I aften går denne sæsons Champions League i gang, og sportsligt set er alt, som det plejer. Eller i hvert fald, som det har været i flere år.
Men politisk set er der derimod sket ting og sager. For to uger siden meddelte det europæiske fodbold-forbund UEFA nemlig, at der kommer forskellige ændringer i turneringen med virkning fra sæsonen 2018/2019.
Den største og mest opsigtsvækkende ændring bliver, at de klubmæssigt fire stærkeste fodboldlande i Europa, Spanien, Tyskland, England og Italien, til den tid alle vil have fire faste pladser i gruppespillet, hvilket altså er halvdelen af alle pladser.
Kun 11 sikre
Som det er nu, er de fire lande til sammen kun sikre på, at have 11 hold med, mens yderligere fire kan komme med via kvalifikationen.
Derudover har Sevilla nu to gange i træk været med som vinder af Europa League.
Samtidig bliver det - hvilket næsten siger sig selv - vanskeligere for de mindre hold som eksempelvis de danske mestre, som i denne sæson er FC København, at kvalificere sig.
At de store lande får så mange hold direkte med i gruppespillet er egentlig ikke nogen overraskelse. For i adskillige måneder har der været rumlerier gående på, at storklubberne ville få lettere adgang til succes i mesterligaen, og modellen, det er endt med, var allerede tidligere i august, nævnt i flere medier.
Ingen demokratisk proces
Men det er chokerende, at UEFAs ledelse uden nogen som helst form for demokratisk proces meget hurtigt endte med at vedtage en model, der udelukkende tilgodeser de store klublande.
Dansk Boldspil-Union, DBU, var et af de nationale forbund, der hurtigt kritiserede beslutningen, og DBU's formand Jesper Møller brugte også sidste uges møde i København med kandidaterne til posten som UEFA-præsident til at lufte sin utilfredshed. En post, der blev ledig, da Michel Platini i slutningen af 2015 blev tvunget væk på grund af korruptionsanklager.
De to kandidater ved præsidentvalget, der finder sted i morgen, er sloveneren Alexander Ceferin og Michael van Praag fra Holland, og sidstnævnte var i sin position som vicepræsident i UEFA med til i huj og hast at vedtage Champions League-ændringerne.
Storklubber ville bryde ud
Hans argument for at gøre det er, at de store klubber ville bryde ud af UEFA og lave deres egen liga, hvis de ikke kunne få lettere og sikre adgang til såvel til attraktive pladser i turneringen som de enorme indtægter, som UEFA får via Champions League.
Frygten for, at de store klubber ville lave deres egen piratliga, har også tidligere fået UEFA til at foretage ændringer i turneringen. Som da mesterligaen i 1999 voksede fra 24 deltagere til 32.
Men hvor reel var storklubbernes trussel? Hvordan så forhandlingsforløbet ud? Og har UEFA eller deres topfolk fået noget til gengæld?
Den slags spørgsmål er svære at få svar på, når forløbet er foregået bag lukkede døre. Men da Champions League er UEFA's guldæg og en turnering, der har stor betydning for fodboldens udvikling i hele Europa, burde den slags ændringer ikke foregå i det skjulte. Slet ikke, når der netop har været en periode, hvor der har været den ene skandale efter den anden i det internationale fodbold-forbund FIFA.
Behov for gennemsigtighed
Ikke mindst på grund af de skandaler er der derimod mere end nogensinde før behov for gennemsigtighed, når det handler om international fodboldpolitik. For det er jo lige præcis et hav af aftaler og forhandlinger, som hverken offentligheden eller medlemslandende nogensinde har haft kendskab til, der har været grundlaget for et system, hvor det har været alt for let for mange fodboldpolitikere at svindle på den ene eller anden måde.
Men skal fremtidige ændringer af Champions League eller andre markante ændringer af UEFA-turneringer frem i lyset, kræver det, at DBU og mange andre medlemslande arbejder hårdt for at få indført mere demokrati og mere gennemsigtighed.
Det er også påfaldende, at de allerede vedtagede ændringer er blevet trumfet igennem, inden morgendagens præsidentvalg. Men ifølge DBU's formand er det nu heller ikke sikkert, at hverken Alexander Ceferin eller Michael van Praag er den rette til at stå i spidsen for UEFA i de kommende år. Jesper Møller har derfor erklæret, at DBU måske vil stemme blankt ved valget.
Selv om valget får står indflydelse på UEFA og den vej, som forbundet vil bevæge sig, er det nok de færreste tilskuere og TV-seere, der vil have det i tankerne, når der i aften igen spilles Champions League-kampe rundt om på kontinentet.
Langt de fleste vil sikkert heller ikke lægge specielt meget mærke til de ændringer, der kommer om et par år. I forvejen er det jo allerede klubberne fra Spanien, Tyskland, England og Italien, der er altdominerende.
Man skal faktisk helt tilbage til 2004, hvor FC Porto vandt 3-0 over AS Monaco, for at en finde en finale, der havde deltagelse af klubber fra andre lande.
Og i fremtiden bliver de fire lande så endnu mere dominerende. For de får ikke blot flere sikre pladser. Deres bedste klubber kommer - blandt andet derfor - også til at tjene langt flere penge end tidligere.
Har du kommentar, så skriv herunder!