Beslutningen om at fastholde suspenderingen af Ruslands atletikudøvere bliver ikke modtaget populært af det russiske sportsministerium, der mener, at uskyldige bliver straffet.
- Vi er ekstremt skuffede over IAAF’s beslutning til at fastholde straffen på alle vores atletikudøvere, hvilket skaber, at en hel nations atletikudøvere er udelukket fra OL, meddeler det russiske sportsministerium.
- Rene atleters drømme bliver ødelagt på grund af forkastelig opførsel af andre atleter og ledere. De har ofret år af deres liv stræbende efter at konkurrere til OL, og nu er den ofring formentlig spildt, siger de.
Rusland har nu besluttet at appellere til medlemmerne af Den Internationale Olympiske Komité, at de ikke skal straffe alle atletikudøvere. De mener, at der er rene udøvere, som fortjener deltagelse ved OL. De henviser til, at OL skal bringe folk sammen.
Der er en mulighed for, at Rusland kan få atleter med, hvis de kan bevise, at de har holdt sig uden for det russiske doping system, så de kan konkurrere under neutralt flag.