DR eller Statsradiofonien, som DR dengang hed, blev grundlagt den 1. april 1925. Og selv om der i et par år havde været udsendt privat radio til de mange radioamatører rundt om i landet, var det først fra 1924, at det blev fuldt lovligt at eje en radio.
Nu skød private antenner op overalt, for folk ville gerne kunne høre, hvad der blev sagt i deres nye radioapparater. Radiomediet var en revolution på mange punkter. Det var ikke kun en konkurrent til den trykte presse; på musikområdet opfattede mange musikere radioen som en konkurrent til deres koncertvirksomhed.
Men en mindre revolution opstod også i pressedækningen af folketingsvalg. Allerede i 1926 dækkede Statsradiofonien det første. Hvert parti fik hver dag op til valget lov til at holde en valgtale i radioen. Statsradiofonien lagde ud med Det Kommunistiske Parti og derefter Danmarks Retsforbund, Det Radikale Venstre, Venstre og til sidst den siddende statsminister: Thorvald Stauning fra Socialdemokratiet.
Vi er så vant til valgkampe i dag, men forestil dig, hvor nyt det var for befolkningen i 1926. Tidligere havde man været nødt til at møde op i det lokale forsamlingshus for at høre de lokale folketingskandidater tale, nu kunne alle pludselig høre det hele i radioen.
Dækningen af selve valgaftenen den 2. december 1926, hvor P1 sendte fra klokken 23.00 til 4.00, foregik ved oplæsning af valgresultater, efterhånden som de indløb. Og afvekslende med en transmission af dansemusik fra Industri-Restauranten underholdt Radio-Orkestret (i dag DR Symfoniorkestret) hele natten fra studiet, når der ikke lige var indløbet nye resultater.
Det første valg på fjernsyn
I 1953 var der hele to folketingsvalg. Et den 21. april 1953, hvor Danmark stadig havde tokammersystem med landsting og folketing, og et den 22. september 1953, som var det første valg efter grundlovsændringen 5. juni 1953, hvor Landstinget var blevet afskaffet. Danmarks Radio havde indført tv-sendinger fra oktober 1951, så tv-mediet var splinternyt.
Prøv at se programbeskrivelserne af de to valgudsendelser i fjernsynet fra foråret og efteråret. Hvor den første ligner beskrivelsen af en debatudsendelse i radioen, ligner efterårets udsendelse mere et tv-underholdningsprogram med diskussionshold og måske forløberen for valgprognoserne: ’Gæt valgresultatet’. Fjernsynets folk har udviklet sig hen over sommeren. Desuden har man den første partilederdebat i fjernsynet om natten efter valget, direkte fra studiet.
Teknologien forbedres
Ved folketingsvalget den 15. november 1960 skete der store forbedringer i muligheden for at lave valgprognoser. For første gang nogensinde (dog med en generalprøve på valgresultaterne fra 1957), bruger man en computer til at lave prognoserne, og DASK (Dansk Aritmetisk Sekvens Kalkulator) regner hurtigt. Når studieværten spørger, hvordan det indtil videre ser ud med mandatfordelingen, kan DASK lynhurtigt give svaret. Se her:
Også ved de kommende folketingsvalg bliver DASK anvendt. Prognoserne er blevet populære, og i 1966 er studiet blevet mere moderne med visuelle effekter til at vise stemmefordelingen, efterhånden som resultaterne løber ind:
Valgdækningen blev efterhånden mere og mere omfattende med sendinger fra rundt i landet under valgkampen. Danmarks Radio udgav i 1968 en lille bog kaldet ’Folketingsvalgene 1966 og 1968’. I den blev det forklaret, hvordan DR ved hjælp af spørgeundersøgelser på valgstederne siden 1960 havde undersøgt, hvordan virkningen af valgudsendelserne havde været. Formålet var at forbedre valgdækningen løbende.
Følgende citater stammer fra det lille skrift: 'Radio og fjernsyn er blevet valgets vigtigste medier', 'Alle partier satser stærkt på udsendelserne' og 'Én udsendelse har flere tilhørere end tusinde vælgermøder afholdt udover landet'.
Valgdækning var nu blevet en integreret del af et folketingsvalg, og i 1973 ved det såkaldte 'jordskredsvalg', hvor Fremskridtspartiet og Centrum-Demokraterne stormede ind i Folketinget, rykkede journalisterne tættere på politikerne.
Valgstudiet blev for første gang flyttet til Christiansborg, og tv-værten Ole Andreasen viste stolt rundt i de lånte lokaler. 50 år efter at DR første gang trådte ind på valgarenaen, havde valgudsendelserne fundet deres form.
Den 1. november er der folketingsvalg igen, og det dækker DR naturligvis også intenst - både på radio og tv.