På årets første fredag modtog Frederik Hugo Ledegaard Thim Cavlingprisen for DR-podcasten ’Det Levende Bevis’. Signe Mansdotter er lyddesigner bag podcasten, og hun er hovedet og ørerne, der har formidlet lydhistorien og givet den dramaturgi, musik og effekter.
- Jeg var på Arbejdermuseet den dag, hvor Frederik modtog prisen. Jeg græd, jeg hoppede og vi krammede. Vi har skrevet podcasthistorie. Cavlingprisen er uddelt til en lydfortælling, og det er bare virkelig, virkelig stort, mener hun.
Da vi møder Signe Mansdotter, spørger vi, om ’lyddesigner’ er den rigtige betegnelse for hendes arbejde, og hun griner.
- Altså, det er jo ikke helt dækkende, men hvis vi endelig skal finde en titel, er det nok den rigtige. Men jeg laver meget mere end det. I flere af historierne er jeg med i både manuskriptskrivning og tilrettelægning, fortæller hun.
Signe Mansdotter har arbejdet i DR siden 2015, og de seneste år har hun været med til at producere en lang række af store DR-podcast. I 2022 har hunværet inde over ’Opgøret’, ’LSD-kælderen’, Mørklagt – Agent Samsam’ og ’Det levende bevis’ fra DR Dokumentar.
- Jeg har en kæmpe ting for lyd, radio og podcast, og så har jeg en speciel forkærlighed for dokumentarer. Fiktion er også fedt, men dokumentargenren er et helt vildt svedigt benspænd, fordi det er enormt udfordrende at arbejde med at gøre virkeligheden spændende, fordi man jo ikke bare kan tilpasse den, som man selv vil, siger hun.
Siden 2013 har Signe Mansdotter haft sit eget firma Tusindlyd, hvor hun laver lyddesign og postproduktion. De sidste mange år har hun haft så travlt med flere DR-projekter, at DR har været hendes eneste kunde, og i 2020 blev hun fastansat i DR Dokumentar. Tidligere har hun blandt andet lavet ’Dronekrigeren’, ’Kostskolen’, ’Baby på bestilling’ og alle tre sæsoner af ’Det perfekte offer’.
- Tusindlyd er lagt på hylden nu, og der er så mange fede projekter hele tiden. Når jeg tænker tilbage, så har jeg fået lov til at arbejde med så mange dygtige folk, der har gravet nogle vilde historier frem. ’Det perfekte offer’ har en særlig plads hos mig. Det var der, det hele startede, og jeg føler bare, at jeg har fundet den helt rigtige hylde her hos DR Dokumentar, fortæller hun.
Et privilegium at have været med til at forme DR’s podcasts
Signe Mansdotter er egentlig uddannet sanger og komponist fra Rytmisk Musikkonservatorium i 2013, men hun fandt hurtigt ud af, at hun trivedes bedre i studiet, end hun gjorde på scenen.
- Det er bare benhårdt at være udøvende kunstner, men er altid på og skal konstant være den allerbedste udgave af sig selv, mens man konstant bliver mål og vejet. Så fandt jeg ud af, at jeg egentlig er relativ introvert. Jeg kan stadig godt lide at lave ting og vise dem frem, men jeg er glad for at have en forsinkelse til publikum. Mit arbejde handler om det samme, som det gør på scenen: jeg giver folk en oplevelse, som de skal kunne relatere til, og skaber specifikke følelser hos dem, fortæller hun.
Da hun var færdiguddannet fra Rytmisk Musikkonservatorium, begyndte hun derfor at lære sig selv at lave lyddesign.
- Jeg var ret optaget af postproduktion på TV, så jeg begyndte at lære mig selv at være tonemester på kortfilm. Jeg så en masse videoer på YouTube, hvor jeg blandt andet lærte sig timiPro Tools og optageteknik. I 2015 kom jeg i praktik i DR hos Radio Drama, hvor jeg var lyddesigner og tekniker på flere fiktionsdramaer, og siden da har jeg ikke lavet andet end lyd, griner hun.
Efter praktikperioden blev Signe Mansdotter freelancer i DR Drama, som tonemester på børne-tv og satireserier. I 2016 begynder DR at satse på podcast og lyd, og Signe Mansdotter var med fra starten.
- Jeg føler mig enormt heldig, at jeg har fået lov til at være med fra start. Det er jo et kæmpe privilegium at have været med til at forme DR-podcasts udtryk, og det har jo været et stort skridt for DR at anerkende og lægge ressourcer i lyd. Det betyder rigtig meget for sådan én som mig, siger hun.
Det gode lyddesign
Gennem årene er Signe Mansdotter blevet anerkendt for sit arbejde. Hun har vundet en Prix Italia i 2019 for ’Det perfekte offer 2’, og hun har været nomineret til flere lydpriser: ’Årets dokumentar’ og ’Årets podcast’ til Prix Audio 2022, to nomineringer til Prix Europa i 2022 og Podcastprisen for ’Årets lyddesign’ i 2021.
- Det, man skal forstå, hvis man gerne vil lave et godt lyddesign, er, at det ikke kun handler om at indsætte musik og effekter. Det handler om timingen, så det vækker de rigtige følelser på det rigtige tidspunkt for lytterne, siger hun og fortsætter:
- Man skal spørge sig selv: Hvilken kontrakt laver jeg med lytterne? Man skal sætte sig selv i den stemning, som man gerne vil skabe. Så skal man tænke på lyddesignet som en kameraføring, og når man forestiller sig, at kameraet skifter vinkel, så er der en mulighed for at understrege det, fortæller hun.
Signe Mansdotter forklarer, at lydformatet kan noget helt særligt i en historiefortælling. Allerede ved intromusikken arbejder hun med at vække de rigtige følelser hos lytterne og sætter scenen for, hvad de kan forvente sig af historien.
- Jeg tror at det, der kan være faren for mange, er, at de er bange for ikke at underholde, og så indsætter de en masse effekter. Men man skal huske, at stilhed også kan være underholdende, og nogle gange kan det give endnu mere effekt end underlægningsmusik. Det handler jo om at hjælpe lytterne med at afkode, hvad der foregår – og her kan stilhed være supergodt, fortæller hun.
Arbejdsprocessen for en podcastserie kan variere i tid. Ofte har hun et tidligt intromøde med journalisten, hvor hun bliver briefet på historien, og bagefter kan der gå nogle måneder, hvor journalisten arbejder videre på historien, før at Signe Mansdotter bliver involveret igen.
- Når man laver podcastserier, er der rigtig meget arbejde i de første afsnit, og så begynder man at finde det format, man gerne vil have. Det første afsnit kan vi godt lave 16 versioner af, før vi finder den stil, vi vil have. Til gengæld har vi tit kun to-tre versioner af de sidste afsnit, fordi der er forarbejdet lavet, siger hun.
Nu står hun bag årets Cavlingmodtager
Signe Mansdotter og Frederik Hugo Ledegaard Thim, der er journalisten bag ’Det levende bevis’, havde et intromøde i efteråret 2021, hvor de gjorde deres første dramaturgiske overvejelser.
- Der er jo en opløbsfase, hvor vi finder ud af, hvor vi vil hen, og hvor vi justerer manuskriptet. Da jeg for alvor kom ind i billedet, havde Frederik allerede været i gang med historien i lang tid, men derfra skal vi give historien liv i fællesskab, siger hun.
I begyndelsen af 2022 går de ind i produktionsfasen, hvor de retter til igen og igen.
- I starten af processen var jeg enormt frustreret. Jeg kunne slet ikke finde den rigtige lyd, og det var enormt frustrerende, fordi jeg vidste, at historien var så vigtig. Det tog mig seks uger at finde frem til noget, der fungerede. Lige meget hvad fanden jeg gjorde, så var det bare ikke godt. Jeg kunne slet ikke ramme noget rigtigt, siger hun og uddyber:
- Jeg kom frem til, at vi havde valgt en forkert motor. Altså den præmis, der driver historien. Vi havde været meget fokuserede på at veksle mellem skyldig og uskyldig som den dramaturgiske intension, men det gik op for os, at det skulle ændres. Så gjorde vi hovedbeviserne til historiens motor. Vi trådte et skridt tilbage og lagde historien frem, som den var og pludselig, gav lyddesignet også sig selv, siger hun og smiler.
Og hvordan er det så at være med på holdet bag en Cavlingvinder?
- Jamen, det er jo bare fuldstændig fantastisk. Jeg tror stadig ikke helt, at jeg har forstået, at den vandt. Det er så vigtigt for historien og det er så dejligt for lyd og podcast, siger hun.