Vi møder Mikael Jarnvig i DR Vejrets studie på Dokk1 i Aarhus. I denne måned er det 35 år siden, han debuterede som fast meteorolog på TV Avisen. Det skete helt præcist den 21. februar 1988.
- Folketinget havde vedtaget, at vi skulle have to tv-kanaler i Danmark. I 1987 bliver Jørgen Schleimann (daværende administrerende direktør for TV 2, red.) spurgt, hvad den nye kanal vil lave anderledes. Han fortæller blandt andet, at TV 2 vil bruge folk dedikeret til vejret til at give seerne vejrudsigten. Så er der nogen i DR, der tænker: ’Nu vil de have meteorologer på skærmen – hvad gør vi? Vi overhaler dem indenom!’ fortæller Mikael Jarnvig.
Fra TV Avisens start i 1965 og frem til 1988 er det nyhedsværterne selv, der læser vejrudsigten op, mens der kommer vejrgrafik på skærmen. Men efter Jørgen Schleimanns udtalelse begynder TV Avisen at have meteorologer på skærmen fra starten af 1988.
- I første halvår er det kun i 'Søndagsavisen', men efter sommerferien bliver det alle ugens dage undtagen lørdag. Da TV 2 så går i luften den 1. oktober, kommer de med Arne Lundemann (skuespiller og sanger, red.). Det kører de med resten af året, og så bliver han pillet af, og det bliver nyhedsværterne, der læser vejrudsigten op, smiler Jarnvig.
Mikael Jarnvig er den ene af de fire meteorologer, som DR i 1988 henter ind fra Meteorologisk Institut. Det sker efter en casting, som vi vender tilbage til.
Men allerede inden han dukker fast op på skærmen, bliver Jarnvig i ny og næ interviewet til TV Avisen. Ifølge DR Research og Arkiv er første tv-optræden den 30. juli 1982.
- Når der skete noget usædvanligt, kom der nærmest en hel bus med DR-folk til Meteorologisk Institut, og så blev man stillet udenfor til interview. Der var journalist, fotograf og lydmand. Ofte var det Voldborg, de interviewede, men nogle gange var det en af os andre, der havde vagten, fortæller Jarnvig.
Femdøgnsskemaet bliver skabt
Omkring 1986-87 arbejder TV Avisen med at løfte det grafiske udtryk, og Mikael Jarnvig kommer som repræsentant for Meteorologisk Institut med i et udvalg, der også består af producere og folk fra grafisk tegnestue i DR. På det tidspunkt er Jarnvig som meteorolog vant til at lave de vejrkort, som efter en tur i grafisk tegnestue i TV-Byen bliver vist på skærmen, når TV Avisens værter sætter ord på vejrudsigten.
- Vi holdt møder om, hvordan vi skulle lave et nyt look til vejrudsigten. Det havde set ualmindeligt kedeligt ud. Jeg kom med et færdigt forslag, og i den forbindelse kom femdøgnsudsigten ind. Den havde jeg lavet, for nu havde vi fået vejrmodeller, der ikke bare kunne sige noget om dag et, to og tre, men også dag fire og fem. Jeg tænkte på mit skoleskema fra skoletiden, som jeg syntes var med til at give et overblik dengang. Så jeg satte dagene øverst og under det symboler for vejret – temperaturer og pile for vinden. Så kunne man i grove træk se, hvordan dagene blev. Det syntes jeg var genialt, fortæller Mikael Jarnvig.
Efter at have lavet forslaget til den nye grafik hører han ikke noget fra TV Avisen i måneder.
- Så ringer Steen Bostrup (daværende studievært, red.) en fredag og siger, at på mandag lancerer de et nyt udtryk på TV Avisen og vejret, og han vil gerne vise mig, hvad de har tænkt. Så jeg tager til TV-Byen, og da jeg ser det, tænker jeg: ’Det er nøjagtigt det, jeg havde lavet’. De havde digitaliseret mit forslag, og det skulle de i gang med om mandagen. I den efterfølgende tid fik jeg en masse vagter på Meteorologisk Institut til at lave vejrudsigterne til TV Avisens værter, som de læste op til den nye grafik. Så jeg fik en god kontakt til DR.
’I er ikke formidlere, I er fagfolk’
Det fører os frem til castingen af det nye hold af fire faste meteorologer, der skal servere vejrudsigten for seerne fra starten af 1988.
- Der var en 12-14 personer fra Meteorologisk Institut, der gerne ville prøve tv-formidlingen. Jeg syntes, det kunne være spændende at arbejde med, hvordan man skulle illustrere de data, vi sad med og selve kommunikationen i det, når man selv fik lov at præsentere vejret. Og så kunne jeg godt lide hele det miljø med producere og grafikere, som jeg havde mødt i DR.
Mikael Jarnvig kommer igennem castingen sammen med Henrik Voldborg, Torben Klausen og Jørn Thomsen.
- Da vi startede i 1988, var det et kæmpe skridt for journalisterne at overlade skærmen til folk, der ikke var journalister. Argumentet var, at journalister er uddannet til at formidle viden fra fagfolk. ’I er ikke formidlere, I er fagfolk’, blev der sagt om meteorologerne, smiler Jarnvig.
Meteorolog ved lidt af et tilfælde
Siden dengang har han stort set uafbrudt givet danskerne vejrudsigten i 35 år. Fra 1988 til 1996 på DR, fra 1996 til 2003 i forskellige formater på TV3 – afbrudt af et halvt års tid som programvært på DR2 i 1998 - fra 2003 til 2013 på TV 2 Vejret og fra 2013 på DR Vejret.
Det gør Mikael Jarnvig til den vejrvært, der ubetinget har været længst tid på skærmen herhjemme, og med sine 68 år er han også den ældste aktive af slagsen. Og så blev Jarnvig endda meteorolog ved lidt af et tilfælde.
- Da jeg var ved at være færdig med 3. real (10. klasse, red), sad jeg sammen med min far og kiggede i Politikens bog ’Hvad kan jeg blive’. Jeg syntes, det så spændende ud med uddannelsen til teknisk meteorolog. De fleste af mine kolleger har i deres skoledage interesseret sig for meteorologi, men jeg faldt for vekselvirkningen mellem skolebænk og praktik. Og så var matematik, fysik og engelsk tre gode fag for mig, ligesom jeg kunne lide at tegne. Og man skulle selv tegne vejrkort dengang.
Jarnvig kommer igennem nåleøjet og bliver elev på Meteorologisk Institut.
- Og så havde de lavet uddannelsen om, da jeg blev optaget. Men det var svært at komme ind, så jeg tænkte, at det er nok meningen, at jeg skal være her, smiler han.
Han begynder efter sommerferien i 1971 som 16-årig, og fem år senere er han færdiguddannet meteorolog.
- Lige før sommeren 1976 bliver jeg sluppet løs og må lave mine første, selvstændige vejrudsigter.
De første år må han dog kun lave vejrudsigter for Grønland, men senere bliver han vagthavende meteorolog med ansvarsområde Danmark. Det er herefter, han optræder som kilde i TV Avisen ved særlige lejligheder, og han begynder at lave vejrkort, som sendes til TV-Byen til nyhedsværternes oplæsning af vejrudsigten.
- På Meteorologisk Institut tegnede vi vejrkortene i hånden. Så sendte vi dem med fax til TV-Byen i Søborg, hvor de blev rentegnet af en grafiker, sat op på et nodestativ, og så filmede man det til brug i udsendelsen. Senere blev det lavet elektronisk på computer.
'Jo flere bolde, jo sjovere og mere krævende er det'
Og der er sket en hel del, når det gælder teknologi og formidling i de mange år, Jarnvig har været på skærmen.
- Til at starte med handlede vejrudsigten grundlæggende om at give praktisk information. Folk skulle vide, om de skulle have regntøj på næste dag. Som meteorologer skulle vi se på vejrkort og bedømme mange ting. I dag er prognoserne blevet så meget bedre, og de er blevet mere detaljerede. Looket på vores grafik er også blevet mere detaljeret og nuanceret, så seerne kan bruge det til mere. I starten på TV Avisen blev vejrkortene til i tæt samarbejde med medarbejderne på grafisk tegnestue. Senere kom der et system til, at vi selv kunne lave dem. I dag er værternes fremtoning også en faktor. I 1988 gjorde det ikke så meget, hvordan man så ud – nogen var mere til sweatre, andre til jakker, smiler Jarnvig med henvisning til kollegaen Henrik Voldborg, der var kendt for sine farvestrålende sweatre.
- Det fylder lidt mere i dag, hvor det er blevet lidt mere showagtigt. Man kan ikke bare nøjes med fakta. Jo flere bolde, man har i hånden og kan jonglere med, jo sjovere og mere krævende er det. Du skal huske mange flere ting. I ’Vores Vejr’ flytter vi os flere gange rundt i studiet, vi har flere vejrskærme og kigger i flere kameraer. Nogle gange skal man sige præcist, hvad der står i prompteren, så timingen er rigtig. I 1988 var det bare: ’Værsgo, snak i fire minutter i det samme kamera’. Der er også kommet mere journalistik ind. En gang imellem laver vi interviews, og det må ikke være research for åben mikrofon. Jeg skal vide, hvad vi skal have frem i interviewet.
En rekord, der bliver svær at slå
Da DR Vejret i 2018 rykker fra DR Byen til Dokk1 i Aarhus, flytter Mikael Jarnvig, hans kone og tre børn i skolealderen til Aarhus. Og selvom han har rundet den officielle pensionsalder, er Jarnvig klar til at levere mange flere vejrudsigter fra havnen i Aarhus.
- Foreløbigt kører jeg videre. Jeg er glad for mit arbejde. Når jeg laver en vejrudsigt, har jeg et billede i hovedet af vejret, og jeg skal prøve at skabe nøjagtigt det samme billede hos modtagerne. Jeg skal gøre mig meget klart, hvad der er vigtigt og ikke bare tage alle informationer med. Selvom jeg har brugt flere timer på det billede, skal jeg formidle det på måske ét minut. Det, synes jeg, er spændende. Og så er det også lidt sjovt at være den ældste vejrvært og være den med langt de fleste vejrudsigter bag sig. Min rekord bliver sværere og sværere at slå, smiler han.
Se Mikael Jarnvigs første vejrudsigt som meteorolog på TV Avisen (21. februar 1988) i videoen herunder: