Det var ungdomsradio i øjenhøjde: ’Radio Rita’ fylder 40

I foråret 1982 var der et afdelingsmøde i radioens underholdningsafdeling, hvor P3 - og dermed også Monica Krog-Meyer som programmedarbejder - hørte til. Ved mødet blev der informeret om, at B&U, som havde stor succes med deres børneradio, havde opdaget, at de manglede et radiotilbud til de lidt ældre skolebørn.

Derfor havde ledelsen besluttet, at der skulle udvikles et nyt programkoncept i et samarbejde mellem B&U og Underholdningsafdelingen Radio. Hans Otto Bisgaard fra P3 var allerede kommet med i den nye redaktion, og Monica Krog-Meyer, som syntes idéen lød spændende, var ikke sen til at melde sig.

Som hun fortæller:

- Min hånd røg helt op i loftet, da det usædvanlige tilbud blev nævnt. Det var ikke almindeligt, at man på et afdelingsmøde blev spurgt, om der var nogen, der havde lyst til noget.

Der var stor forskel på, hvordan Underholdningsafdelingen og B&U var organiseret. Underholdningsafdelingen var meget topstyret, mens B&U var mere medarbejderstyret og i øjenhøjde med de børn, de lavede radio for. I mange år havde B&U produceret sommerprogrammer til P1 fra ’Sommerferiebussen’, der kørte rundt i landet og talte med børn og unge, hvor de var.

Hans Otto Bisgaard havde været med flere gange, han kendte til den helt særlige måde at lave radio for børn på. Monica Krog-Meyer fik også lov til at tage med sommerferiebussen til Silkeborg i slutningen af juli 1982, og det gav hende et indblik i, hvordan B&U arbejdede.

I efteråret 1982 udviklede den nye redaktion konceptet for deres nye ungdomsprogram. Redaktionen bestod af Monica Krog-Meyer, Poul-Erik Heilbuth, Hans Bülow Hansen og Hans Otto Bisgaard, og de fik i samarbejde idéen til et program, hvor de kunne lege med radiogenren på en måde, som ikke var set før. De skabte ’Radio Rita’, som skulle forestille at være en lille lokalradio, der havde en skrap dame ved navn Rita som stationsbestyrer. Programmet fortalte både den fiktive historie om livet på en lille nærradiostation bag udsendelserne, samtidig med at radiostationen lavede seriøs journalistik om unges problemer og samfundet generelt. Programmet bevægede sig hele tiden mellem fiktion og fakta i den genre, der kaldes ’faktion’.

Den 31. januar 1983 – altså i disse dage for 40 år siden, gik programmet officielt i luften. Men inden da havde der været et par forsøgsprogrammer, der ikke blev udsendt. ’Radio Rita’ blev sendt på P3 hver dag mandag til fredag klokken 15.05, og i sendeplanen stod der ikke noget navn for tilrettelæggeren. De underskrev sig bare Rita-Redaktionen:

Monica Krog-Meyer husker, at små lokalradioer og piratradioer var det store samtaleemne i starten af 1980’erne, og radiomonopolet blev brudt i 1983. Hun havde selv været på en researchtur til Belgien og Paris i maj 1982, hvorefter hun lavede et program til P3 om nærradioerne der:

- Idéen med ’Radio Rita’ var, at det skulle være en radiostation i Nordby, som der er tre af i Danmark, så man selv kunne vælge. Rita, som var stationsbestyreren, havde DR’s generaldirektør Laurits Bindsløv som ven, og ham havde hun smisket til for at få lov til at lave en samsending fra hendes lille radiostation via DR’s P3. Vi kaldte os Danmarks første nærradio, og det er sjovt, fordi jeg fandt frem til, at det først var 4. marts 1983, at der kom statsstøttet lokalradio, hvor DR’s radiomonopol blev brudt.

I en prøveudsendelse, hvor der blev lavet seks forslag til indslag, søger Hans Otto Bisgaard job på ’Radio Rita’, hvor han er til samtale hos Rita. Lyt til indslaget fra december 1982 her:

Rita blev spillet af skuespilleren Inger Hovman, og hun ringede ofte ind til de unge medarbejdere og hersede med dem. Hun ansatte også sin niece på radiostationen, spillet af Monica Krog-Meyer, mens Poul Erik Heilbuth og Hans Bülow tog ud på reportager hos de unge. Hans Otto Bisgaard havde kontakt til musikerne i programmerne. Hør dette klip fra den første udsendelse den 31. januar 1983, hvor Hans Otto får skæld ud af Rita:

Radio Rita var en blanding af sketcher, rigtige interviews og falske interviews, og mange af tidens store pop- og rockmusikere medvirkede i programmerne. Desuden var nogle af rollerne spillet af rigtige skuespillere, som kom på besøg i ’Radio Rita’. Monica Krog-Meyer fortæller, hvordan de havde struktureret udsendelserne:

- Der var et manuskript for hver udsendelse, men kun med stikord for dialogen, så Rita-redaktionen improviserede undervejs. Selve udsendelsens forløb og indholdet i replikkerne var aftalt på forhånd. Vi opererede med en god Rita og en dårlig Rita. For nogle gange ramte vi den bare ikke. Indimellem var noget af det forproduceret for at sikre, at det sad lige i skabet. Der var live-elementer i alle udsendelser men også dele, der var lavet i forvejen. Der var mange, som kom i studiet for at spille en rolle, og de fik manuskript og blev båndet på forhånd.

Monica Krog-Meyer fortsætter:

- Der er ingen tvivl om, at vi tog de unge meget seriøst, og forankringen i B&U gjorde, at vi var på bølgelængde med dem. Vi henvendte os både til skoleelever og lærlinge, som ofte ikke kendte deres rettigheder og blev udnyttet på arbejdspladserne. Og så havde vi jo drengene, som vi kaldte Poul Erik Heilbuth og Hans Bülow. Hans og Poul Erik var gode til at få fat i de unge, når de tog ud på reportage, og de var i forvejen i kontakt med mange af dem via ungdomsprogrammet ’P4 i P1’.

Her er et eksempel på et fiktivt interview, som Hans Bülow laver med formanden for ’Foreningen for rigtige danskere’, spillet af Finn Bentzen. Den uge var der fokus på racisme; på det tidspunkt var der meget tale om fremmedarbejdere. Formanden konkluderer, at der egentlig ikke er flere end 300 rigtige danskere. Formanden kan forsikre om, at det er umuligt at nå højere op:

Og her er et ’rigtigt interview’ fra 1985 med Jens og Michael fra Danmarks Tekniske Højskole, der undersøger forureningen på en nedlagt losseplads på Amager. De er taget ud på lossepladsen sammen med ’drengene’, Poul Erik og Hans, og de taler om det affald, der er blevet dækket af et lag jord:

Kritik af ’Radio Rita’

Efter den første udsendelse i 1983 var chefen for B&U, Else Elbæk, ikke overbevist om programmets kvalitet. Hun kaldte det ’slasket, ustruktureret og ugennemtænkt’, og hun skrev til Rita-Redaktionen, at ledelsen havde regnet med noget mere rent teknisk. Men sidenhen kapitulerede hun og skrev et humoristisk brev til redaktionen med skældud for sjov i samme satiriske tone som den, Radio Rita brugte.

For lytterne elskede ’Radio Rita’ fra begyndelsen, og det var ikke kun de unge, der kunne lide det. Programmet havde ramt noget med sin aktualitet og charme. I et læserbrev fra Søren Kristensen i Assens, som Monica Krog-Meyer har i sin scrapbog, står der:

- Så kom der endelig et ordentligt program i P3. Her tænker jeg naturligvis på ’Radio Rita’, som blandt andet spiller den slags musik, som aldrig kommer i ’Hej P3’. Hvad deres reportager angår, er de da bedre end dem i P4 (i P1, red.).

Radiorådet var mindre begejstret for det nye ungdomsprogram. Seks uger efter ’Radio Rita’s start var programmet med i en temadebat om Underholdningsafdelingen i Radiorådet, og her var især de højreorienterede politikere i Radiorådet kritiske over for det nye underholdningsprogram. Politiken den 16. marts 1983 citerede Peter Duetoft fra CD for at have udtalt:

- Det er et tåbeligt og ringe program. ’Radio Rita’ slår bundrekorden, som ellers har tilhørt ’P4’ om søndagen. Der politiseres ustandseligt, og forskellige grupper i samfundet lægges for had.

Peter Duetoft kom med et eksempel: ’Radio Rita’ havde for nyligt hånet tillidsmænd for at give køb på deres principper over for arbejdsgiverne, hvis de bare fik et personligt tillæg. Men også andre rådsmedlemmer var pikerede over det eksperimenterende program. Efter Radiorådets kritik af ’Radio Rita’ væltede det frem med læserbreve i aviserne, der forsvarede programmet, og ingen af de faste lyttere opfattede programmet som specielt politiserende.

Men Peter Duetoft holdt øje med ’Radio Rita’, og i april 1983 overtrådte de hans grænse. Han politianmeldte ’Radio Rita’ og dermed Danmarks Radio. Årsagen var, at Radio Rita havde taget en ekstremt aktuel sag op: BZ’ere havde indtaget et tårn på den gamle tomme brødfabrik Rutana på Nørrebro den 12. april 1983 for at sende piratradio ud til københavnerne. ’Radio Rita’-redaktionen, der havde kontakt til ungdomsmiljøerne i København, lavede en gimmick: ’Radio Rita’, som i forvejen var en ’nærradio’ på DR’s frekvens, blev hacket af ’Radio Rutana’, der midt i ’Radio Rita’-udsendelsen begyndte at sende reklame for Radio Rutana. Det brød stationsbestyrer Rita sig ikke om, så Poul Erik måtte ringe til ’Radio Rutana’ for at spørge, hvad de havde gang i. Der blev på den måde sendt ulovlig radio i Danmarks Radio. Dette foregik i udsendelsen 13. april, samme dag, som politiet stormede tårnet, så det var højaktuel radio.

Hør interviewet her i udsendelsen 13. april 1983:

Det var en spændt politisk situation, som ’Radio Rita’ havde blandet sig i, og Peter Duetoft bad politiet undersøge, om DR havde overtrådt radiospredningsloven ved at sende indslag fra en piratradio. Men kriminalpolitiet på Frederiksberg ville ikke gå ind i sagen og henviste til, at Peter Duetoft skulle klage til Radiorådet i stedet, men der sad han jo i forvejen. Han var frustreret og sagde til dagbladet Aktuelt den 26. april 1983, at han ville forsøge at få Radiospredningsloven strammet, hvis ikke statsadvokaten gav ham medhold i anklagen. Men Peter Duetoft kom ikke videre med sagen, mens ’Radio Rita’-redaktionen jublede.

For sagen var beskrevet i alle medier, og som Monica Krog-Meyer fortæller:

- Peter Duetoft skældte ud over det i Folketinget, hvilket medførte, at vi på ’Radio Rita’ blev berømte. Bedre reklame kunne man ikke få for et program.

Radio Rita med publikum

’’Radio Rita’ blev det første halvår sendt hver eftermiddag på hverdage, men om fredagen sendte redaktionen et liveprogram fra Studie 11 i Radiohuset med publikum. Det var et stort show med livemusik i studiet, og Rita-redaktionen lod, som om det var den lille lokalradio, der rykkede ud til byens burgerbar lige ved Rabalderstræde, der var fyldt af glade mennesker hver dag, men som altså kun var i æteren om fredagen.

Showet var også en blanding af fiktion og ægte interviews, og kendte musikere var i studiet. Her er for eksempel et liveinterview, som Hans Otto Bisgaard lavede med Michael Falch fra Malurt, både om at spille musik og lave film men også om uddannelse og det hårde liv som rockmusiker:

’Radio Rita’ havde i første omgang kun fået lov til at sende fra 31. januar og frem til slutningen af april 1983. Derfor fandt redaktionen på, at de da skulle fejre nærradioen i en jubilæumsudsendelse. De lod, som om Ritas mor havde startet ’Radio Rita’ helt tilbage i 1933, og dermed havde de 50-års jubilæum. Og det skulle selvfølgelig fejres med et brag af en liveudsendelse, direkte fra galopbanen i Klampenborg fredag den 22. april 1983.

Det var et kæmpe show med publikum, hvor ’Radio Rita’ havde fået C. V. Jørgensen til at komme og underholde, og i dagene op til lavede Radio Rita jubilæumsprogrammer, hvor de fejrede deres 50 år. Ved selve jubilæet deltog Rita (Inger Hovman) og Ritas gode gamle ven Ejnar, spillet af Henning Moritzen. Og Rita-redaktionen havde lokket galopbanens speaker Henrik Leth til at speake et æres-væddeløb med fiktive heste, blandt andet hesten Haarder som en hilsen til undervisningsminister Bertel Haarder.

Det var meningen, at ’Radio Rita’ skulle sende sin sidste udsendelse ugen efter den 29. april 1983. Men lytterne elskede jo programmet, og B&U og Underholdningsafdelingen besluttede at lade programmet fortsætte om efteråret. Monica Krog-Meyer havde egentlig ikke regnet med, at programmet ville overleve, så da det stod klart, at de skulle fortsætte, måtte hun i en periode være væk fra programmet fra oktober 1983 til foråret 1984, fordi hun skulle have barselsorlov. Finn Hagen Storgaard hoppede ind på pladsen, og han fik også stor indflydelse på programmet.

Radio Rita og musikken

Allerede i foråret 1983 havde Radio Rita direkte kontakt med de kendte danske bands. Redaktionen lavede et samarbejde mellem Radio Ritas lyttere og Shu-Bi-Dua om en ny sang, hvor lytterne skulle komme med forslag til sangteksten og Shu-Bi-Dua skulle sætte forslagene sammen. Lytterne sendte breve ind, og Shu-Bi-Dua kommenterede de mange forslag i udsendelserne. Hør et klip med Michael Hardinger og Michael Bundesen, der åbner breve fra lytterne den 9. marts 1983:

Shu-Bi-Duas sang og lytternes sangtekster blev til sangen ’Radio Rita’, og sangen blev så god, at Shu-Bi-Dua tog den med på deres 25-års jubilæumsplade i 1998. Konceptet fungerede, og i de næste sæsoner af ’Radio Rita’ inviterede man andre store bands til samme koncept: Kim Larsen deltog med sangen ’Rita (1945)’, Gnags med ’Ritas Rock’n’Roll Band’, TV-2 med ’Rita (For Fanden)’ og Thomas Helmig med ‘Årene går (Rita)’.

Afslutningen på Radio Rita

’Radio Rita’ fortsatte de næste fem år, nogle sæsoner sendte man ikke, men programmet dukkede så op igen. Programmet hang fra sæson til sæson altid i en tynd tråd: Ville man få lov til at sende videre eller ej?

Konceptet var dyrt med den store redaktion og de mange påfund, meget dyrere end andre radioprogrammer, og dengang skulle man også spare. Egentlig skulle programmet stoppe ved udgangen af 1986, men lytterne protesterede så kraftigt, at radioledelsen gav ’Radio Rita’ lov til at sende en sæson mere i efteråret 1987, derefter var det slut. ’Radio Rita’-redaktionen fik så en idé, der skulle give et endnu bedre indtryk af, at ’Radio Rita’ virkelig var en lille nærradio, der fik lov til at sende på P3. Monica Krog-Meyer fortæller:

- Vi fik i 1987 lov til at leje en tom lejlighed på Worsaaesvej ved Radiohuset. Vi ville ikke have den renoveret, bare overtage den, som den havde været i den forrige beboers levetid. Fidusen var, at vi flyttede al teknik over i lejligheden, så vi kunne sende derfra. Køkkenet blev redaktionslokalet og stuen blev selve studiet. Det var de helt rigtige rammer. Svend Rasmussen, nuværende redaktionschef på TV 2, var også blevet en del af Rita-Redaktionen, fordi Hans Otto var gået til TV.

Da ’Radio Rita’ endelig måtte lukke i slutningen af 1987, skulle det selvfølgelig også fejres. Monica Krog-Meyer husker den festlige begivenhed således:

- Rita blev lukket med en stor fest og gæsterne ankom i en stor bus. Men vi havde lukket os ude af lejligheden, så folk stod ude på trappen med blomster og gaver ved den store afskedsreception. Jens Arentzen, der var en del af satireholdet, fandt på at købe en urne til at ‘begrave’ ’Radio Rita’ i, og den findes den dag i dag. Det er nu 40 år siden, vi startede, og det var en fantastisk tid.

Artiklens skribent, Louise Broch, er researcher og arkivar i DR Arkiv.