Svante har lavet en scrapbog på lyd til sin demente far - og du kan lytte med

For bare et år siden havde DR-journalist Svante Wettergren ikke den mindste anelse om, at han under 12 måneder senere ville udgive sin første podcastserie - ’Mens vi husker det’ – og endda med hans egen, 71-årige far som hovedperson og omdrejningspunkt.

På dét tidspunkt vidste hverken faderen eller Svante, at Svantes far i efteråret 2023 ville få en ubehagelig besked og diagnosen Alzheimers sygdom, der er en demenssygdom, hvor glemsomhed og svigtende hukommelse kommer snigende.

I de fire afsnit af ’Mens vi husker det’, der nu kan høres på DR LYD, og i de omkring 50 timers rå-optagelser, som Svante Wettergren i dag har, tager han og faderen, Torben Wettergren, blandt andet ud for at besøge nogle af de steder, der har været centrale i faderens liv, og også steder, der har betydet meget i deres fælles liv.

- Du kan sige, at jeg har lavet en scrapbog på lyd til min far, men den er lavet så folk med demens og Alzheimers inde på livet forhåbentlig også får noget ud af den. Samtidig er det en påmindelse til os alle om, at man skal huske at spørge om og sige de ting, der er vigtige, mens man kan, siger Svante Wettergren og fortsætter: - Ideen til podcasten opstod, efter at jeg havde set, hvordan min kærestes mormor, som også havde demens, blomstrede gevaldigt op, da hun fik en scrapbog, hvor hun kunne bladre i billeder og begivenheder fra sit liv.

Det endelige ryk henimod at lave en DR-podcastserie kom, da Svante Wettergren sidste efterår spiste frokost med en DR-redaktør og fik at vide, at DR var på vej med et stort tema om demens. De to talte om en mulig podcast.

Bagefter gik Svante hjem og skrev et pitch – en kort præsentation til DR – af, hvad han forestillede sig podcasten kunne indeholde. Ideen blev købt af DR LYD og er altså nu også forløst.

’Det har ikke været let’

- Jeg synes ikke, det har været let. Dels er det min første reportagebårne podcast, dels har der været masser af udfordringer undervejs. Men jeg er glad for, at jeg har gjort det. Det hele er fortalt i en form, der er direkte henvendt til min far, forklarer Svante Wettergren.

En af de ting, der gjorde ham mest betænkelig, var, om faderen forstod, hvor omfattende et projekt, podcastserien ’Mens vi husker det’ var. Det var ikke ’bare’ en times snak, men et større projekt, hvis det skulle blive en scrapbog om hans liv.

Ville faderen huske aftalerne, og ville hans tilstand ændre sig undervejs i forløbet? Det var blot nogle af de tanker, der gik gennem hovedet på Svante Wettergren i processen. - Min far var heldigvis frisk på alt og har også givet mig adgang til en masse af hans personlige papirer. Han er gammel teaterskuespiller og har aldrig haft noget imod at fylde lidt i landskabet, smiler han.

For Svante Wettergren har det været vigtigt, at podcasten blev lavet i et så naturligt sprog som muligt.

- Min tilgang har været, at der altid var en optager til stede, når min far og jeg mødtes. På sin vis har det været enormt grænseoverskridende med en optager i vores personlige rum. Omvendt blev det mest naturligt på den måde, og vi har virkelig optaget meget, forklarer Svante Wettergren.

Hvad er privat?

Nogle af de store overvejelser, han har haft er, hvad der er privat, og hvad der er vedkommende for lytterne. Og hvor han først havde tænkt, at centrale personer i faderens liv skulle være med i podcasten, er ’Mens vi husker det’ endt med at blive en podcastserie, hvor de hovedmedvirkende er far og søn, og hvor de dykker ned i nogle af de ting, der har betydet meget for hans far og besøger de steder, han er vokset op og har boet.

- Der er både gode og mindre gode minder fra hans liv. Jeg nåede frem til, at det ikke kun skulle være et glansbillede, men et billede af livet, som det har været. Den beslutning gav mig omvendt også bekymringer. For hvad skete der for eksempel, når jeg mindede ham om det, forklarer Svante Wettergren.

I det første afsnit af de fire i ’Mens vi husker det’ bliver hele projektet lanceret for Svantes far, og i det andet oprulles historien om, hvordan det viste sig, at faderen havde en anden far, end han troede, han havde. I tredje afsnit taler de om de 20-30 år, hvor teater og kor har fyldt meget i faderens liv, og i det fjerde og sidste dykker Svante og faderen ned i de fælles år og de fælles oplevelser, de har haft sammen.

Undervejs besøger de for eksempel en kælder i Københavns nordvestkvarter, hvor faderen kom meget som barn, og hvor han sågar blev hængt op i tommelfingeren engang af nogle bøller. De besøger også den gamle teatergruppe og møder nogle, der har kendt de samme personer som faderen. Og så har de genbesøgt huset i Tisvilde, hvor faderen og Svante boede sammen, på en tid, hvor faderen – efter årene som skuespiller – nu arbejdede som postbud.

- I dag bor der en 73-årig kvinde i huset, og det viste sig, at hendes far også havde Alzheimers. Det er ret vildt, og det gav anledning til en helt særlig snak, som kan høres i afsnit fire, fortæller Svante Wettergren. Lydkulissen og de musikalske mellemspil i ’Mens vi husker det’ er alle leveret af faderen. For gennem sit liv har Torben Wettergren spillet og sunget meget, og derfor var det ganske naturligt, at han også bidrog her, mente hans søn.

Hukommelsen er som et løg

30-årige Svante Wettergren er selv efternøleren, som faderen fik, da han var 41 år og først boede på Østerbro og siden i Tisvilde. De to første sønner fik han, da han boede sammen med deres mor i Hillerød.

- Jeg tænker på hukommelsen som et løg, hvor der – når man har Alzheimers, bliver fjernet flere og flere lag. Og jeg kan mærke, at det er ting og oplevelser fra før i tiden, som sidder bedst fast hos min far, siger Svante Wettergren, der da har haft bekymrede tanker, om hukommelsen om netop ham så ryger først, fordi han er den yngste af de tre sønner.

- Alle, jeg kender, har heldigvis syntes, at det var en god idé, at jeg lavede scrapbogen på lyd, og den er virkelig skabt med al den kærlighed, jeg har i mig til min far, siger Svante Wettergren.

Da han gik i gang med podcasten for ni måneder siden, anede han ikke, hvordan faderens Alzheimers ville udvikle sig. Derfor var projektet også lidt ’risky’.

- Han er stadig i et relativt tidligt stadie af sygdommen, og der vil selvfølgelig være nogle, der lytter med, som har større kendskab til de senere stadier, end jeg har. For mig er den allervigtigste anmeldelse, hvad min far synes, men jeg er sikker på, at der vil være meget i ’Mens vi husker det’, som også er genkendeligt for alle andre med demens inde på livet, siger Svante Wettergren.

Nuet har fået en anden betydning

Noget, han har lært ved at lave podcastserien og omgås meget med faderen, er, at nuet har fået en anden betydning. Derfor kommer de til at være mere impulsive sammen, end de har været hidtil.

- Min far har svært ved at planlægge ting og bliver bare forvirret af en kalender. Når du glemmer ting, er det først, når andre gør dig opmærksom på noget fra fortiden eller fra for 10 minutter siden, du ikke kan huske, at du oplever det som et nederlag, siger Svante Wettergren.

Derfor har nogle af de bedste øjeblikke under optagelserne været gåture, eller da far og søn pludselig kom til at spille basketball sammen i en skolegård i en time. Her glemte de begge alt om Alzheimers og svigtende hukommelse.

Svante Wettergren fortryder bestemt ikke, han kastede sig over podcastprojektet, selv om det til tider har været svært og helt uprøvet land for ham.

- Jeg har virkelig lært meget om min fars liv ved at lave den. Den allerstørste læring for mig har været at genbesøge hans gamle steder og minder, og at vi sammen har fået nye minder ved at lave podcasten. Jeg er helt sikker på, at både han og jeg vil have stor fornøjelse af podcasten og de mange timers optagelser fremover. Og det er der forhåbentlig også andre med pårørende med demens og Alzheimers inde på livet, der vil, siger han.