Vejret. Bliver vi nogensinde trætte af at tale om det? Hvorfor fylder det så meget i vores bevidsthed? Måske fordi vejret har så stor betydning for menneskers liv. En uventet storm kan koste fiskerne livet. En lang tørkeperiode kan ødelægge høstudbyttet. Og både skibsfart og flytrafik er afhængige af omhyggelige vejrmeldinger.
De første meteorologiske meldinger blev udsendt af Meteorologisk Institut via Lyngby Radio allerede fra 1923, da det blev lovligt at udsende radio til private. Den første vejrmelding lød, ifølge bogen ’En verden i lyd og billeder’ af Leif Ahm, således: 'Hallo. Hallo. Meteorologisk Institut her. Vejrforholdene over Nordvesteuropa har en ustadig karakter. Instituttet ser endnu ingen forandring heri. Slut. Slut.'
Da Statsradiofonien blev en realitet i april 1925, kom Meteorologisk Institut ind i sendeplanerne. Der blev udsendt vejrmeldinger seks gange om dagen via Lyngby Radiostation, som her i 1926:
Her i den gamle radiofilm om Statsradiofonien fra 1920’erne vises det, hvor vigtige disse vejrmeldinger kunne være for bondemanden, der skulle høste:
Radioens vejrmeldinger var også vigtige for søens folk, og derfor skulle oplysningerne være så præcise som muligt. Der var ikke tale om formidling af vejrudsigten, varslerne fra Meteorologisk Institut blev læst op direkte i æteren uden journalistiske ændringer.
Da fjernsynet opstod i 1951, og nyhedsudsendelser så småt fandt deres plads i tv-mediet, var der ikke tale om, at vejrudsigter skulle formidles i TV. Vi er i dag vant til, at vejrværter er en naturlig del af TV-Avisen, men i fjernsynets barndom gav det ikke mening for Statsradiofonien at sende en vejrudsigt om aftenen, hvor dagen var overstået. Hvis man gerne ville vide, hvordan dagens vejr artede sig, var radioen det bedste medie.
Men i slutningen af 1950’erne besluttede Statsradiofonien sig alligevel for at sende en vejrudsigt i ’Aktuelt’ hver lørdag. Tanken var, at mange seere sikkert gerne ville vide, hvordan søndagsvejret ville blive. Man inviterede derfor en meteorolog i studiet til at vise en vejrudsigt. Meteorologen havde dog i starten ikke nogen værtsfunktion, kun hans pegende hænder kunne ses på skærmen.
I 1960 lod Danmarks Radio sig inspirere af udlandet. Flere tv-stationer eksperimenterede med at lade meteorologer gennemgå en oplæring i at være tv-værter, så vejret kunne formidles i en jovial og underholdende tone. Danmarks Radio besluttede sig for at gøre forsøget, og syv ud af de 14 meteorologer, der var ansat til at lave vejrkort til TV, blev inviteret til at optræde på skærmen. Der var uenighed blandt meteorologerne om, hvordan vejret skulle formidles på skærmen. Nogle ville gerne fremstå meget seriøse, andre havde en evne til at tale til seerne, så det blev mere fængende.
Den kendte vejrvært Henrik Voldborg var blandt de første meteorologer, der formåede at blande det seriøse med det mere muntre. Vi ved ikke længere, hvordan Voldborg fremstod i den tidlige værtsperiode, for alt, der foregik i studiet, blev sendt live og blev ikke optaget.
Man får dog et indtryk af, at den unge Voldborg allerede tidligt var en god formidler i dette interview om et udbredt snevejr i 1966, hvor Voldborg fortæller om den aktuelle vejrsituation og om klimaforandringer:
I oktober 1965 opstod 'det nye, smarte' nyhedsprogram TV-Avisen. Her var der ikke plads til tørre vejrfakta på skærmen, så de syv tv-meteorologer blev sendt hjem til Meteorologisk Institut.
Poul Henning, der var en af de syv, fortalte til B.T., at han syntes, det var lidt vemodigt, at de ikke skulle være på skærmen længere, men økonomisk ville det nok gå, for meteorologerne skulle stadig lave vejrkortene til TV-Avisen. Det var bare TV-Avisens vært, der skulle formidle dem i stedet.
Steffen Hartby, der også var en af de tidlige tv-meteorologer, skriver i artiklen ’TV-Vejret – Et historisk tilbageblik’, at det dog ikke blev helt så lykkeligt, som meteorologerne kunne have ønsket sig. Vejrudsigten kom godt nok dagligt, og vejrkortene var omhyggeligt tegnet af vejrtjenesten, der sendte kortene afsted med taxa til aftenens TV-Avis.
Men vejrudsigten var ikke noget, som redaktionen fandt særligt interessant, så ofte blev vejrmeldingen skåret ned og ændret til ukendelighed. Seerne skulle ikke kedes med detaljer om vejret, det var nok at fortælle, om der kom regn eller solskin. Steffen Hartby kunne ikke holde ud at se sine vejrmeldinger formidlet af værten i TV-Avisen, for de var ofte fordrejede. Hvis man ville have en seriøs vejrudsigt, skulle man stadig lytte til radio.
Her er et eksempel fra 1978, hvor Steen Bostrup rejser sig og går over til vejrskærmen for at læse vejrudsigten.
Der var ingen meteorologer på skærmen i hele perioden fra 1965 til 1987. Men den 31. januar 1988 besluttede TV-Avisen sig at genindføre tv-meteorologerne på skærmen. De fire første værter var Torben Klausen, Henrik Voldborg, Mikael Jarnvig og den mindre kendte Jørn Thomsen, der kun var på skærmen et lille års tid.
Torben Klausen var den første meteorolog, der indviede den nye skærm med vejrkortene:
At vejret igen blev prioriteret med en tv-meteorolog på skærmen, var sandsynligvis et forsøg på at kunne konkurrere mod det nye TV 2, der så dagens lys senere på året - i oktober 1988. TV 2 skulle være ungt og moderne, og der blev skruet op for moderne tv-formidling på den nye kanal. Danmarks Radio var nødt til at forny sig for at følge med.
De nye tv-meteorologer blev en succes, og i al den tid, de var på skærmen, havde især Henrik Voldborg og Mikael Jarnvig stjernestatus. Blandt andet vandt Henrik Voldborg seernes hjerter med sine farvestrålende strikkede sweatere og maleriske sprog. Og Mikael Jarnvig er stadig den dag i dag ansat som meteorolog i DR efter en årrække på TV3 og TV 2.
I 2012 skete der noget helt nyt. DR havde siden 2006 boet i de nye bygninger i DR Byen, hvor den tekniske revolution for alvor var trådt ind i tv-produktionen. I 2012 flyttede TV-Avisen ind i et nyt og større studie med en kæmpe, bred skærm som baggrund for nyhedsværten. Ved denne forandring besluttede man også at forny vejrformidlingen. DR oprettede et helt nyt magasin for vejret, ’Vores Vejr’, der udover vejrudsigter også skulle producere indslag om vejret.
Eftersom vejrmagasinet havde karakter af et nyhedsprogram, ansatte man to journalister til at være de første værter, nemlig Cecilie Hother og Mikkel Fønsskov, mens DR’s meteorologer fortsatte med at fortælle om vejret i de almindelige nyhedsudsendelser.
Den 3. september 2012 gik ’Vores Vejr’ i luften fra Islands Brygge i København, hvorfra magasinet blev sendt i de første måneder. Men allerede fra den 7. januar 2013 fik ’Vores Vejr’-redaktionen sit eget studie i stueetagen af DR Byen med masser af teknik til at gøre udsendelsen spændende.
Se Søren Jacobsen præsentere det nye studie:
I det nye studie i DR Byen optrådte både journalister og meteorologer som værter for ’Vores Vejr’, og denne blanding af fagligheder fungerede så godt, at man også i dag, hvor hele vejrredaktionen er flyttet til Dokk1 i Aarhus, har fastholdt strukturen, hvor to ud af de fem værter har en baggrund som meteorologer.
Christian Cherry, der har været vejrvært siden 2016, fortæller om arbejdet på redaktionen:
- Som vejrvært er det vigtigt, at man har viden om meteorologi. Men det er lige så vigtigt, at man har journalistiske færdigheder, og at man kan formidle til mange typer af seere, der har forskellige forudsætninger for at se vejrudsigten. Derfor er vi meget opmærksomme på ikke at tale for indforstået. Desuden skal man have visse tekniske færdigheder for at kunne anvende de meteorologiske værktøjer.
Det er dagens vejrvært, der fortolker de vejrdata, der kommer ind, og vælger, hvordan vejrudsigten skal formidles. Dagens vejrindslag bliver planlagt fra morgenstunden af redaktøren, og en af redaktionens videojournalister, de såkaldte VJ’s, tager ud i landet for at producere indslag.
Men når ’Vores Vejr’ tager ud med deres mobile studie, ’Vejrbilen’, er det også muligt at producere spontane indslag, hvis redaktionen tilfældigt møder interessante mennesker med en vejrhistorie.
Christian husker denne historie fra sommerens turné med vejrbilen:
- I sommer mødte vi en flok piger fra Skt. Annæ Gymnasium, der var på øhoptur. Vi var egentlig på vej til at lave droneoptagelser af nogle vindmøller. Dette møde blev til et indslag om, hvordan unge mennesker har valgt udlandet fra i år pga. coronakrisen.
Christian Cherry fortæller, at ’Vores Vejr’ har udviklet sig meget fra da han startede på redaktionen. Han hæfter sig især ved tre ting, der har styrket formidlingen af vejrhistorierne:
For det første er deres videojournalister nu ansat på selve vejrredaktionen, hvor de er med i planlægningen. Videojournalister kan hurtigt rykke ud til folk, der har oplevet en særlig vejrsituation, fordi de både kan interviewe og filme på stedet selv, hvorefter de klipper optagelserne sammen hjemme på redaktionen. Desuden har de dronecertifikat og kan dermed lave droneoptagelser. Tidligere kontaktede man DR’s distrikter og bad en journalist om at lave indslaget derfra, hvilket gjorde processen langsommere.
For det andet har redaktionen fået det mobile studie ’Vejrbilen’, som er meget teknisk avanceret. Det har styrket mobiliteten i den daglige dækning af særlige vejrsituationer. Desuden er vejrbilen også på farten seks uger om sommeren, hvor ’Sommervejret’ bliver sendt fra forskellige steder i Danmark.
For det tredje er ’Vores Vejr’ begyndt at arbejde med ’Augmented Reality’ i vejrstudiet i Aarhus. Det er billeder, der vises i 3D-format ved siden af værten, hvilket gør formidlingen mere levende. Studiet i Dokk1 har desuden en levende baggrund, fordi man kan se livet i Aarhus bag vejrskærmen.
Christian Cherry er begejstret for at være på vejrredaktionen:
- Det fede ved vores job er, at vores dage aldrig er ensformige. Vejrsituationen kan pludselig accelerere, og så skal vi være på plads. For eksempel måtte jeg en dag alene ud med vejrbilen for at lave vejrudsigter i forbindelse med VM i sejlads. Der var ingen vind, så de havde brug for en vejrvært til at rapportere om, hvornår vinden mon kom. Jeg kunne gøre det alene, fordi DR Sporten allerede var på stedet for at rapportere.
Se Christian Cherry afslutte årets 'Vores Sommervejr' fra Ærøskøbing:
Artiklens skribent, Louise Broch, er researcher og arkivar i DR Arkiv.