stadig vanskeligere for klubber som os, udtalte Anders Hørsholt dengang til BT.
Over alt i Europa er man bekymret for, hvad storklubberne vil og kan få UEFA med på. Derfor har EFPL pr. 17. marts opsagt aftalen med UEFA, så ligaerne eksempelvis ikke længere er bundet til at "holde fri" de dage, hvor der er Champions League-kampe. Og ligaerne truer også med mere drastiske tiltag.
- Vi er enige i, at formatet i Champions League og Europa League er træt og har brug for et gennemgribende redesign. Men det, storklubberne har tænkt sig med Champions League fra 2021, er jo reelt en lukket Superleague, som ingen andre klubber end nogle få udvalgte har adgang til. Det kan vi jo ikke leve med, og så opstår den mulighed, at vi træder ud af UEFA, lød det fra Claus Thomsen, der er direktør i Divisionsforeningen og og næstformand i EPFL, i Tipsbladet i slutningen af december.
Mere politisk ballade
I mine øjne er det lige nu og her meget realistisk, at der bliver politisk ballade i international fodbold. Men samtidig tror jeg heller ikke, at storklubbernes ønske helt kan bremses. Dertil er der for mange økonomiske og politiske kræfter, der trækker i den anden retning.
Et andet eksempel på, at politiske og økonomiske kræfter kan være stærkere end sportslige hensyn, er udvidelsen af VM fra 32 hold til 48 med virkning fra 2026. Den udvidelse gik godt nok stærkt, og hvorfor gik det egentlig så hurtigt?
Fordi den nyvalgte præsident Gianni Infantino nærmest blev valgt på at love flere kontinenter, at de ville få flere deltagere ved VM.
Og fordi VM er så stor en pengemaskine, at flere deltagere betyder flere penge - ikke mindst TV-penge.
Af samme årsag har Gianni Infantino været fremme med en plan om at skabe en stor VM-turnering for klubhold som afløser for den lille og på mange måder ret uinteressante turnering, der siden 2005 er blevet afviklet i december med deltagelse af blot syv hold, og som Real Madrid senest vandt.
Klub-VM med 32 hold
FIFAs schweiziske præsident vil fra og med 2019 afvikle en udgave hver anden sommer med deltagelse af 32 hold. En idé, som mange har rystet på hovedet af. Men politisk vil der formentlig være stor opbakning til den i Afrika, Oceanien og især Asien, som tilsammen har over halvdelen af FIFAs medlemslande.
Og da det er i Asien og i særdeleshed Kina, at pengene i fodboldens verden i øjeblikket vokser mest, kan de europæiske storklubber måske godt se en idé i at deltage ved sådan et VM. Især hvis kampene bliver lagt i eksempelvis Kina, hvor der med staten som primus motor for tiden satses enormt på fodbold, hvilket gør, at mange kinesiske klubber køber store europæiske og sydamerikanske stjerner.
Men kan man virkelig blive ved med at lade diverse turneringer vokse og vokse?
Svaret er ja for markedet er globalt set nærmest umætteligt. I hvert fald når det handler om kampe med de store hold og de bedste spillere.
De fleste vil så allerhelst se de bedste hold spille mod hinanden, og det er det, som har udviklet sig til en udfordring for Champions League, hvor der de senere år - desværre - er blevet for stor forskel på de bedste og de næstbedste hold, hvilket gør for mange kampe lidt for uforudsigelige.
Små lande skal stå sammen
Den udvikling ser desværre ud til at forsætte, og skal de mindre lande i Europa ændre noget, skal de stå stærkt sammen.
Det gjorde de til en vis grad, da det i fjor ikke lykkedes for hollandske Michael van Praag at blive ny præsident for UEFA. Han var nemlig stærkt medvirkende til, at UEFA uden nogen demokratisk proces bestemte, at de fire store lande - som tidligere nævnt - skulle have i alt 16 sikre pladser i mesterligaen.
I stedet for blev sloveneren Aleksander Ceferin valgt til UEFA-præsident - blandt andet med opbakning fra DBU. Men det er stadig lidt usikkert, hvor stærk en præsident han er, hvad han egentlig vil, og hvem han skylder noget.
Der er dog ingen tvivl om, at Gianni Infantino ønskede Aleksander Ceferin som UEFA-Præsident, og deres indbyrdes forhold og alliancer kan få stor indflydelse på, om FIFA lykkes med at udvide klub-VM.
For skal de europæiske storklubber være 100 procent med på idéen, kræver det måske, at UEFA med virkning fra 2021 ændrer mesterligaen markant til deres fordel. Noget for noget.
Når Paris Saint-Germain løber på banen mod FC Barcelona i aften, har de færreste fodboldfans verden over tidens politiske spil i tankerne. Det er heller ikke sikkert, de kommer til at høre meget om det, for den slags er der sjældent den store åbenhed omkring. Men det burde der være, for det er nogle meget vigtige beslutninger på den internationale klubfodbolds vegne, der skal træffes de kommende år.
Hvordan håber du, at Champions League kommer til at se ud i fremtiden?