"Jeg har stået i færgelejet i Svendborg, Faaborg og Rudkøbing og lavet historier om færgen. Jeg ville gerne lave flere om Det Sydfynske Øhav, men denne gang skulle vi over på øerne," fortæller Anna Hjortdal, der er praktikant på P4 Fyn.
Sammen med to andre praktikanter har hun gennem de seneste uger arbejdet med et projekt, hvor de har produceret en række temaindslag om øerne. Projektet udviklede sig og udover de mange indslag, der er blevet sendt på P4 Fyn om Hjortø, Ærø og Strynø, har de produceret en serie på tre podcast.
Inden de gik i gang med projektet, havde praktikanterne givet dem selv et benspænd. Historierne om øerne måtte ikke endnu en gang handle om færgen. Men det kom de til alligevel.
"For øboerne er færgen, lidt ligesom vejret er for os andre. Det er det emne, samtalen naturligt glider over i," fortæller Nikolaj Bøjlesen, der er praktikant.
"Alt på Strynø centrerer sig på en eller anden måde om færgen. Det er øsamfundets nerve, så hver gang vi spurgte til, hvad der rørte sig på øen, var svaret færgen," siger Anna Hjortdal.
Ombord
Podcasten hedder ’Ombord’ og handler om en idé, de har fået i Langeland kommune. I sommerhalvåret sejler rigtig mange turister til Ærø, men øens færger har ikke plads til alle dem, der vil med. Derfor vil Langeland kommune lave en trekantssejllads, hvor de i sommermånederne sender Strynøfærgen en tur forbi Ærø.
Det er strynboerne sure over. De frygter, at det går ud over antallet af turister, der kommer til Strynø. Anne Katrine Steengaard, der er praktikant på P4 Fyn, forklarer, at færgen derfor blev en naturlig motor i podcasten, der kunne drive de historier de gerne ville fortælle fra øen fremad.
"Færgen er en tørresnor i vores podcast og alle de gode historier, der bliver fortalt af strynboerne, er tøjet, der hænger på snoren."
Lad odensealarmen gå
På Strynø skole har de tre praktikanter stillet stole op. De har fået hjælp af P4 Fyns public outreach-redaktør Lise Jedzini, der har været med til at arrangere en radiobiograf for strynboerne, hvor de kan høre podcasten.
Lyset bliver slukket og lyden af bølgeskvulp og færgen skræmmer en lille pige.
"Sluk filmen!" udbryder hun og løber hen til sin far, der tager hende op på skødet.
Lise Jedzini forklarer, at en radiobiograf er ligesom en rigtig biograf, selvom man kun afspiller lyd, for når en radiofortælling er rigtig god danner man selv billeder i hovedet.
En af grundende til at de laver public outreach-arrangementer er for at komme ud til nogle mennesker, de ikke normalt når ud til, fortæller Lise Jedzini. Det gælder blandt andre en ældre dame, der er mødt op.
"Jeg har aldrig hørt radio på den her måde før, og hvis ikke arrangementet havde været her, havde jeg ikke fået hørt podcasten. Samtidig giver det en fantastisk samhørighed, at vi samles om at høre det på Strynø," siger Elisabeth Gregersen, der er strynbo.
Den følelse er Lise Jedzini glad for at være med til at skabe.
"Vi møder normalt kun folk på grund af færgen, når vi skal lave historier om øerne, så det er første gang vi kommer ud til dem og møder dem der, hvor de er."
Lise Jedzini mener også, det har en positiv symbolsk betydning, at de tager ud på øerne. På DR Fyn har de et koncept, der hedder Københavneralarm, som går når en journalist har for meget fokus på hovedstaden. Lise Jedzini mener, at de på P4 Fyn også skal være bedre til at se, når Odensealarmen bør gå. For det er vigtigt at komme ud i hele ens sendeområde, mener hun.
Podcast
De tre podcast var oprindeligt en sideidé, som praktikanterne fik, da de skulle lave temaindslag om øerne til en uges morgenradio. Det endte dog med, at podcastene blev hovedproduktet og radioindslagene en sidegevinst, fortæller Anne Katrine Steengaard.
"Podcastene er blevet vores hjertebarn, for det er det eneste format, hvor man virkelig kan udfolde sig," siger Nikolaj Bøjlesen.
"Det er en fed måde at fortælle historier på, fordi man kan få lov til at nørde med lyd og fortællestruktur. Det er jo helt vildt fedt at sidde og hive op og ned i lydniveauer og tælle taktslag på musikken, så den kommer rigtigt ind," siger Anna Hjortdal.
Den sidste færge
Kjeld Hansen, der er formand for beboerforeningen og med i bosætningsgruppen og færgegruppen på Strynø, synes, det er fantastisk, at der bliver sat fokus på øerne i podcasten.
"Det er gratis og fantastisk reklame for livet på øerne. Historierne tegner et positivt billede, uden at det bliver alt for rosenrødt, for selvfølgelig er der også begrænsninger ved at bo et sted, man kun kan komme til og fra otte gange om dagen."
Da den sidste podcast er afspillet i den interimistiske radiobiograf på Strynø Skole, går der kun to sekunder før alle i gang med at samle borde og stole sammen, tage opvasken og, da alt er ryddet op, give hinanden hånden og sige tak for i aften.
"Sådan er det altid på Strynø, her hjælper man bare hinanden," siger Kjeld Hansen.
Klokken er halv ti, og det er to timer siden den sidste færge sejlede. Vil man væk fra øen, må man vente på at 5.55 færgen sejler næste morgen. Men som Tue Kofoed-Enevoldsen fortæller i podcasten har det sine fordele, at den sidste færge nogle gange er sejlet. Det er hans kone Marie Mejlvang enig i.
"Færgen er både en begrænsning og en ressource for stedet. Det skaber tiden sammen på øen, og fordi Strynø er svær at komme til og fra opstår der et fællesskab."
Podcasten kan høres her