Der manglede sådan set ikke opgaver i DR Licens- og Programservice i starten af 2018, hvor afdelingschef Rikke Sloth og hendes kolleger var godt i gang med en masse udviklingsopgaver.
De første måneder af året blev blandt andet brugt på at føre en tidligere spareplan ud i livet, ligesom afdelingen netop havde lagt to teams sammen. Man var også ved at gøre klar til de nye GDPR-regler og godt i gang med at afskaffe de fysiske breve og opkrævninger, og i stedet kontakte licensbetalerne via e-Boks.
Men fredag den 16. marts kom beskeden, der ændrede retningen for Rikke Sloth og kollegernes arbejde for resten af 2018 - og for altid. Da kom meldingen om, at der nu var politisk flertal for, at medielicensen afskaffes, og at kronerne til DR fremover skal betales over skatten. På det tidspunkt vidste man ikke, hvad man ved nu: Nemlig at der bliver en overgangsfase, hvor licensen bliver udfaset år for år og er helt afskaffet med udgangen af 2021.
- Efterhånden er der blevet råbt ”Ulven kommer” rigtig mange år. Og da den så kom, var vi næsten ikke overraskede. Vi havde godt set det komme, fortæller Rikke Sloth, der samme fredag eftermiddag samlede medarbejderne i DR Licens- og Programservice og fortalte dem, hvad hun vidste på det tidspunkt.
Størstedelen af afdelingen er ramt
Det er specielt den ene del af afdelingen, der samlet har omkring 65 faste og deltidsmedarbejdere, som er påvirket af den politiske beslutning - nemlig den, der arbejder med licensopkrævningen på den ene eller anden måde.
Den anden del af afdelingen – Programservice – tager sig blandt andet af lytter- og seerhenvendelser om DR’s programmer og DR-forhold i øvrigt, og de er ikke umiddelbart berørt. Det har selvfølgelig gjort livet lidt specielt i afdelingen, at noget skal lukke, og at andet ikke skal. Især fordi medarbejderne arbejder på tværs af de to områder for at skabe synergi og effektiv drift. Så ingen ved på nuværende tidspunkt, hvad fremtiden bringer i forhold til den enkeltes arbejdssituation.
- Stemningen var umiddelbart rolig på mødet, hvor jeg lod medarbejderne forstå, at de sikkert ville reagere forskelligt på sådan en melding. Samtidig understregede jeg, at de i den kommende tid endelig skulle være åbne om, hvordan de havde det, forklarer Rikke Sloth, der pludselig selv fik en række nye arbejdsopgaver med udsigten til, at licensen skulle afskaffes.
I forlængelse af udmeldingen valgte tre medarbejdere at sige op, men langt de fleste i afdelingen er blevet i det DR, hvor en del af dem har arbejdet i årevis. Og efter planen fortsætter de i de kommende år, hvor DR godt nok skal opkræve mindre og mindre i licens, men stadigvæk skal gøre det frem til udgangen af 2021.
- Medarbejderne, der valgte at sige op, gav udtryk for, at de hellere selv ville sige op og finde et andet arbejde, end at blive i forventningen om at blive afskediget. Andre i afdelingen var af den holdning, at tre år er lang tid, og det er måske et meget godt bevis på, at medarbejdere reagerer forskelligt i sådan en situation, siger Rikke Sloth.
Lavede en omstillingsplan
Da det stod fast, at DR snart ikke længere skal have et licenskontor, begyndte afdelingschefen at skrive på en omstillings- og procesplan for de kommende år. Det kom til at tage 3-4 måneder af Rikke Sloths 2018.
Hvordan personalet skal håndteres i den situation, er selvfølgelig en vigtig del af planen, men Rikke Sloth har for eksempel også skullet overveje, hvordan borgerne skulle orienteres om ændringerne, skullet opsige leverandøraftaler, planlægge personaleseminar og teambuilding og meget, meget andet.
- Jeg har lavet en plan for, hvad der kommer til at ske hvornår, og jeg har været meget åben om alle elementerne kvartal for kvartal. Jo mere åben, jeg er om det, jo mere ved medarbejderne også, hvor de har mig, siger Rikke Sloth, der oplever, at trivslen generelt er rigtig god i DR Licens- og Programservice, og medarbejderne opretholder et fantastisk engagement og holder ”snuden i sporet” og står sammen.
- Jeg ved, at mange af medarbejdere synes, det er trist og ærgerligt, at DR Licens skal lukkes. Udover at medarbejderne synes, de har et spændende arbejde, er de tætte kolleger, og har opbygget et enestående samarbejde og socialt netværk. De har det lidt, som om nogen har sagt, at de ikke længere må være gift med én, de gerne vil være gift med. Men de fleste har også taget det fattet, siger Rikke Sloth.
Én af de ekstra opgaver, der har været, siden de politiske ændringer blev besluttet, er at klæde for eksempel licensinspektører og telemarketing-medarbejdere i afdelingen på til de mange spørgsmål, som licensbetalerne forventeligt nok har om overgangen, og hvad den betyder for dem.
Nogle bruger det som undskyldning
- Nogle licensbetalere har også brugt ændringen som undskyldning – nemlig ved at sige, at de ikke troede, man skal betale licens mere. Men det skal man altså nogle år endnu, understreger Rikke Sloth.
Selv siger Rikke Sloth, at hun har stået i spidsen for at lede mange forandringsprocesser gennem årene. Alligevel er lukningen af licenskontoret, som har fandtes helt siden DR’s etablering i 1925, en helt særlig opgave.
- Her er der tale om en kontrolleret nedlukning, og derfor sparrer jeg også med folk, der har prøvet det og har erfaringen med, hvad man skal huske at gøre. Jeg er i dialog med min HR-partner, og har for eksempel et møde i kalenderen med HR-chefen fra Oticon, der var med til at lukke produktionen af høreapparater i Thisted. Det var det, DR’s seere kunne følge i programserien ’Montricepigernes kamp’, forklarer Rikke Sloth.
Personligt er Rikke Sloth glad for, at hun har 16 års ansættelse i DR med i bagagen. Udover at være afdelingschef for DR Licens og Programservice og har været i spidsen for arbejdet med DR’s Lean-arbejde, var hun også ansat i byggeprojektledelsen, da DR Byen blev opført.
- Jeg synes selv, det er en styrke, at jeg har kendt mange af de ansatte og deres arbejdsopgaver i årevis, og at jeg kender arbejdsgangene og bekendtgørelserne omkring DR rigtig godt. Hvis jeg lige var startet i huset et halvt år forinden, havde det været noget helt andet og sværere for mig at lave den plan, som vi nu går frem efter, mener hun.