Meldt savnet: Reportageserien ’Forsvundet’ går bag om de store overskrifter og følger eftersøgninger

Gentagne gange i løbet af et år dukker der overskrifter op som ’Har du set Bente?’, ’Hvor er Esben?’ eller ’69-årig mand er blevet væk’. For i gennemsnit forsvinder mellem 500 og 600 danskere hvert år, så politiet må sætte en eftersøgning i gang – ofte med god hjælp fra pårørende og frivillige.

Nogle bliver fundet i god behold, mens meldingen er mere nedslående i andre tilfælde. I en ny sæson af reportageserien ’Forsvundet’, som kan ses nu på DRTV, og som DR1 viser den 1., 8. og 15. marts, kommer DR helt tæt på sagerne om forsvundne danskere og den voksende gruppe af frivillige – organiseret i foreningen Missing People, som kommer de efterladte til undsætning i den svære situation og sætter alle kræfter ind på at bringe den savnede hjem.

- Med reportageserien vil vi gerne bag om de store overskrifter, som mange ser i medierne. Vi vil gerne vise, hvad det i grunden er for et apparat, der går i gang i Danmark, når et menneske forsvinder. Vores indgang er at følge den frivillige forening Missing People, som hjælper politi og pårørende med at lede efter forsvundne personer. Undervejs bliver man som seer også klogere på de dilemmaer og problemstillinger, der opstår i sådanne tilfælde, forklarer Anna Seeberg, der er redaktør på serien.

Reportageserien er med andre ord et slags følgeportræt af de frivillige, der gør en stor forskel for mennesker, og som selv finder en stor mening med at hjælpe medmennesker i formentlig deres livs krise.

- Medlemmerne fra Missing People er nogle af hverdagens helte, siger Anna Seeberg, der fortsætter:

- Man hører tit om politiets arbejde i disse situationer, men politiet opfordrer faktisk ofte pårørende til at kontakte Missing People, fordi de kan stå inde for foreningens procedurer. Undervejs i programmerne står det også tydeligt, at det faktisk er et tæt samarbejde, der findes mellem Missing People og politiet i den slags sager, forklarer hun.

Vil vise virkelighed

Forsvindings-sagerne er årsag til både bekymring og nysgerrighed hos mange. Og ifølge redaktionschef Søren Bo Hansen fra DR Livsstil og Fakta, der er den programansvarlige for ’Forsvundet’-serien, vil DR gerne vise den virkelighed, der udspiller sig bag den type historier.

- Vi vil rigtig gerne fortælle om det fællesskab, der opstår, når hundredvis af danskere vælger at bruge deres fritid på at lede efter nogen, de ikke kender, siger Søren Bo Hansen og fortsætter:

- Det er selvfølgelig vigtigt at finde den forsvundne. Men det er lige så vigtigt, hvordan man bedst hjælper og støtter medmennesker, der står i en af de værste situationer, man kan forestille sig, hvor ens nærmeste er blevet væk.

I de tre ’Forsvundet’-udsendelser i denne omgang følger DR sagerne om den 69-årige Jørn fra Ulstrup, den 29-årige Peter fra Aarhus Ø og den 21-årige Oliver fra Aalborg, der er forsvundet under vidt forskellige omstændigheder.

Det er Peter Buhl og Anders Aamand, der har tilrettelagt udsendelserne, og de har sammen med fotografer stået klar til at rykke ud på alle døgnets tidspunkter.

Etiske overvejelser og spørgsmål

Én ting er at rykke ud hurtigt, men for DR har der også været masser af etiske overvejelser og spørgsmål og beslutninger, der skulle træffes hurtigt. Ikke mindst fordi DR filmer pårørende i en sårbar situation, hvor de ikke ved, om eftersøgningerne ender lykkeligt eller tragisk.

- Vi har en aftale med formanden for Missing People om, at vi gerne vil vide, hvis de går i gang med en eftersøgning. I de tilfælde, hvor DR så har valgt en sag ud, har en af vores allerførste opgaver været, at de nærmeste pårørende kender til og accepterer DR’s tilstedeværelse. Det sker i første omgang ved mundtlige aftaler, og vi ved godt, at ingen, der står midt i uvished og savn, er ved deres fulde fem i den situation, siger Anna Seeberg.

Af samme grund arbejder DR med såkaldt ’dobbelt samtykke’ fra de nærmeste pårørende.

- Når eftersøgningen er slut, beder vi dem give deres samtykke igen og underskrive en medvirken-kontrakt, hvor både deres og DR’s rettigheder til materialet er beskrevet. Samtidig har de fået mulighed for at se programmerne, før de bliver sendt. Det fungerer rigtig godt – ofte som en del af sorgbehandlingen – og vi har altid haft oplevelsen af, at de medvirkende har følt sig godt behandlet og har sat pris på DR’s stærke fokus på etik. Vi er meget taknemmelige for, at de pårørende har valgt at dele deres historier med seerne. Det kræver et kæmpe mod, siger Søren Bo Hansen.

Både han og Anna Seeberg er godt klar over, at der undervejs, når programmerne bliver sendt, kan opstå en debat om, hvorfor ’Forsvundet’ ikke stiller flere kritiske spørgsmål til Missing People eller rejser debatter i kølvandet på historierne, for eksempel om Danmarks havnesikkerhed er stor nok. For uden at afsløre for meget er det et af de centrale emner i denne sæson.

- De frivillige i Missing People er sammen med eftersøgningen af en konkret person det centrale i programmerne. Når vi beskæftiger os med så følsomme emner, kan der opstå spørgsmål undervejs, som det kunne være interessant at forfølge yderligere. Men så ville vi miste fokus på det, vores historie handler om. Derfor giver vi ofte historier videre til andre DR-redaktioner, der vil kunne forløse dem, såfremt det passer ind i deres redaktionelle valg og prioriteringer, siger Søren Bo Hansen.

Fortællinger om medmenneskelighed

Anna Seeberg håber, at seerne helt generelt vil sidde tilbage med tre fortællinger om medmenneskelighed og om, at det har stor værdi for de pårørende at få moralsk støtte.

- Serien er samtidig et godt eksempel på, at der i forenings-Danmark også er nogle, der dedikerer deres liv og fritid til at hjælpe fremmede mennesker i nød. Det fortjener også synlighed, mener hun.