’Busters verden’, ’Bamse og Kylling’, ’Hr. Skæg’, ’Bubbers Badekar’, ’Rosa fra Rouladegade’ og ’Pendlerkids’. Der er i mange år blevet udviklet masser af godt dansk medieindhold til børn. Heldigvis. For det er bestemt ikke ligegyldigt, hvad vi fylder i vores børn.
Hvad nytter det, at madpakken er sund og nærende, hvis det indhold, vi tilbyder vores børn vælges fra til fordel for internationale nettilbud præget af tomme kalorier?
Den 1. marts holder public service-udvalget en offentlig høring. Her skal det handle om det medietilbud, der stilles til rådighed for danske børn og teenagere. At emnet er vigtigt, kan ingen være i tvivl om.
På Ramasjang, som er DRs kanal til de yngste børn, sender vi i øjeblikket en ny børne-dramaserie: ’Kanonkongen Freja’. Den handler om Freja på syv år, som har det svært efter, at familien har været nødt til at flytte. Far er blevet arbejdsløs, og mor tager ekstra vagter for at få det hele til at hænge sammen. Oven i det skal Freja starte i ny skole og finde nye venner. Iført en hjemmelavet kappe og sin farfars gule styrthjelm bliver Freja forvandlet til en frygtløs kanonkonge, og sammen med sin nye ven Asger, finder hun mod til at tackle de udfordringer, som livet i børnehøjde også rummer.
Præsentere børn for et verdensbillede
På mange måder er det et fint eksempel på, hvad det er, vi mener, er vigtigt, når man producerer børne-tv. Det handler om at præsentere børnene for et verdensbillede, de kan genkende og spejle sig i. At tilbyde dem oplevelser, leg, fantasi og læring – men også at tage dem og deres virkelighed alvorligt og sætte billeder på det at være barn i Danmark.
Den opgave er ikke blevet mindre vigtig. Den er til gengæld blevet sværere. De danske børn har meget at vælge mellem for eksempel eftersynkroniserede amerikanske tegnefilm. Ungerne kan zappe frem og tilbage mellem Cartoon Network, Disney Channel og Nickelodeon. Netflix tilbyder et imponerende katalog af flotte udenlandske animationsfilm. Og Youtube og de sociale medier har for længst overhalet alle andre (også DR), når vi taler om, hvor vores børn lægger deres mediebrug. Her er det fascinationsbårne klip med høj underholdningsværdi, som hitter.
Man kan selvfølgelig godt have den pragmatiske holdning, at sådan er udviklingen nu engang. Men man kan også have den holdning, at vi skylder vores børn et godt dansk alternativ til det univers, de møder på Youtube. Jeg mener, at en stærk børnekultur er afgørende, hvis vi vil have, at vores børn lærer at tænke selvstændigt, forholde sig nysgerrigt og kritisk til den verden, de er en del af og i det hele taget vokse op og blive kreative, tolerante og demokratisk sindede samfundsborgere.
Børneindhold har alle dage været et flagskib i DR. Det var det, da Sonja boede i Saxogade, og da Lotte blev usynlig. Og det er det fortsat. Forskellen er bare den, at op mod 90 procent af danske børn i dag har adgang til en tablet i hjemmet, og at 77 procent af de 10-12-årige selv har en smartphone.
De seneste undersøgelser viser endda, at tidsforbruget på tablets, smartphones og pc nu har overhalet tv’et blandt ”tweens”, det vil sige gruppen af 7-12årige. Og når man spørger dem, så svarer 35 procent, at de vil savne tablet’en mest hvorimod ”kun” 26% svarer tv’et.
Vi er alle ved at tabe de større børn
Tilbage står, at vi alle er ved at tabe de større børn og derfor må lægge os i selen. Ikke mindst på de digitale medieplatforme. Det har vi taget konsekvensen af i DR med et stærkere digitalt fokus, som i praksis betyder, at nettet nu sidestilles med radio og tv. Tilsvarende lancerer vi snart en ny Ultra-app, som skal gøre universet for de større børn mere tilgængeligt. Præcis som vi har haft succes med blandt de yngre børn på Ramasjang. Vi kommer dermed til at kunne udnytte de digitale muligheder bedre, så børnene kan bidrage, dele og interagere, hvilket de som ”digitalt indfødte” forventer at kunne.
De nye digitale initiativer ligger i direkte forlængelse af den seneste kanalomlægning, hvor tre ud af seks tv-kanaler blev dedikeret til børn og unge for at sikre selvstændige brands til de små børn (DR Ramasjang), de store børn (DR Ultra) og de yngre seere (DR3).
Det kan måske virke voldsomt at dedikere halvdelen af den samlede kanalportefølje til børn og unge, men det vidner om, at vi har høje ambitioner på området.
Vi tager fat i emner, som betyder noget. For samfundet, for familien, for den enkelte. At fortælle historier på en måde, som man kan tage til sig. På Ultra tager vi fat i mobning og ensomhed og sætter fokus på at ’D’nice at være nice’. Vi viser nyhedsudsendelser, som giver større børn en mulighed for få præsenteret væsentlige nyheder på en måde, som er til at forstå. På DR3 har vi haft fokus på druk, ensomhed og psykisk sygdom blandt unge. På hvordan det er at have været i krig og vende hjem, på homoseksualitet, kropsidealer og senest voldtægt. Emner som er vedkommende, og som vi kan se, at de unge synes, er vigtige.
DR står mutters alene
I DR har vi ikke løst alle udfordringer trods en lang tradition for børneindhold og samarbejder med dygtige eksterne produktionsselskaber. Men jeg kunne godt ønske, at vi ikke stod så mutters alene med vores bestræbelser, som vi har gjort, siden den anden store public service-station, TV 2, for år tilbage valgte at smide håndklædet i ringen. Heldigvis har Berlingske meldt sig på banen med deres børnetillæg Kids News, som er et kærkomment nyt initiativ. Derudover er det småt med ambitionerne. Hvor er fx det danskproducerede børneindhold hos MTG og Discovery Networks, som sender hhv 19 og 13 kanaler ud til de danske husstande?
Som samfund har vi brug for børn, som vokser op og bliver indsigtsfulde og selvstændige individer. Det bidrager vi i DR gerne til, men vi håber også, at andre vil tage et ansvar, så vi sammen kan løfte ambitionsniveauet.