Når Søren Jacobsen disker op med lavtryk, højtryk og femdøgnsudsigten i TV-Avisen eller ’Vores Vejr’ sker det med en overbevisning og fortælleglæde, så det virker som det mest naturlige i verden, at han er tv-meteorolog.
Men faktisk var det først, da andre skubbede lidt til ham, at Søren Jacobsen fik øjnene op for sine evner til at kommunikere. Og da han søgte stillingen som meteorolog i DR, valgte ansættelsesudvalget en anden kandidat.
Mere om det senere. Først skal vi tilbage til gymnasietiden i Herlev i slutningen af 70’erne. Det var her, Søren Jacobsens interesse for Jorden og atmosfærens fysiske forhold begyndte.
- Jeg var mat-fys’er, som det hed, og jeg fik en interesse for aerodynamik, flyvning, Jordens fysik, oceaner, is og atmosfæren. Så efter gymnasiet begyndte jeg at læse geofysik på Københavns Universitet. Efter et semester så jeg et jobopslag i avisen fra Flyvevejrtjenesten i Københavns Lufthavn, og det søgte jeg, fortæller Søren Jacobsen.
Elskede at lave kortanalyser
Han fik jobbet i marts 1981, men blev samtidig sendt tilbage på universitetet med elevløn. Den tidlige ansættelse i Flyvevejrtjenesten er årsagen til, at Søren Jacobsen som 60-årig allerede kan fejre 40 år som ansat i staten.
- På universitetet blev geofysik skiftet ud med teoretisk meteorologi, som bestod af en masse teoretiske fag. Det var en etatsuddannelse – en skræddersyet uddannelse. Vi havde sindssygt mange undervisningstimer om ugen – omkring 30 timer – så der var drøn på. Samtidig modtog jeg en observatøruddannelse og andre relevante ting hos Flyvevejrtjenesten. Den handlede om at forberede en på det, man skulle kunne, når man arbejdede som meteorolog i en lufthavn, siger Søren Jacobsen.
Han blev færdiguddannet som teknisk meteorolog i 1984, og herefter begyndte han at arbejde i Flyvevejrtjenesten i lufthavnen i Kastrup. Et arbejde, der især handlede om analyse og briefing.
- Vi havde atlantkort, som vi opdaterede hver tredje time. Vi analyserede også de øvre luftlag – for eksempel risikoen for isning og turbulens. Og vi briefede piloter lige fra dem, der fløj mindre sportsfly til kaptajnen på et charterfly, der kom ind på kontoret for at få vejrudsigter og rutedokumentation.
- Jeg elskede at lave kortanalyser. Vi fik data fra forskellige stationer, hvor vejret blev observeret, og de informationer prikkede en maskine ind i et landkort, hvorefter vi analyserede det. Da jeg gjorde tjeneste på Færøerne, har jeg mødt klokken 3.30 og siddet og håndprikket informationer manuelt ind på kort og analyseret det. Når man var færdig med at analysere kortene, var man sindssygt godt inde i vejret. Da computeren kom til i slutningen af 80’erne, og vi begyndte at bruge den til vores prognoser, fjernede det os på en måde fra produktet. Det skabte en eller anden form for distance, fortæller Søren Jacobsen.
Har aldrig været til skærmtest
I 1990 blev Flyvevejrtjenesten, Forsvarets Vejrtjeneste i Karup og Meteorologisk Institut samlet i DMI, og efter et par år rykkede Søren Jacobsen fysisk fra lufthavnen i Kastrup til DMI på Østerbro.
- Så forsvandt kundekontakten, vi havde haft i lufthavnen, og da DMI i starten af 90’erne manglede en vagtchef, søgte jeg stillingen og fik den. Det var her, jeg for alvor begyndte at arbejde med almene udsigter og femdøgnsudsigten.
På et tidspunkt var Søren Jacobsen på et kursus, hvor han fik taget en personlighedstest, og den gav ham en ny indsigt og nye muligheder.
- Testen viste, at jeg havde en stærk analytisk side. Det vidste jeg godt. Men kursuslederen gjorde mig opmærksom på en sidekompetence – at jeg også havde en stærk kommunikativ side. Det havde jeg ikke tænkt over. Jeg var klar over, at jeg var en udadvendt type, men jeg havde ikke set på mig selv på den måde. Og da DR omkring 1998 søgte en meteorolog, så jeg det som en chance til at prøve noget nyt.
- Jeg kom til en samtale med tre DR-folk, men de valgte en anden fra DMI. To år senere flyttede han til New Zealand, og så ringede DR til mig i 2000 og spurgte, om jeg stadig var interesseret. Det var jeg, og så blev jeg ansat. Jeg har aldrig været til en skærmtest eller andet ud over den samtale et par år forinden. Men jeg kom til TV-Byen i Søborg, hvor holdet dengang var Henrik Voldborg, Jesper Theilgaard og Søren Brodersen.
Vejrudsigten udvikler sig
Der er sket meget på vejrfronten i DR i de 21 år, Søren Jacobsen har været i huset.
- Digitaliseringen var kun lige begyndt i DR i 2000. Alligevel tog mit arbejde et digitaliseringshop i forhold til, hvordan vi arbejdede på DMI. I DR havde vi nogle grafik-systemer – ’vejrprogrammer’ om du vil – som jeg ikke var vant til. Det fandt jeg hurtig interesse for at arbejde med og blive superbruger på, og den interesse har jeg bevaret. Men ellers var vores produktionstid lang. Det kunne tage timer at rendere en satellitfilm, så den kunne bruges i en vejrudsigt i TV-Avisen.
- Dengang lavede vi også meget lange vejrudsigter. Det kunne være op mod fire minutter i en 18.30’er uden indslag – andet end måske nogle forkølede billeder af ænder, som en fotograf havde fanget på vejen hjem til TV-Byen. Når man ser det i dag, går det dræbende langsomt, men det var meget ordentligt og forklarende. Det skulle være sobert.
- De første 10 år i DR ændrede studie og elektronik sig, men ikke indholdet. Vi passede lidt os selv og blev ikke udsat for ledelse som fx formaliseret efterkritik. Vi havde ingen dedikerede ressourcer. Det var først, da vi fik ’Vores Vejr’ for omkring 10 år siden, at vi fik dedikerede ressourcer og en redaktør, og i den proces begyndte vi at gå mere journalistisk til vejret, fortæller Søren Jacobsen.
’Det er min vejrmand, der går der’
Da vejrredaktionen i starten af 2018 flyttede til Dokk1 i Aarhus, rykkede Søren Jacobsen med. Det er dermed den tredje DR-adresse, han præsenterer vejret fra – efter TV-Byen og DR Byen. Og motivationen er fortsat helt i top.
- For det første har jeg et ønske om at fortælle folk om noget, der interesserer mig og vise dem det, jeg selv tænder på: Vejret. Jeg elsker, når jeg kommer på arbejde og skal se, hvad der er på vej med vejret. Det kan jeg gøre hver eneste dag med stor glæde. Afkode kort og data over vejrsituationen i hele verden. Jeg vil ikke sige, jeg er speciel nørdet omkring vejret, men jeg har en professionel faglig interesse i det.
- For det andet fandt jeg ud af, at det er sjovt at lave tv rent teknisk, og det synes jeg stadig. Jeg laver stort set kun live-tv, og det kræver en parathed, som du kun oplever, når det er live. Når lamperne tændes, skal du levere. Du kan ikke levere om fem sekunder eller fem minutter - det er nu. Det falder mig nemt. Kendthedstingen går jeg ikke op i. Jeg er heller ikke specielt kendt som sådan.
- Jeg kan da se, når jeg går på gaden, at jeg bliver genkendt, men uden at folk kan sætte ord på, hvem jeg er, eller de bare sender mig et ’det er min vejrmand, der går der’-blik. Jeg har altid i min tv-karriere haft for øje, at det ikke må blive min identitet. Lige pludselig kommer der en og slukker lamperne for dig, og så er du færdig i tv-branchen. Jeg gør meget ud af at være mere end ’Søren Jacobsen, tv-vært’. Det må ikke overtage min identitet.
Er ikke bange for fejl
Som meteorolog kan man indimellem slå en skævert, når man leverer en vejrudsigt, og virkeligheden viser sig at være en helt anden. Men den del af jobbet tager jubilaren med ro i sindet.
- Når man er i vejrbranchen, skal man kunne tåle at tage fejl. For man kommer med statsgaranti til at lave fejl. Jeg har laver masser af 100 procent forkerte vejrudsigter i de 40 år – det kan ikke undgås. Nogle helt bestemte vejrtyper inviterer mere til, at du laver 100 procents fejl end andre, fx vinterhøjtryk. Hvis man ikke kan leve med det, skal man lave noget andet. Men jeg kan love en ting: Meteorologer lyver aldrig. Vi tror virkelig på det, vi siger, med et åbent og godt hjerte, smiler Søren Jacobsen.