Ny strategi, stor sportssommer og John Dillermand: Ni centrale DR-historier fra 2021

Gennem året har dr.dk/omdr fulgt med i stort og småt i DR, og her får du et overblik over ni centrale sager fra 2021.

Josefine Høgh, Henrik Liniger og Andreas Kraul stod blandt andre for DR's dækning af sommerens fodbold-EM for herrer. (Foto: © Bjarne Bergius Hermansen)

Selv om ordet corona nok var det, der blev sagt allerflest gange i DR i 2021, skete der - heldigvis da - også meget andet. DR sendte for eksempel timevis af sport i en af historiens største sportssomre med både OL og EM i herrefodbold.

De 1-3-årige blev officielt en del af DR's målgruppe, da Minisjang havde premiere, og hos DR Nyheder var der travlhed med at dække både det tyske valg og årets kommunal- og regionalvalg. DR fik en ny, digital strategi, og samtidig sagde hele Danmark farvel til licensen, hvilket betød, at DR's licenskontor lukkede efter næsten 97 års arbejde.

Gennem året har dr.dk/omdr fulgt med i stort og småt i DR, og her får du et overblik over ni centrale sager fra 2021.

DR præsenterede en omfattende plan for digital udvikling

(Foto: © Uffe Weng)

DR præsenterede i starten af oktober 2021 en samlet og omfattende plan for en markant digital udvikling af hele DR.

- I knap 100 år har DR i en flow-virkelighed leveret public service-tilbud til danskerne. Nu sætter vi retningen for, hvordan DR også fremover i en digital virkelighed kan bringe danskerne sammen om det vigtige, sagde DR’s bestyrelsesformand Marianne Bedsted i forbindelse med lanceringen.

Den klare, digitale retning var understøttet af seks initiativer, der udvikles over de kommende år. I overskrifter lød de: ’DRTV skal være alle danskeres streamingtjeneste’, ’DRTV skal have et tydeligt og sammenhængende tilbud til de unge’, ’DR’s indhold skal udvikles og produceres til digitalt brug’, ’DR Lyd skal have et styrket podcasttilbud og udnytte liveradio som digital styrkeposition’, ’Dr.dk skal være et nyhedssite for alle danskere’ samt ’Danskerne skal kende DR’s tilbud og DR skal knytte stærkere relationer med brugerne på egne platforme’.

Som en del af DR’s virksomhedsstrategi er målet af otte ud af 10 danskere i 2023 vil bruge DR’s digitale tjenester ugentligt.

- Kernen i DR’s public service-opgave er stadig den samme. Vi vil understøtte demokratiet, bidrage til dansk kultur og styrke fællesskaber. Men danskerne er ikke ved at blive digitale medieforbrugere, de er det allerede, og derfor skal vi udvikle DR’s tilbud til brugerne i den digitale virkelighed, sagde DR’s generaldirektør Maria Rørbye Rønn ved præsentationen.

DR gik tæt på det lokale i dækningen af kommunalvalget

Værtsparrene i DR’s syv valgcentre var: Ulla Essendrop og journalist hos P4 Nordjylland Simon Krogh i STUBhuset i Støvring, Tina Müller og journalist hos P4 Østjylland Bente Hansen på Silkeborg Rådhus, Nina Much-Perrin og journalist hos P4 Midt & Vest Rasmus Gade Østergaard i ROFI-centret i Ringkøbing, Johannes Langkilde og P4 Trekanten-journalist og distriktschef Camilla Rozenfeld på Tønder Rådhus, Mette Bluhme Reick og journalist hos P4 Fyn Mads Thyrsted på Odense Rådhus, Maria Yde og journalist hos P4 Sjælland Maria Hollænder på Nykøbing Falster Rådhus og Niels Krause-Kjær sammen med journalist hos P4 København Maja Rosager på Frederiksberg Rådhus. (© Foto og grafik DR)

DR tog afsæt i de helt lokale og nære historier i sin dækning af kommunal- og regionsrådsvalget den 16. november 2021.

Det skete blandt andet ved at forankre valgdækningen i DR’s ni distrikter og styrke de lokale redaktioner med op imod 50 journalister fra DR Byen og DR Aarhus i ugerne op til valgdagen.

- Det gør vi, fordi DR’s valgdækning skal være relevant for alle danskere – uanset de forudsætninger, den enkelte kommer med. Vores opgave er at hjælpe til med, at alle kan træffe oplyste og selvstændige valg, når de skal sætte deres kryds på stemmesedlen, sagde DR’s nyhedsdirektør Sandy French på dr.dk/omdr i forbindelse med præsentationen af DR’s valgplaner. P4 og DR1 var DR’s faste omdrejningspunkter for valgdækningen, ligesom også DR’s kandidattest og DR’s nyhedsapp spillede en central rolle.

På selve valgdagen i november og dagen efter samarbejdede P4 og DR1 om at sende fra syv valgcentre rundt omkring i landet og et valgstudie i DR Byen. Herfra blev der sendt resultater, analyser og kommentarer fra de 98 kommuner og fem regioner.

’John Dillermand’ så dagens lys – og kom til Spanien

John tager skraldet (Foto: © Christen Bach, Made By Us)

2021 var ikke mange dage gammel, før visse begyndte at fnise, og andre begyndte at bage ’John Dillermand’-kager eller strikke ’John Dillermand’-fastelavnskostume.

I starten af januar lancerede DR Ramasjang den nye animationsserie ’John Dillermand’, som var en komedie til Ramasjang-børnene i alderen 4-8 år. Programserien handlede om at turde stå ved sig selv og sine fejl, og om at ville det gode. I første omgang gik ’John Dillermand’ nu bogstaveligt talt verden rundt, da John har verdens længste dillermand. Og kunne man tage fat på det emne i børnefjernsyn?

Efterhånden blev John Dillermand nu en populær og skattet skikkelse, som både børn og forældre lærte at elske.

- Man skal huske på, at det er os voksnes liv og erfaringer, der gør, at vi kan rynke på næsen af en magisk dillermand. Det gør børn så absolut ikke, sagde børnepsykolog Margrethe Brun Hansen til dr.dk/omdr i forbindelse med lanceringen. Hun havde gennemlæst manuskriptet til serien på forhånd – netop for at sikre, at børn fortolkede alt i serien korrekt og efter hensigten, så universet kommunikerede bedst muligt til børnene i målgruppen.

Årets nok mest omtalte DR-børnefigur endte også med en tur til Spanien. I november solgte DR’s internationale salgsafdeling animationsserien til kanalen Filmin i Spanien, og her går John Dillermand nu under navnet Juan Pilila.

DR havde premiere på Minisjang – et tilbud til de 1-3-årige

Børste er kendingsfiguren på Minisjang. (Foto: © Egon Rix, Mathias Nesgaard Jensen, Dan Ø. Larsen, Steen Klitgaard Jacks, Copenhagen Bombay)

Det er sjældent, at DR begynder at sende for en helt ny målgruppe, da DR i udgangspunktet er for alle. Det var ikke desto mindre tilfældet, da DR Minisjang havde premiere mandag den 29. marts 2021 på DRTV og som app.

Minisjang er skræddersyet de 1-3-årige, som i det omfang, de benyttede sig af medietilbud, især fulgte YouTube og Ramasjang, der ellers er henvendt til lidt større børn.

- Med DR Minisjang vil vi give børn og deres forældre et alternativ, som garant for kvalitetsindhold. Det er et trygt og legende reservat, som forældre med god samvittighed kan lade deres mindste bruge, fordi det tager højde for de mindstes kognitive og fysiske udvikling i et tempo, hvor de små børn kan følge med, sagde B&U-chef Morten Skov Hansen i forbindelse med et pressemøde, som DR holdt i marts.

Premieren på Minisjang var samtidig et goddag til kanalens værtsfigur Børste, og ikke mindst ’Fagtesangene’, der straks blevet meget populære.

DR gav tidligere medlemmer af Pigekoret en undskyldning

DR Byen set udefra. (Foto: © Bjarne Bergius Hermansen)

På baggrund af to henvendelser, som pegede på en mulig krænkende adfærd af seksuel karakter i DR Pigekoret tilbage i tiden, igangsatte DR i foråret 2021 en ekstern advokatundersøgelse af forhold i Pigekoret. Undersøgelsen havde som mål at kortlægge, om der havde været udvist krænkende adfærd i form af seksuel chikane, herunder uønsket seksuel opmærksomhed. Derudover skulle den undersøge i hvilket omfang, der havde været klager over krænkende adfærd i form af seksuel chikane, samt hvordan disse klager blev håndteret.

129 personer henvendte sig til advokaten, og undersøgelsen blev præsenteret i november 2021. Her konkluderede DR på baggrund af undersøgelsen, at der tilbage i tiden var tale om en helt uacceptabel kultur – også set med datidens øjne. En række tidligere medlemmer af Pigekoret var udsat for krænkende adfærd i form af seksuel chikane, og det tog DR skarpt afstand fra.

- Undskyld at DR svigtede jer. Det var ikke jeres skyld – det var DR’s ansvar, lød det fra DR’s generaldirektør Maria Rørbye Rønn, der både kom med undskyldningen ved et pressemøde og et møde med de tidligere medlemmer, som medvirkede i undersøgelsen. De tidligere medlemmer af Pigekoret modtog også et brev med undskyldningen.

DR skruede op for dækningen af Tyskland

I forbindelse med valget i Tyskland fik DR’s faste korrespondent i Tyskland, Michael Reiter, selskab af endnu en reporter Rikke Gjøl Mansø. (Foto: © Gregor Theus/DR Nyheder)

Sjældent har et tysk valg været så åbent, som det, der blev holdt den 26. september 2021. Angela Merkel stoppede endegyldigt efter 16 år på posten som forbundskansler, og et nyt parlament skulle sammensættes.

DR valgte at skrue op for dækningen af Tyskland hen over sommeren og efteråret, og derfor udvidede DR sin bemanding i Tyskland, så den mangeårige Tysklandskorrespondent Michael Reiter fik selskab af digital reporter Rikke Gjøl Mansø. Samtidig blev der lavet en særlig tysklandspodcast i serien ’Stjerner & Striber’ med Stéphanie Surrugue i spidsen, ligesom DR’s mangeårige udenrigskorrespondent Steffen Gram for eksempel producerede programmet ’Tyskland ifølge Gram’ til DR2 og DRTV.

- Det tyske valg er vigtigt for os i Danmark, fordi det er Tyskland, der svinger taktstokken i det europæiske samarbejde. Når Tyskland vælger kurs, definer den ofte EU’s kurs og dermed Danmarks. Det skal vi være dygtige til at forklare og fortælle om, sagde DR Nyheders udlandschef, Niels Kvale, til dr.dk/omdr ved præsentationen af planerne for dækningen af valget.

Stor sportssommer med OL, EM-fodbold og meget andet

Josefine Høgh, Henrik Liniger (th,) og Andreas Kraul var nogle af de centrale i DR's EM-fodbolddækning i sommeren 2021. (Foto: © Bjarne Bergius Hermansen)

Oprindeligt skulle 2020 have været den helt store sportssommer i Danmark og DR’s kanaler, men coronaen betød, at den blev et år forsinket.

Til gengæld afløste den ene store sportsbegivenhed den anden på DR i sommeren 2021, der først bød på EM i herrefodbold – delvist på dansk grund – og senere de Olympiske og Paralympiske Lege i Tokyo. DR sendte også i år fra direkte fra cykelløbet PostNord Danmark Rundt og flere andre store sportsbegivenheder. I forbindelse med de mere end 1.000 timers direkte TV fra OL åbnede DR også tre helt nye, særlige OL-kanaler på DRTV for at få plads til så mange sportsgrene og tilbud som muligt.

- Det er en vigtig opgave for DR at samle danskerne om de store, væsentlige begivenheder, der bevæger og optager os. Vi glæder os meget til at lave en sportsdækning, der appellerer bredt, og som styrker fællesskabsfølelsen på tværs af hele landet, sagde underdirektør i DR Nyheder med ansvar for DR Sporten Anders Kern Boje på et pressemøde forud for sportssommeren.

DR satte fokus på den levende musik i et ikke-normalt koncertår

Brimheim optræder med et fuldt liveband, mens fotografer dokumenterer dagens optrædener ved 'Fredagsscenen Live' i foråret 2021. (Foto: © Sebastian Alexander Skousgaard)

Både i 2020, 2021 og for den sags skyld også starten af 2022 har coronaen betydet, at spillesteder og festivaler midlertidigt har måttet lukke, og at landets musikere ikke har kunnet spille.

DR valgte derfor både i 2020 og 2021 at have ekstra stort fokus på den levende musik – både i radioen, på TV og digitalt.

I ’Sommerscenen Live’ bød DR’s radioværter over sommeren velkommen til blandt andre Thomas Helmig, Sanne Salomonsen, Drew Sycamore, Mø, Batsheba, Dicte, Artigeardit, Mina Okabe, Aura, Fabräk, Alsace, Jacob Dinesen og mange flere. Sommerscenen spillede med skiftende kunstnere på tværs af radiokanalerne i seks uger, ligesom DRTV, DR1 og DR2 havde en række programmer i sommerens løb med musikken i centrum, for eksempel ’Sommertogtet – lyden af vores land’, ’Live og vinyl’, ’Vild med dance’ og ’Hva’ så Roskilde’.

- Denne sommer er nogle musikoplevelser tilbage, mens andre overhovedet ikke er. Derfor bruger vi radioen som sommerens scene, hvor musikkere og publikum kan samles om og være fælles om musikken, sagde daværende radiochef Anette Kokholm ved lanceringen af ’Sommerscenen Live’ i juni.

’Sommerscenen Live’ var en videreførelse af ’Fredagsscenen Live’, som DR både holdt i 2020 og 2021 på tværs af DR’s radiokanaler. Her var der i foråret 2021 særligt fokus på ny musik.

DR’s licenskontor lukkede efter næsten 97 år

Pejlevognen var afskaffet. Nu er licenskontoret også lukket. Foto: DR Arklv.

Med udgangen af 2021 lukkede DR’s licenskontor, og fremover foregår betalingen til public service-medier 100 procent via skatten. Licenskontoret havde eksisteret helt siden DR’s start i 1925, hvor alle lyttere inden 15. maj det år via postkontor eller telegrafstation skulle indbetale licensen, der var 15 kroner for et såkaldt lampeapparat eller 10 kroner for den dårlige modtager, krystalapparatet. Regeringen under Lars Løkke Rasmussen besluttede ved medieforliget i 2018, at radio- og tv-forbrug i Danmark ikke længere skal finansieres via licens, men til gengæld via borgernes skattefradrag, der sænkes. I årene op til lukningen af licenskontoret er medielicensen da også blevet gradvist blevet sat ned år for år.