Frokostpausen er ovre, og det har ringet ind til dansk for 4.a. på Hedegårdenes Skole lige midt i Roskilde.
Selv om solen og den blå himmel gør klasselokalet mere lyst end længe, bliver der snart lagt op til at gøre rummet mørkere. For nu skal dagens ’Ultra Nyt’, som igennem 10 år har været DR’s nyhedsudsendelse til de 9-14-årige – ses oppe på den hvide tavle midt i lokalet.
Inden udsendelsen går i gang, forklarer klasselærer Thora Lunøe Ludvigsen, at eleverne skal holde øje med, hvad der bliver sagt og vist i programmet. For når dagens ’Ultra Nyt’ er ovre, skal de diskutere og tale om udsendelsen i smågrupper og siden også i fællesskab.
- Prøv at lægge mærke til, hvordan udsendelsen begynder, hvem der fortæller nyheden, og hvilke indslag, der bliver præsenteret. I må også gerne holde øje med, om det er en indlands- eller udlandshistorie, og om der er interviews i programmet, siger Thora Lunøe Ludvigsen. Hun skriver også det hele op på tavlen til højre.
- Hvad betyder indland, spørger en af eleverne, mens en anden lige skal have styr på, hvad et studie er.
Heldigvis er der et hav af hænder, så det får alle i klassen ret hurtigt styr på.
Kan spille ind med noget aktuelt
Mens eleverne stadig havde spisefrikvarter, forklarede Thora Lunøe Ludvigsen os på lærerværelset, at hun af og til bruger ’Ultra Nyt’ i sin undervisning. Andre gange spørger børnene selv, om de må se dagens program - for eksempel mens de spiser deres madpakker i spisefrikvarteret. Dagens ’Ultra Nyt’-udsendelse ligger klar klokken 10.00 på DRTV fra mandag til torsdag.
- Det er en god mulighed for at spille ind med noget helt aktuelt, og børnene er ofte fulde af forventning, når vi gør det, forklarer Thora Lunøe Ludvigsen.
’Ultra Nyt’ benytter hun i undervisningen, når der er særlige emner, der optager eleverne, eller når der er sket noget virkeligt stort i verden, som er på alles læber – også de 10-11-åriges i 4.a.
- Vi har flere gange talt om krigen i Ukraine og jordskælvet i Tyrkiet og Syrien ud fra det, vi har set i ’Ultra Nyt’. Som lærer er jeg tryg ved, at redaktionen har styr på formidlingen og billederne, der bliver brugt i programmet, og det er rart. Samtidig er Hedegårdenes Skole en skole med en del tosproglige elever. Nogle har selv en baggrund i Ukraine og Tyrkiet, og derfor har der været ekstra behov og nysgerrighed for at blive klædt på med, hvad der er sket, forklarer Thora Lunøe Ludvigsen.
Makrelmad og bededag
I klasseværelset går visningen af ’Ultra Nyt’ i gang, og frem toner den ene af programmets faste værter, Jonas Madsen.
- Kan du li’ en makrelmad med mayo? Eller hvad med en torsk til aftensmad? siger han som noget af det første og lægger op til et indslag med en forsker, der har fundet ud af, at fiskene, vi spiser, indeholder mindre mikroplast, end man tidligere har troet.
Lidt senere under programmet lyder der et suk i lokalet. Det kommer, da børnene får at vide, at der samme eftermiddag efter al sandsynlighed bliver vedtaget en lov, som betyder, at de skal i skole en dag mere næste år – den stærkt omdiskuterede store bededag. ’Ultra Nyt’ fortæller også om nordlys og om kronprinsparret, der er i Indien i forbindelse med et erhvervsfremstød. Undervejs møder eleverne - og de andre seere - også to 14-årige drenge, der godt kan lide at arbejde med træ. De laver flotte ting ud af det, tjener penge på det - og nu drømmer om at blive møbelsnedkere. En rigtig succeshistorie.
- Vi ses igen i morgen, hej hej, siger vært Jonas Madsen, før ’Ultra Nyt’ lukker med billeder fra et indisk marked.
Trækker på egne oplevelser
Kort tid efter går snakken flittigt i grupper i klassen om dagens udsendelse, og til sidst er det tid til snak i fællesskab. Eleverne svarer på de spørgsmål, som lærer Thora Lunøe Ludvigsen stillede i starten, og de får også inddraget deres egne erfaringer og holdninger.
- Jeg har lige set nordlys, beretter Albert, der i vinterferien har været med tog til Kiruna i Nordsverige, mens Abhi, der har rødder i Indien, fortæller om sine oplevelser med plast i floderne og i landsbyerne, da han sidst var på besøg i det folkerige land.
- Jeg synes, det er ærgerligt, at vi ikke kan finde på at passe på vores jord, udbryder en af eleverne oppe foran, og også flere af de andre indslag giver anledning til kommentarer. Ikke mindst det om de 14-årige drenge, der tjener penge på deres træarbejde.
- Vi skulle have mere håndværk og design i skolen, siger én, mens en anden tilføjer, at man bliver så glad, når man har arbejdet med noget, som der kommer et produkt ud af.
Efter næsten 45 minutter med visning af ’Ultra Nyt’, opgaver og diskussion, er det tid for 4.a.-eleverne at kaste sig over andre ting, men at arbejde med de aktuelle nyheder i undervisningen står de ikke alene om.
En undersøgelse, som analyseinstituttet Epinion lavede for DR Analyse i november 2022, viser, at ’Ultra Nyt’ er de 9-14-åriges primære nyhedsformidler – foran YouTube, TikTok, DR1 og TV 2, og at brugen i skolerne dominerer. 80 procent af dem, der svarede, at de ser ’Ultra Nyt’, gør det i skolen.
Helt generelt oplever Thora Lunøe Ludvigsen nu, at det er meget forskelligt, hvor meget børnene i klassen følger med i nyheder.
- Nogle får Børneavisen og taler med deres forældre om nyhederne. Andre følger mere tilfældigt med i, hvad der popper op på deres telefoner. Ved at bruge ’Ultra Nyt’ i undervisningen nogle gange får vi i hvert fald introduceret alle til det at se nyheder og til nogle af de begreber og ord, der er indenfor den verden. Og helt generelt oplever jeg, at børnene er nysgerrige og gerne vil vide noget om det, der sker omkring dem, siger hun.
Nordlys var særligt spændende
Ovenpå dagens udgave af ’Ultra Nyt’ taler vi ude på gangen med Bemnet Erims og Oskar Schmidt om deres nyhedsforbrug og om det at se ’Ultra Nyt’ i skolen. De er begge 10 år.
- Min mor og far ser nyheder på TV, og nogle gange følger jeg også med dér. Men jeg ser nok mest ’Ultra Nyt’, når jeg skal have nyheder, siger Bemnet Erims.
Oskar Schmidt har det lidt på samme måde.
- Nogle gange ser jeg også nyheder på TV, hvis de kommer, efter jeg har set fodbold. Det interesserer mig, og jeg tror, jeg kommer til at se det mere i de kommende år, siger han.
I dagens ’Ultra Nyt’ var de to elever særligt optaget af historien om nordlys i Danmark. Særligt krigen i Ukraine er både Bemnet og Oskar godt tilfredse med at have lært mere om via blandt andre ’Ultra Nyt’.
- Vi har matematik, idræt, svømning, håndværk og design sammen med nogle børn, der har måttet flygte fra Ukraine. Det er godt at vide lidt mere om, hvad det er sket, siger Bemnet, og Oskar er enig:
- Så kan man forstå, hvad andre snakker om, og det kan jeg godt lide, siger han, inden de to elever skal tilbage til klassen for at høre, hvem de skal sidde ved siden af i 4.a. i den kommende tid. Det er også vigtige nyheder, synes de.