- Jeg anede intet om ham. Niklas Møller Jørgensen smiler, når han i dag tænker tilbage på første gang, han hørte navnet H.P. Hanssen.
Men det skulle blive et navn, der kom til at sætte sit præg på året, der er gået, for den 29-årige journalist på DR Syd.
- Det har fyldt alle tanker i døgnet hos mig i første halvdel af 2020, siger Niklas Møller Jørgensen.
Som en del af markeringen af 100-året for Genforeningen mellem Sønderjylland og resten af Danmark, ville DR Syd lave en podcastserie til P1.
- Vi talte om, hvem der kunne være den vigtigste figur, hvis vi skulle gøre danskerne klogere på Genforeningen. Vi fandt ud af, at politikeren H.P. Hanssen var vigtig at fortælle om og ikke så kendt i offentligheden. Der viste sig, at der var noget her, som var interessant. Han havde en Hollywood-fortælling. Så jeg forelskede mig i historien om H.P. Hanssen, fortæller Niklas Møller Jørgensen.
På DR Syd havde de ikke erfaring med at lave podcast, så det var med en god blanding af nervøsitet og glæde, at Niklas Møller Jørgensen gik i gang med de fire afsnit på hver 30 minutter, der fik titlen ’Ikonet ingen husker’.
- Det gav lidt præstationsangst. Jeg havde ikke lavet så meget radio før, og nu skulle jeg lave to timer og ikke et nyhedsindslag på to minutter. Drømmen siden Journalisthøjskolen har været at lave en længere podcastserie og gerne til P1. Men jeg tænkte: ’Falder jeg nu helt igennem, eller bliver det så godt, som det er i mit hoved?’ Det var både angstprovokerende og helt fantastisk. Jeg var også på arbejde, når jeg sad derhjemme om aftenen. Her tænkte jeg ikke på andet end podcasten. Når man laver nyheder, laver man dem på dagen, og så er det det, og så er man videre til næste opgaven dagen efter.
Stor udfordring: Hovedpersonen døde i 1936
Niklas Møller Jørgensen og en lydpraktikant på DR Syd blev koblet sammen med en vejleder i DR Byen - P1-redaktør Anne Skjerning.
- Det var en ret utraditionel konstellation. Jeg sidder på DR Syd i Aabenraa og har en redaktør, der sidder et andet sted i DR-systemet, vi ikke normalt samarbejder med.
Niklas Møller Jørgensen nyder at fordybe sig i historien om H.P. Hanssen og hans hårde arbejde med at genforene Sønderjylland med Danmark. Men det er også flere udfordringer i arbejdet med podcastserien.
- Det allersværeste var, at hovedpersonen døde i 1936. Der findes næsten ingen bånd, hvor man kan høre ham, og det, der er, er i ret dårlig kvalitet. Normalt har man en case med i sit indslag til P4. Her havde jeg en hovedperson, jeg ikke kunne tale med, og der er ingen mennesker i live i dag, der oplevede Genforeningen. Det var meget udfordrende. Jeg havde i stedet to forfattere og en rigsarkivar med – og en kollega indtalte citater fra H.P. Hanssens dagbøger i et forsøg på at vække ham til live. Vi måtte oversætte det bedagede sprog til et moderne, som folk kan forstå.
Måtte speake klokken 22
Niklas Møller Jørgensen nåede at lave tre hovedinterviews, før landet i marts bliver lukket ned på grund af corona.
- Til mit held kunne jeg sidde og klippe i interviewene hjemme i min lejlighed, hvor jeg også kunne skrive manus. Det var lidt mere udfordrende, når jeg skulle speake. Jeg måtte ikke komme på redaktionen i dagtimerne, for jeg måtte ikke krydse mine kolleger. Så jeg tog tit ind og speakede klokken 22 om aftenen, fortæller Niklas Møller Jørgensen og fortsætter:
- Jeg sendte udkast til de forskellige afsnit til min redaktør i DR Byen og fik feedback. Også min chef, Jens Conrad, var indover. Det var godt at få andre ører på, om det var helt galt, hvad jeg havde gang i, eller om det var spændende nok. Jeg sendte også afsnit af sted til min mor, for jeg tænkte, at hvis hun forstår den komplekse historie, så er jeg ikke helt ved siden af.
7-årig lytter gjorde stort indtryk
Da podcastserien udkom den 21. maj, fik Niklas Møller Jørgensen hurtigt mange positive reaktioner fra lytterne.
- En af de første kom over Instagram fra en person, der var flyttet til Sønderjylland og ikke kendte til historien om H.P. Hanssen, og som var glad for at få den fortalt. Sådan er meldingerne tikket ind på sociale medier og e-mail. Det, jeg havde gået med selv i mange måneder, havde folk nu hørt og taget godt imod. Det var ret fedt. JydskeVestkysten lavede en artikel om mig og podcasten – med 12 billeder af mig. Det var som at være i Billed-Bladet, smiler Niklas Møller Jørgensen.
- Men den anmeldelse, som jeg har været gladest for, viste sig at komme fra Lau på syv år, som havde hørt podcasten i sin sommerferie. At måske Danmarks yngste P1-lytter har været begejstret for historien, er fantastisk. Det er fedt at være med til at give lytterne og danskerne et stykke af Genforeningen. Og selvom markeringen af 100-året ikke blev, som vi forestillede os på grund af corona, var der mange, som fulgte det, vi lavede.
Smag for mere podcast
Som relativt nyuddannet journalist – fra sommeren 2018 – betyder det meget for Niklas Møller Jørgensen, at projektet med Genforeningen og podcastserien gik op i en højere enhed.
- Det har givet mig arbejdsglæde og selvtillid. Jeg har aldrig haft så stort et ansvar for at lykkes med noget. Jeg ved nu, at jeg godt kan kaste mig ud på dybt vand og komme i mål med svære ting. Noget, der er svært på papiret, kan lykkes. Det næste, jeg kaster mig ud i, er som fladevært på P4 Syd. Så kan det være, jeg bliver en dårlig fladevært og skal til at lave podcast igen, smiler Niklas Møller Jørgensen og tilføjer:
- Jeg har helt sikkert fået smag for mere podcast. Jeg havde slet ikke regnet med, at man kunne lave podcast på et distrikt. ’Ikonet ingen husker’ er blevet startskuddet til, at podcast er noget, vi godt kan lave på DR Syd. Den dag, der er en god idé, kan vi sikkert godt komme af sted med den. Men hvis jeg laver en podcast igen, skal det ikke være om en død mand, man ikke kan tale med.
Hvert af de fire afsnit har i gennemsnit haft 15.000 streams/downloads.
Du kan lytte til podcastserien ’Ikonet ingen husker’ via siden her
Herunder kan du høre et indslag fra ’P4 Morgen’, hvor Niklas Møller Jørgensen taler med 7-årige Lau – den yngste fan af podcastserien: