At kalde 2018 historisk for Cecilie Nielsen er måske lige at stramme den. Men lidt historisk er et år vel altid, når man er vært på flere af DR’s historie-satsninger og historiker.
- Jeg har faktisk lavet ret meget forskelligt det seneste år, når jeg tænker mig om. Det blev til fire produktioner, der hver især var vidt forskellige,” beretter Cecilie Nielsen.
Selv lægger hun ikke skjul på, at det projekt, der betød mest for hende selv, var programserien ’Ekspeditionen - På sporet af Vitus Bering’, som blev vist på DR K i årets løb. I løbet af de seks afsnit følger Cecilie Nielsen og et tv-hold i Berings fodspor hele vejen gennem det enorme Rusland fra Sankt Petersborg i vest til Berings grav på Bering Øen i det nordlige Stillehav for at fortælle historien om Vitus Bering fra Horsens, som i 1700-tallet anførte en stor ekspedition for den russiske zar.
- Det er et projekt, jeg er megastolt over, at vi fik lavet. Det er udsendelser, som redaktør Lasse Bøgeskov Andersson og jeg har kørt parløb med i tre år – både med at finde pengene til det, researchen og så selvfølgelig rejsen. Nogle gange tror folk, at man bare er blevet valgt til at være vært på et program, men det var i hvert fald ikke tilfældet i ’Ekspeditionen - På sporet af Vitus Bering’, fortæller Cecilie Nielsen.
Godt arbejdsfællesskab
Hun synes selv, at der var en helt utrolig holdånd og et godt arbejdsfællesskab på projektet, og selv lærte hun en utrolig masse om den danske opdagelsesrejsende, som nogle kalder ’Zarens danske Columbus’. Vitus Bering levede fra 1681 til 1741.
- Jeg vidste godt, at der er noget, der hedder Beringstrædet og Bering Øen, men at Vitus Bering er megakendt i Rusland, anede jeg ikke, siger Cecilie Nielsen, der samtidig kalder det en stor oplevelse at passere Rusland på tværs i 28 dage for at lave programserien.
- Vi var ikke i Rusland for at tale om politik. Vi talte fra et helt andet udgangspunkt, og derfor var russerne nok også mere parate til at tale, end de var, hvis vi havde ville tale om Putin, tror Cecilie Nielsen, der selv har været grebet af historieformidling, siden hun som barn så Piet van Deurs-programmer på DR1.
Både i 2017 og 2018 har DR’s brugere også kunnet støde på den 31-årige vært i en helt anden sammenhæng – nemlig som vært på podcasten ’Meget mere Matador’. Her har hun sammen med de øvrige tilrettelæggere, redaktør Karen Albertsen og Mikkel Andersson, der har stået for lyd og mix, nørdet igennem i 24 afsnit – ét om hvert afsnit af DR’s dramaserie om livet i Korsbæk. Podcastene blev offentliggjort i takt med, at DR1 genudsendte den populære serie for syvende gang.
Hvad er en atlaskes?
Her har man for eksempel kunnet fordybe sig i, hvad en atlaskes er, hvad Albert Arnesen egentlig døde af, og hvad i alverden, der i sin tid fik Ingeborg Skjern til at falde for Holger, der siden hen dukker op i Korsbæk som nazist.
Blandt de mange gæster i udsendelserne var for eksempel danmarksmesteren i ’Matador’-eksperten Janus Madsen, radioværten Tony Scott, statsminister Lars Løkke Rasmussen, Lise Nørgaard selv, religionssociologen Cecilie Cedergren – og mange andre.
- Kodeordet for mig er nørd, og det var lidt et tilfælde, at jeg kom til at lave ’Meget mere Matador’. Redaktøren Karen Albertsen gik med tanken om at lave en podcast om ’Matador’ for super-fans. Det hørte jeg, og så spurgte jeg hende, om vi ikke kunne drikke en kop kaffe, så jeg måske kunne komme med nogle ideer til, hvad jeg som storfan af ’Matador’ ville synes, det kunne være sjovt at lytte til. Efter det, spurgte Karen mig, om jeg ikke ville være med til at lave den i stedet. Og det kunne jeg på ingen måde sige nej til, og det har været helt utroligt sjovt og ind i mellem også meget rørende at lave den, siger Cecilie Nielsen.
Skud i sneen
I en helt anden boldgade var Cecilie Nielsen også med til – sammen med journalist Jakob Rasmussen - at producere P1-dokumentaren og podcastserien ’Skud i sneen’ i det forgangne år.
Serien handler om en decembernat i 2001, hvor to biltyve bliver skudt og dræbt af politiet i et industrikvarter i Tilst uden for Aarhus. Alle retsinstanser i Danmark havde fastslået, at betjentene handlede i nødværge, men de pårørende havde svært ved at slutte fred, med det der skete. For de synes stadig, der er huller i hændelsesforløbet.
I forbindelse med serien fik Jakob Rasmussen helt unik adgang til fire timers politiradio og et stort efterforskningsmateriale, og sammen rullede de hele sagen op for at forsøge at trænge til bunds i uoverensstemmelserne. Cecilie Nielsen synes, radio var et godt medie til ’Meget mere Matador’ og ’Skud i sneen’ – men hun indrømmer dog samtidig, at hun har et blødt punkt for at lave fjernsyn. Det fjerde projekt, hun havde fingre i sidste år blev da også lavet til TV.
Det var i serien ’Rejsen til Slagmarken’ på DR K, hvor hun fulgte i fodsporene på de danskere, der deltog i Anden Verdenskrig. Det ene afsnit handlede om danskere i allieret militærtjeneste med særligt fokus på D-dag og Operation Overlord. Det andet handlede om de danskere, der meldte sig til tysk tjeneste, og som deltog i kampene på Østfronten og i Berlin.
- Programmerne, jeg har lavet i 2018 har været vidt forskelligt, men fællesnævner har været, at de alle sammen beskæftigede sig med det historiske stof. Og når det bare handler om det, har jeg endnu ikke fundet en sag, der ikke var noget interessant i, smiler Cecilie Nielsen, der blev bachelor i historie fra Københavns Universitet for seks år siden.
Arbejdsmiljørepræsentant i aktion
Skal man nævne noget fra året, hun ikke mildest talt ikke fandt så interessant, var det DR’s spare- og udviklingsplan, der kom som følge af det politiske forlig om at tilføre DR 20 procent færre penge hen over de næste fem år.
Som arbejdsmiljørepræsentant i sin afdeling har Cecilie Nielsen arbejdet intenst med at sikre det psykiske arbejdsmiljø i forbindelse med afskedigelsesrunden i oktober. For, som hun siger, er en fyringsrunde ikke overstået psykisk, fordi den er det fysisk.
- Jeg har mistet kolleger med stor faglighed, og som har været store forbilleder for mig. Det har været rædselsfuldt år og en særpræget situation, men heldigvis har jeg også været i en afdeling, hvor folk har vist stor kærlighed og omsorg til hinanden, siger Cecilie Nielsen, der meget håber, at historieprogrammerne både kommer til at fylde meget i hendes liv – og i DR’s udbud – i de kommende år.