Jakob Stegelmann vælger, hvad du ser i ’Disney Sjov’

Der er kun én i ’Disney Sjov’-redaktionen: Jakob Stegelmann. Næste år fylder programmet 25, men hvordan vælger man, hvad der bliver sendt? Og hvorfor skal DR overhovedet vise udenlandsk indhold?

Jakob Stegelmann har været i 'Disney Sjov'-redaktionen siden begyndelsen i 1992. Mange kender ham nok bedst som vært på programmet 'Troldspejlet'. (Foto: © Julie Mørkeberg)

Det er en fast tradition i mange børnefamilier, at man fredag klokken 19 tænder for DR1, hvor farver, figurer og finurligheder toner frem på skærmen ledsaget af en genkendelig melodisk intro. Det er tid til 'Disney Sjov’!

Jakob Stegelmann er den eneste i redaktionen for ‘Disney Sjov’. Han er 58 år og bor i Virum med sin kone og deres søn på 13 år. Jakob Stegelmann har læst filmvidenskab på Københavns Universitet, og den første film, han så i biografen var ‘101 Dalmatinere’. Han var seks år, og det var, ifølge ham selv, en skelsættende oplevelse, fordi han blev så rædselsslagen for skurken Cruella De Vil.

Hvordan var det at lancere ’Disney Sjov’ i 1992?

"Det var svært i starten, fordi seerne syntes, det var rigtig meget med en times tegnefilm. De mente ikke, at børn havde godt af det. Men der gik ikke lang tid, før vi havde nogle ret gode seertal, og i første halvdel af 1990’erne var programmet etableret som en ret stor succes.

Animeret underholdning er sjovt, og der er så meget fantasi og opfindsomhed. Disney er noget specielt, og samtidig skyldes succesen jo, at det er blevet en tradition. Fredag aften er starten på weekenden, og jeg tror, at selv de lidt ældre børn falder sammen i sofaen foran tv’et og slapper af, mens de ser programmet. Jeg kender ikke nogen lande, hvor man har en så stærk tradition med ‘Disney Sjov’, som vi har i Danmark."

Hvornår begyndte du at interessere dig for tegnefilm?

"Som alle andre begyndte jeg at interessere mig for tegnefilm i barndommen, hvor tegnefilm er en af de mest vidunderlige former for fortælling, og hvor man er mest åben for den slags. Det var en vidunderlig verden, og sådan tror jeg, der er mange, der har haft det. At der har været nogle tegnefilm, der har gjort et uudsletteligt indtryk på dem. Jeg tog det så skridtet videre, for det var virkelig noget, jeg var grebet af og ville fortælle folk om. Derfor blev tegnefilm en større del af mit liv end mange andres.”

Hvad er det ved tegnefilm som genre, du godt kan lide?

"Der er mange forskellige ting. Man kan fortælle utroligt mange svære, underlige og mærkelige ting, og man kan fortælle dem meget hurtigere. Det kan man for eksempel se i Pixar-filmen ‘Up’, hvor man i begyndelsen får en lang historie om et ægtepar og deres gode liv sammen, indtil det sørgelige sker, hvor konen dør. Altså hele forudsætningen for filmen er nærmest en hel lille spillefilm for sig selv, som ville have krævet en spillefilms længde at fortælle, hvis det var reel film. Men her blev det fortalt på en meget hurtigere og meget mere intens måde.

Og så er tegnefilm også langtidsholdbare. For en tegnefilm har umiddelbart ikke nogen alder. Vi ser jo stadig ’Snehvide’, som er fra 1937 - men vi ser ikke nogen andre film fra 1937, for de er forældede og mærkelige, synes vi. Tegnefilm er meget stærkt og tydeligt kommunikerende, og humoren er også en stor del af dem. For selvom mange tegnefilm er uhyggelige og gribende - og det elsker jeg også - så er humoren et bærende element. Humoren i tegnefilm har også vist sig at være mere holdbar end for eksempel humoren i live-action-film fra samme periode."

Hvordan kom du ind i DR?

"Jeg interesserede mig meget for tegnefilm. Jeg skrev mange artikler om det og havde kontakt til nogle af indkøberne af programmer på tv-teater-afdelingen. Når jeg havde mulighed for det, viste jeg nogle tegnefilm i smalfilmsformat for dem, for jeg ville gerne have, at de skulle vises i fjernsynet. Det var især klassikere, som ikke var særlig kendte i Danmarks på det tidspunkt i 1970’erne - blandt andet ’Tom & Jerry’ og ’Snurre Snup’. Jeg var meget optaget af at få klassikerne vist, for jeg syntes, de havde nogle kvaliteter, som var helt unikke, og som var voldsomt overset i Danmark.

På et tidspunkt følte DR, at tiden var den rette, og så blev jeg spurgt, om jeg havde lyst til at vælge nogle film ud til et program. Det blev til programmet ’Så er der tegnefilm’ i 1980. Da jeg begyndte at arbejde i DR, havde jeg den klare forventning og forhåbning, at folk ville elske de tegnefilm, jeg havde udvalgt - det var det vigtigste. Og det blev indfriet. Folk blev meget glade for de film, og det var, hvad jeg ville i første omgang. Det var lidt overraskende, at de gamle tegnefilm blev så stor en succes, men det gjorde de altså."

Hvordan kom du til at være i redaktionen for ’Disney Sjov’?

"Der var forhandlinger med Disney i slutningen af 1980’erne. Hidtil havde det været rimelig lukket land. Vi havde én Disney-film med i hvert program af ’Så er der tegnefilm’. Det var i sig selv en grænse, der var blevet nedbrudt, for egentlig ville Disney ikke sælge deres film til tv,

hvis de kunne undgå det, for de var bange for, om det ville ødelægge deres markedsværdi andre steder - for eksempel i biograferne. Der var også en hvis modstand mod det i DR, for det var jo amerikansk, og det var ikke i så høj kurs i 1970’erne og 1980’erne.

På et tidspunkt kom Disney med en idé på verdensplan om, at hvert land skulle have et program med Disney-serier i. Det foreslog de også de skandinaviske lande, og hvert land lavede så en vurdering af, hvad de ville. I Sverige gik de med til Disneys idé om at have nogle studieværter, som havde et børneprogram udenom, mens vi i Danmark valgte at sammensætte et program kun med tegnefilm, fordi det vel i virkeligheden var det, folk helst ville have: en times tegnefilm. Så blev den første aftale lavet, og den varede to-tre år. Der blev lavet en skabelon for programmet, og den har vi fulgt lige siden."

Hvordan er det at være den eneste i ’Disney Sjov’-redaktionen?

”I børneredaktionen diskuterer vi, hvad der skal være i programmet, vi skal sende, men det er i høj grad en forhandling mellem Disney og DR. Disney har også en indflydelse på, hvad der er i programmet, da der er et antal serier, vi har at vælge imellem.

Hver gang der er ændringer i programmet, kommer der reaktioner, og fordi det er en tradition, har folk nogle meget stærke følelser forbundet med programmet. Næsten alle nye serier, der har været, er der blevet klaget over i starten, og mange af dem er blevet klassikere. ‘Phineas & Ferb’, som jeg selv synes er en af de allerbedste serier, fordi den er så vanvittig intelligent og fyldt med lag og referencer og er super sjov. Den fik frygtelig mange klager i starten om, at den var for voldsom og for indviklet. Pludselig fik den flere og flere fans. Det samme gælder den nye serie "7D", som handler om handler om de syv dværge - den får også en masse klager. Da ‘Rip, Rap og Rup på eventyr’ startede, skete det samme, og den er i dag blevet en klassiker. Ændringerne har altid vist sig på en eller anden måde at blive accepteret.

Der er også perioder, hvor Disney ikke producerer særlig mange nye serier. Nu kommer der snart en serie med figurerne fra ‘Løvernes Konge’ og en serie med figurerne fra ’To på Flugt’. Der er også en ny udgave af ‘Rip, Rap og Rup på eventyr’ på vej. Hvert år omkring september/oktober sender Disney mig listerne over de serier, vi må sende, og så kigger vi på det og taler med Disney. Efter lidt forhandling bliver vi enige om, hvad vi skal sende det næste år."

Hvordan håndterer du seernes kommentarer og forslag?

"Jeg ser kun en del af klagerne over ‘Disney Sjov’, men jeg svarer på dem, jeg får. Klager over ‘Disney Sjov’ er for mig at se engagement i programmet, og jeg kender udmærket fornemmelsen af at være frustreret over, at et program ikke giver en det, man har forventet. Jeg kan godt lide at gå i dialog, og jeg bruger tid på det, fordi seerne har fortjent det.

Jeg får nok omkring fem 'Disney Sjov’-relaterede mails om ugen, vil jeg tro. Så det er til at leve med. Jeg prøver hele tiden at variere, hvad der bliver sendt i ‘Disney Sjov’, og det er en blanding af nyt og gammelt, noget som folk kender og noget nyt og måske lidt specielt, noget for de små og noget for de store."

Hvorfor skal der sendes udenlandske tegnefilm på DR?

"Jeg mener, det er en del af public service-forpligtelsen også at vise udenlandske programmer. Det svarer til, at et bibliotek også skal have udenlandske bøger. Hvis vi i DR kun viser det, vi selv har produceret i Danmark, så tror jeg for det første, at vi ville blive en underlig lille provinskanal, som ingen rigtigt ville interessere sig for. For det andet synes jeg ikke, vi ville leve op til den public service-forpligtelse, vi har, hvis vi ikke også viser noget af det bedste udenlandske indhold. Vi prøver på Ramasjang og Ultra at give et bredt udvalg af nyt og gammelt og vise indhold fra forskellige dele af verden. Det er vigtigt, for vi skal ikke lukke os om os selv."

Fem facts om 'Disney Sjov'

  • Jakob Stegelmann ser ikke selv ‘Disney Sjov’ hver fredag, fordi han har set det, inden det bliver sendt. Dog tjekker han ofte, om overgangene mellem tegnefilmene er i orden.

  • Grunden til, at ’Disney Sjov’ stadig bliver sendt fredag aften på DR1, selvom DR Ramasjang og DR Ultra er kommet til, er at det er så stærk en tradition, at den skal blive på en bred kanal.

  • Jakob Stegelmann har selv - bare for sjov - lagt stemme til to roller i tegnefilm - i 'Toy Story 3’, hvor han skulle råbe “Nyt legetøj!” og i ‘Vilde Rolf’, hvor han lagde stemme til en indehaver af en spillearkade og havde tre-fire replikker.

  • ‘Disney Sjov’ stoppede i 1999, fordi der var uenighed om prisen. Forhandlingerne blev afbrudt og DR viste ikke ‘Disney Sjov’. Men reaktionerne var så kraftige, at man fandt et kompromis, og fire-fem måneder efter vendte ‘Disney Sjov’ tilbage til skærmen.

  • ‘Disney Sjov’-seere kan se frem til ‘Luftens Helte’, ‘Darkwing Duck’ og ‘Kejserens nye skole’, som alle er tegnefilm, der bliver sendt i ‘Disney Sjov’ i løbet af 2016.