- Tak for kampen. Jeg synes, vi kom hæderligt igennem det, siger Peter Faurholdt-Löfvall, der er redaktør på Radioavisen.
Morgen-radioavisen klokken ni er netop sendt og afsluttet, og næste fase - middagsradioavisen - bliver skudt i gang med et redaktionsmøde i et lille mødelokale ved siden af Newsroom.
To af reporterne, Mads Gluud og Cathrine Lakmann, har været i gang med morgen-radioavisen hele morgenen, mens den tredje reporter, Michael Kragelund, og journalistpraktikanten Pernille Hansen lige er mødt ind.
Rundt om bordet sidder redaktionen klar, mens redaktøren skriver dagens store historier op på et whiteboard.
Dagens første historie handler om en ny sag om deling af nøgenbilleder.
- Vi har to vinkler. Den første historie er, at det er en ny sag, og at det altså findes. Den anden historie er, hvordan politiet har fundet det, siger Peter Faurholdt-Löfvall.
- I den bedste af alle verdener, vil vi have en til at forklare, hvordan det er foregået, og så vil vi ustyrligt gerne have...
- En case, afbryder Cathrine Lakmann.
- Og det er den historie, vi satser på at lave en topnyhed på, slutter redaktøren af.
Ordet går på runde, og folk fortæller, hvilke historier de arbejder på. Der er noget om barsel, vanvidsbilister og Boris Johnson.
Case-krise
Da dagens historier er gennemgået, vender folk tilbage til deres pladser. I løbet af de næste to en halv time skal de lave en radioavis, der varer et kvarter.
Det betyder, at de har travlt, og sådan har det nok været for journalisterne på Radioavisen de sidste mange år. Onsdag den 4. september har middagsradioavisen nemlig været sendt dagligt i 80 år.
Niels Christian Lang, der er vært på Radioavisen, rejser sig og går først hen til Mads Gluud, så Cathrine Lakmann og til sidst Michael Kragelund, og sætter en blå post-it midt på deres skærme. ‘Intro pip’ står der på dem.
- Du plejer nu ikke at være den mest glemsomme, men nu får du en alligevel, siger værten til Michael Kragelund, inden han går tilbage på sin plads ved siden af redaktøren.
Et ‘intro pip’ er et kort klip fra en af Radioavisens historier, som kommer inden historien i dens fulde længde. Det kan for eksempel være en bid med et citat eller en kort udtalelse fra en livereporter.
- Peter, jeg har fundet en case, udbryder Cathrine Lakmann og fortsætter:
- Hvis hun må optræde anonymt.
- Ja, det er fint, svarer Peter Faurholdt-Löfvall.
Da case-personen kort tid efter skriver til Cathrine, at hun ikke kan være med over telefonen, fordi hendes mobilnetværk driller, begynder det at spidse til.
- Vi kan gøre det over Facetime, foreslår Cathrine Lakmann, men så tikker en sms ind på hendes telefon.
- Åh, hun skriver, at hun ikke kan nå det til klokken 12.
Cathrine ruller over til redaktøren, for at finde ud af, hvad de gør ved den manglende case.
- Det er lidt kritisk, siger redaktøren.
En rigtig radiostemme
Der er en time til middagsradioavisen, og der er temmelig stille i Newsroom. På skrivebordene står tallerkener og tomme madkasser.
Der er efterhånden en konstant trafik af rullende kontorstole på gulvet mellem reporterne og redaktøren.
Værten er ved at lægge sidste hånd på sin speak. Med en stille stemme læser han højt for sig selv foran computeren.
20 minutter inden udsendelsen går Michael Kragelund ind i et lille studie for at optage en speak til hans historie om vanvidsbilister.
- 20 minutter før er lige på grænsen, men det går, siger han.
Da han tænder mikrofonen og går i gang med at tale, er det med en helt anden stemme. Sådan en rigtig radio-stemme.
Han tager en sætning ad gangen, og kommer han til at lægge trykket forkert, tager han sætningen helt eller delvist om. Fem minutter senere er han færdig med at indtale, og han skynder sig tilbage til sin plads for at klippe det sammen.
Værten ruller over til Michael Kragelund.
- Hvem er det, der taler? spørger han.
- Direktøren for leasingselskabernes brancheorganisation, svarer Michael, og værten gentager med sin radio-stemme:
- Siger direktøren for leasingselskabernes brancheorganisation.
Færdige og halv-lykkelige
Værten er trådt i studiet, og på den anden side af glasruden er resten af redaktionen ved at komme på plads i det lille kontrolrum. For reporternes vedkommende er arbejdet slut, men Peter Faurholdt-Löfvall skal det næste kvarter sidde klar ved computeren og sørge for, at alt forløber som planlagt.
Gennem højttalere i kontrolrummet flyder de sidste toner af et stykke musik, der afløses af den velkendte lyd af rådhusklokkerne.
- 720 kvinder har fået et noget overraskende brev i deres e-boks fra politiet. Intimbilleder af dem ligger i et katalog på nettet og bliver set verden over, lyder det fra værten, og radioavisen er skudt i gang.
I kontrolrummet begynder folk at smile, grine og småsnakke. Peter Faurholdt-Löfvall har en vejrvært fra DR Vejret med i øresneglen.
- Christian, kan du høre mig? spørger Peter Faurholdt-Löfvall.
- Det er faktisk Søren Jacobsen, lyder det fra højttalerne.
- Yes, okay. Det kan godt være, vi kommer til at skulle trække dig lidt. Så spørger vi, om sommeren er ovre.
Peter Faurholdt-Löfvall stiller igennem ind til værten:
- Jeg har aftalt med Søren, at efter 30 sekunder kan du spørge, hvor længe varmen holder.
Da vejrmanden er færdig med sin vejrudsigt spørger værten:
- Men er det noget med, at nu går temperaturerne ned?
Ganske kort tid efter er hele holdet samlet i kontrolrummet til en hurtig gennemgang af dagens udsendelse.
- Vi kom jo i mål! Havde vi haft en case, havde vi været lykkelige. Nu er vi halv-lykkelige, lyder det fra redaktøren.
- Og så gør vi det bare igen i morgen.