De fleste kender sikkert introlyden, når man ser indhold på Netflix, HBO eller den karakteristiske boomende lyd fra Dolby-højtalerne, når man sætter sig i et biografsæde. Få toner kan på et splitsekund skabe en lang række associationer hos lytteren, og også i DR skal en ny lyd nu sikre sammenhæng mellem de forskellige platforme og kanaler.
Det er i hvert fald den ambition, som Anders Thulin, der er leder i DR Design, har lagt for dagen. Han har tidligere været med til at udvikle DR’s skrifttype ’DR Publik’, som på mange måder har været startskuddet i en større digital brandudvikling.
- Den digitale udvikling på vores platforme startede allerede for år tilbage. Der lavede vi et redesign af de forskellige tv-kanaler, hvor de alle skulle have nogle grafiske grundelementer til fælles. Tidligere havde kanalerne haft hver deres retning, og de brugte forskellige skrifttyper, farver og musik. Vi ville gerne prøve at binde det hele lidt mere sammen, og den nye lydidentitet er også et grundelement i designværktøjskassen, siger Anders Thulin.
’Den danske tone’
Den nye DR-lyd består af to toner, som skal gå igen på tværs af alle platforme og kanaler. For at kunne koge hele DR’s identitet ned i et lydlogo har folkene bag projektet arbejdet på at finde ind til kernen af, hvad sådan en lyd egentligt skal fortælle.
- Vi kom frem til et overordnet tema, som er ’Den Danske Tone’. Sammen med lyddesignerne fra Unmute har vi først skabt den store fælles fortælling, hvor vi var nødt til at stille os selv spørgsmålet: Når man kigger tilbage på vores lange historie, hvad er så egentlig lyden af DR?
Mange vil nok spørge sig selv, om man virkelig kan få så meget mening ud af to toner. Dog er det, ifølge Anders Thulin, vigtigt at opsætte en overordnet og bred ramme, som man kan udfolde sig kreativt indenfor.
- Det handler om at finde ud af, hvad det er for en brønd, vi alle henter vandet op fra. Vi hørte derfor en masse musik fra kendte tv-programmer som blandt andre ’Matador’, ’En by i provinsen’, TV-Avisen og det ikoniske pausesignal fra Statsradiofonien – ’Drømte mig en drøm i nat’. DR’s historie rummer megen danskhed, og vi fandt frem til nogle kendetegn for ’den danske tone’. Der er et eller andet i den her lidt melankolske, enkle og flygtige musik, som binder en lyd sammen med et nordisk og dansk tema, siger han.
Public service med to toner
Men hvordan koger man så noget så abstrakt som ’den danske tone’ ned til én lyd bestående af to toner? Det er svært at give et klart svar på, men netop antallet af toner har en vigtig symbolik.
- Jeg kunne fra starten godt tænke mig, at vi endte med to toner, som symboliserer de to bogstaver i DR. Lidt inspireret af den gamle DSB-lyd, som består af tre toner på klaveret, hvor man faktisk spiller d, eb (udtales es) og b. Der findes desværre ikke en tone, som hedder R, for ellers havde det jo været oplagt. Hvis man laver en lyd, der varer eller klinger for længe, kan man simpelthen også risikere, at folk bliver irriterede og zapper videre, siger Anders Thulin.
Holdet tog udgangspunkt i den kerne, der var de to toner, og byggede videre derfra. Selv den mindste detalje skal være på plads, når lyden repræsenterer hele DR.
- Når man ser vores DR-logo, skal lyden fungere som en tvilling til logoet. Og målet er, at efter noget tid, når man spiller lyden på vores platforme, så registrerer lytteren automatisk, at det her er DR, på samme måde som når man ser det visuelle logo, siger han.
Sammenhæng på tværs
Lyden skal især understrege DR’s identitet på et streamingmarked, hvor konkurrenter som Netflix og HBO kæmper om seernes opmærksomhed.
- Ved at bruge den samme lyd på alle platforme vil folk over tid koble de ting, som DR udkommer med, sammen med lyden. Vi tager ikke alle de lyde, vi allerede har og smider dem i skraldespanden, men vi starter stille og roligt med at implementere den nye lyd rundt omkring.
Egentligt mener Anders Thulin også, at sammenligningen med Netflix er forkert, da DR i modsætning til streamingtjenesten har mange flere forskellige platforme at udkomme på.
- Alt fra Ramasjang til DR2 er en del af den samlede fortælling om DR. Vi overvejede faktisk, om vi skulle nøjes med at have én enkelt udgave af lyden, men vurderede, at det ville blive for begrænsende. Derfor laver vi forskellige versioner, som passer til den enkelte platform, men dog har kerne i de samme to toner.
De forskellige versioneringer af lyden skal give den enkelte kanal mulighed for at få et unikt særpræg, og ifølge Anders Thulin kan de små nuancer gøre en stor forskel.
- Når man ser TV, så læner man sig tilbage og er typisk i selskab med andre, mens radio er et mere intimt rum, som mange har for sig selv. I en biografsal er lyden mere voldsom, mens hvis man lytter til en podcast i sine høretelefoner, er det et mere skrøbeligt og intimt univers. Og det kan vi understøtte ved at lave små ændringer i lyden, siger han.
En prisvindende lydidentitet
Arbejdet med den nye lyd minder, ifølge Anders Thulin, meget om at udvikle skrifttypen ’DR Publik’, der nu indgår overalt i DR’s indhold. Ligesom skrifttypen har den nye lydidentitet allerede modtaget flere priser. Blandt andet en ’Red Dot Award’, som er en verdensomspændende designpris, og når man spørger lederen i DR Design hvorfor lyden kan noget særligt, er svaret klart:
- Jeg tror, at der er noget i fortællingen om DR som public service-medie, der giver os en særlig position. Vi udvikler jo ikke sådan en lyd for vores egen skyld, men fordi vi oprigtigt tror på, at det at have en sammenhængskraft på alle niveauer kan være med til at styrke vores mulighed for at lave public service-indhold. Det er sindssygt svært at få noget til at se så nemt og enkelt ud, og dér har Unmute været en virkelig god sparringspartner.
Generelt har det vigtigste i arbejdet med lyden ifølge Anders Thulin været, at DR’s indhold også i fremtiden skal stå stærkt i det overordnede medieunivers.
- Hvis du i fremtiden lytter eller ser noget af DR’s indhold på andre platforme end DR’s egne, hvordan får vi så den nødvendige brandafsmitning her? Lyden kan netop være med til at skabe den association og kobling til DR, der er nødvendig i et skærpet mediemarked, siger han og fortsætter:
- Tidligere var det sådan, at trykkede man på 1-tallet på sin fjernbetjening, så kørte DR1, men i dag er vi i konkurrence med apps, streaming og netindhold fra hele verden, og derfor er vi nødt til at have nogle designelementer, som seeren genkender. Det er egentligt grundtanken i at lave den her lyd.
Du kan høre lyden af DR i videoen herunder: