Officielt: Russiske atleter udelukket fra OL

Rusland får ikke lov til at stille til start ved OL med deres atletikudøvere har det internationale atletikforbund besluttet.

De Olympiske Lege i Rio bliver formentlig helt uden de russiske atletikudøvere. Det er officielt blevet bekræftet i dag på et møde, som Det internationale Atletikforbund har afholdt i dag. (Foto: © Franck Robichon, Scanpix)

De Olympiske Lege i Rio bliver formentlig helt uden de russiske atletikudøvere. Det melder Det internationale Atletikforbund i dag ud til det russiske medie TASS efter at have afholdt møde.,På det møde ville man diskutere, hvorvidt man ønskede at ophæve Ruslands nuværende suspendering

Der har man altså besluttet, at suspenderingen står ved.

Suspenderingen af de russiske atletikudøvere skyldes, at der gennem en årrække har været været et større dopingforbrug, som det nationale forbund har været vidende om og endda hjulpet atleterne med.

Siden det kom frem har Rusland arbejdet på at revolutionere deres anti-doping-program, men umiddelbart ikke nok til, at det er troværdigt nok til deltagelse ved OL i Rio.

Der er dog stadig en mulighed for, at nogle af atleterne vil stille til start, da Den Internationale Olympiske Komité skal mødes i næste uge, hvor der er mulighed for, at nogle af atleterne får dispensation, det skriver BBC's sportsredaktør Dan Roan på Twitter.

Det vil man gøre, hvis der er nogle russiske atleter, der er beviseligt rene.