Vi skal tilbage i tiden. Til 1983 – og den 22. december klokken 18.30. Her læste Knud Erik Dahl sin første radioavis op.
- Jeg læste også den 23. og 24. december, og så sagde min daværende chef, at jeg ville slippe for julen året efter, griner Knud Erik Dahl.
Dr.dk/omdr har sat ham og Jette Bjernum stævne i DR Byen. Jette Bjernum kom til Københavns Radio i 1977, og efter nogle vagter på Radioavisen i julen 1984 – måske for at Knud Erik Dahl kunne holde fri den jul? – kom hun fast på avisen i sommeren 1985. Tilsammen har de to været i DR i 73 år – langt hovedparten på netop Radioavisen.
- Det er meget tankevækkende at følge udviklingen i nyhedsbilledet på Radioavisen gennem årene. I 1980’erne fyldte politik, økonomi, erhverv og arbejdsmarkedet. Og historier fra udlandet inden for de områder. I 1990’erne kom blandt andet sundhed og forbrugerstof til. I dag er det de væsentlige historier, og de historier der optager danskerne. Det er et meget bredere nyhedsbillede, og det er godt, siger Knud Erik Dahl, der er 66 år.
- Ja, og tidligere skulle kriminyheder være meget store, før vi bragte dem. Det var som om, at kriminalstoffet ikke var fint nok. Det har ændret sig, supplerer Jette Bjernum, 68.
En intro på 4-5 minutter
Det er ikke kun Radioavisens nyhedsbillede, der har ændret sig de seneste årtier – det har også Radioavisens form og position.
- Hvis du hører en 12-udsendelse fra midten af 1990’erne, får du alle rådhusklokkernes slag, du får 4-5 overskrifter, vejrudsigt og varslinger. Det var en intro på 4-5 minutter, inden du kom til nyhederne, griner Jette Bjernum.
- Ja, rådhusklokkerne med alle timeslag tog et minut og 50 sekunder, smiler Knud Erik Dahl og fortsætter:
- Da Stefan Rasmussen nødlandede med SAS-flyet i 1991, kom der en kort overskrift om, at et fly var faldet ned. Dernæst syv overskrifter, vejrmeldinger og varslinger før vi kom frem til mere om nyheden.
- Tidligere var vi danskernes første nyhedskilde. Vi kunne tillade os at holde nyheder tilbage. For eksempel i 1989 da et fly styrtede i havet ud for Hirtshals. Den nyhed holdt vi tilbage. Det var så stort, at vi skulle være sikre på, det var rigtigt, og der var også hensynet til pårørende og omgivelserne. Det ville du ikke gøre i dag, siger Jette Bjernum.
Øjeblikke de aldrig glemmer
De to værter og redaktører husker også tilbage på de helt store nyheder, de har været med til at dække på Radioavisen.
- Jeg står sammen med en kollega og ser på fjernsynet, da det andet fly flyver ind i World Trade Center. Den dag glemmer jeg aldrig - jeg har det fotograferet i mig. Det var uvirkeligt. Vi vidste ikke, hvad der var sket, og der var sådan en stemning af stilhed før stormen: Først ved man ikke, hvad det er, men da vi så hører om angrebet på Pentagon, så er vi klar over, at den er ravende gal, fortæller Jette Bjernum og fortsætter:
- Så ryddede vi fladen, og vi fik kontakt til to kolleger fra P3, der tilfældigvis var på kursus i New York. Det var svært at få kontakt til dem, for telefonnettet var overbelastet efter angrebene, så da vi havde hul igennem, lod vi simpelthen telefonen være åben fra klokken 16 til 23, og så gik de på skift ned på gaden og fandt ud, hvad der skete, mens den anden rapporterede hjem på den åbne linje. Jeg kan den dag udenad, og jeg glemmer den aldrig.
Knud Erik Dahl tænker tilbage på en dag i 1986:
- Jeg sidder i kantinen i Radiohuset om eftermiddagen, da en kollega kommer og henter mig. Der er målt forhøjet radioaktivitet i hele Norden. Den første mistanke retter sig mod Sverige og først på aftenen mod Sovjetunionen. Senere blev det bekræftet, at der var sket en ulykke på atomkraftværket i Tjernobyl. Det var nogle hektiske timer – lytterne ringede ind for at høre, hvad der skete. Det husker jeg som en af de store begivenheder, hvor jeg kom sent hjem.
- Vi var de første, der kom ud med nyhederne. Den nerve sidder dybt i mig, selvom vi ikke nødvendigvis er de første længere, siger Jette Bjernum.
- Og de eneste, tilføjer Knud Erik Dahl.
Pas på med mellemregningerne
Bedst som interviewet er ved at være slut, lyser det pludseligt op i Knud Erik Dahls ansigt.
- Jeg var på vagt den aften, hvor Muren faldt. Umiddelbart efter den store udsendelse klokken 18.30 fortalte telegrambureauerne, at Politbureauet havde givet østtyskerne mulighed for at rejse til Vestberlin. I udsendelsen klokken 22 fortalte min kollega Connie Pedersen fra Berlin om de mange mennesker ved Muren. Så åbnede den første overgang, men da jeg gik hjem den aften, var jeg ikke klar over, at det var så stor en begivenhed. Det gik først rigtigt op for mig, da jeg hørte Radioavisen næste morgen.
Og Jette Bjernum er også klar med en historie om en af de skelsættende begivenheder, som hun selv lærte meget af:
- Jeg skulle møde på en søndagsvagt klokken 8.30, så jeg hører 8-udsendelsen derhjemme. Den åbner på, at der endnu engang er uroligheder i forbindelse med demonstrationerne på Den Himmelske Freds Plads i Beijing, og dernæst at Irans religiøse leder Ayatollah Khomeini er død. Jeg smed alt, hvad jeg havde, cyklede ind til Radiohuset og råbte til værten: - Hvad fanden bilder du dig ind at begynde udsendelsen på Kina for 20. gang, når Khomeini er død – jeg er træt af at høre om Kina!
Jette Bjernum griner: - Så sagde han til mig, jamen hørte du slet ikke, hvad jeg fortalte om Kina? Og det var jo så, at de kinesiske myndigheder havde sat soldater og kampvogne ind mod demonstranterne. Så fik vi travlt, og vi udvidede både 12- og 18.30-udsendelserne. Jeg bruger eksemplet, når jeg forklarer mine kolleger, at vi skal passe på med at fortælle ’mellemregninger’ fra begivenheder, der står på gennem længere tid. Jeg hørte overhovedet ikke efter den morgen, fordi jeg nåede at tænke, at det bare var endnu en ’mellemregning’ fra Kina.
Her kan du høre Knud Erik Dahl læse sin sidste radioavis op den 14. februar 2019:
Her kan du høre Jette Bjernum læse sin sidste radioavis op den 26. februar 2019: