ANALYSE Mesterligaens demokratiske underskud

I aften begynder Champions League, hvor storklubberne fremover bliver mere dominerende.

I sidste sæson mødtes Atletico Madrid og Real Madrid i Champions League-finalen, som sidstnævnte vandt efter straffesparkskonkurrence. Den ordinære spilletid endte 1-1. Begge hold er igen med i denne sæson, hvor de første kampe spilles i aften.

I aften går denne sæsons Champions League i gang, og sportsligt set er alt, som det plejer. Eller i hvert fald, som det har været i flere år.

Men politisk set er der derimod sket ting og sager. For to uger siden meddelte det europæiske fodbold-forbund UEFA nemlig, at der kommer forskellige ændringer i turneringen med virkning fra sæsonen 2018/2019.

Den største og mest opsigtsvækkende ændring bliver, at de klubmæssigt fire stærkeste fodboldlande i Europa, Spanien, Tyskland, England og Italien, til den tid alle vil have fire faste pladser i gruppespillet, hvilket altså er halvdelen af alle pladser.

Kun 11 sikre

Som det er nu, er de fire lande til sammen kun sikre på, at have 11 hold med, mens yderligere fire kan komme med via kvalifikationen.

Italien har i denne sæson kun to hold med i Champions League-gruppespillet. Fra 2018 har Italien hele fire pladser i gruppespillet. Herunder ses Juventus-spillerne Miralem Pjanic, Gonzalo Higuain og Giorgio Chiellini jublende efter en scoring mod Sassuolo, der i weekenden blev slået 3-1. (Foto: © Alessandro di Marco, Scanpix)

Derudover har Sevilla nu to gange i træk været med som vinder af Europa League.

Samtidig bliver det - hvilket næsten siger sig selv - vanskeligere for de mindre hold som eksempelvis de danske mestre, som i denne sæson er FC København, at kvalificere sig.

At de store lande får så mange hold direkte med i gruppespillet er egentlig ikke nogen overraskelse. For i adskillige måneder har der været rumlerier gående på, at storklubberne ville få lettere adgang til succes i mesterligaen, og modellen, det er endt med, var allerede tidligere i august, nævnt i flere medier.

Ingen demokratisk proces

Men det er chokerende, at UEFAs ledelse uden nogen som helst form for demokratisk proces meget hurtigt endte med at vedtage en model, der udelukkende tilgodeser de store klublande.

Dansk Boldspil-Union, DBU, var et af de nationale forbund, der hurtigt kritiserede beslutningen, og DBU's formand Jesper Møller brugte også sidste uges møde i København med kandidaterne til posten som UEFA-præsident til at lufte sin utilfredshed. En post, der blev ledig, da Michel Platini i slutningen af 2015 blev tvunget væk på grund af korruptionsanklager.

Hvis den 68-årige Michael van Praag fra Holland bliver valgt til ny UEFA-præsident, vil han efter eget ønske kun sidde på posten frem til 2019, hvor den nuværende præsidentperiode udløber. (Foto: © Koen Van Weel, Scanpix)

De to kandidater ved præsidentvalget, der finder sted i morgen, er sloveneren Alexander Ceferin og Michael van Praag fra Holland, og sidstnævnte var i sin position som vicepræsident i UEFA med til i huj og hast at vedtage Champions League-ændringerne.

Storklubber ville bryde ud

Hans argument for at gøre det er, at de store klubber ville bryde ud af UEFA og lave deres egen liga, hvis de ikke kunne få lettere og sikre adgang til såvel til attraktive pladser i turneringen som de enorme indtægter, som UEFA får via Champions League.

Frygten for, at de store klubber ville lave deres egen piratliga, har også tidligere fået UEFA til at foretage ændringer i turneringen. Som da mesterligaen i 1999 voksede fra 24 deltagere til 32.

Men hvor reel var storklubbernes trussel? Hvordan så forhandlingsforløbet ud? Og har UEFA eller deres topfolk fået noget til gengæld?

Den tidligere FIFA-præsident Sepp Blatter og den tidligere UEFA-præsident Michel Platini er begge udelukket fra international fodbold i seks år, efter det blev afsløret, at førstnævnte havde overført 14 millioner kroner til sidstnævnte uden at kunne dokumentere hvorfor. (Foto: © Ruben Sprich, Scanpix)

Den slags spørgsmål er svære at få svar på, når forløbet er foregået bag lukkede døre. Men da Champions League er UEFA's guldæg og en turnering, der har stor betydning for fodboldens udvikling i hele Europa, burde den slags ændringer ikke foregå i det skjulte. Slet ikke, når der netop har været en periode, hvor der har været den ene skandale efter den anden i det internationale fodbold-forbund FIFA.

Behov for gennemsigtighed

Ikke mindst på grund af de skandaler er der derimod mere end nogensinde før behov for gennemsigtighed, når det handler om international fodboldpolitik. For det er jo lige præcis et hav af aftaler og forhandlinger, som hverken offentligheden eller medlemslandende nogensinde har haft kendskab til, der har været grundlaget for et system, hvor det har været alt for let for mange fodboldpolitikere at svindle på den ene eller anden måde.

Men skal fremtidige ændringer af Champions League eller andre markante ændringer af UEFA-turneringer frem i lyset, kræver det, at DBU og mange andre medlemslande arbejder hårdt for at få indført mere demokrati og mere gennemsigtighed.

Cristiano Ronaldo med "pokalen med de store ører" efter sejren i Champions League-finalen i maj over Atletico Madrid. (Foto: © Carl Recine, Scanpix)

Det er også påfaldende, at de allerede vedtagede ændringer er blevet trumfet igennem, inden morgendagens præsidentvalg. Men ifølge DBU's formand er det nu heller ikke sikkert, at hverken Alexander Ceferin eller Michael van Praag er den rette til at stå i spidsen for UEFA i de kommende år. Jesper Møller har derfor erklæret, at DBU måske vil stemme blankt ved valget.

Selv om valget får står indflydelse på UEFA og den vej, som forbundet vil bevæge sig, er det nok de færreste tilskuere og TV-seere, der vil have det i tankerne, når der i aften igen spilles Champions League-kampe rundt om på kontinentet.

Langt de fleste vil sikkert heller ikke lægge specielt meget mærke til de ændringer, der kommer om et par år. I forvejen er det jo allerede klubberne fra Spanien, Tyskland, England og Italien, der er altdominerende.

Man skal faktisk helt tilbage til 2004, hvor FC Porto vandt 3-0 over AS Monaco, for at en finde en finale, der havde deltagelse af klubber fra andre lande.

FC Porto-fans fejrer triumfen i 2004. Siden har en portugisisk klub ikke været fremme ved turneringens semifinaler. (Foto: © Nacho Doce, Scanpix)

Og i fremtiden bliver de fire lande så endnu mere dominerende. For de får ikke blot flere sikre pladser. Deres bedste klubber kommer - blandt andet derfor - også til at tjene langt flere penge end tidligere.

Har du kommentar, så skriv herunder!