Lige fra Statsradiofoniens begyndelse i 1925 blev der sendt udsendelser målrettet kvinder og især husmødre, og fra starten var de planlagt af de landsdækkende kvindeorganisationer. Men efter Besættelsen valgte Statsradiofonien at ansætte de første kvindelige journalister og programsekretærer, og kvindestoffet begyndte nu for alvor at udvikle sig fra docerende foredrag til reportager og interview med virkelige kvinder i en hverdag, som mange kunne identificere sig med.
Eva Rée, Lis Møller, Inga Dahlsgaard og Bodil Graae var nogle af de første kvindelige programmedarbejdere i Danmarks Radio - stærke udearbejdende kvinder, der gerne ville vise, hvordan kvindens verden så ud.
Begyndelsen med de store kvindeorganisationer
Dansk Kvindesamfund blev oprettet i 1871, og organisationens formålsparagraf var ’at hæve Kvinden i aandelig, sædelig og økonomisk Henseende og saaledes tillige gøre hende til et selvstændigere Medlem af Familie og Stat, navnlig ved at aabne hende Adgang til Selverhverv’, som det hed. Og i 1920 oprettedes sammenslutningen ’Foreningen De Danske Husmoderforeninger’, som havde til formål ’at støtte, værne og fremme Hjemmets Sag i praktisk, samfundsmæssig og etisk Henseende’.
Statsradiofoniens kvindeudsendelser var styret af kvindeorganisationernes fælles organ, Kvindernes Radio-Landsudvalg, der rådgav Statsradiofonien om indholdet. Det gjorde, at kvindeudsendelserne fra starten var præget af kvinder - på trods af at Statsradiofonien var mandsdomineret. Kvinderne havde et talerør gennem radioen, hvilket man også kan se af tidlige programoversigter som denne fra 1. oktober 1926, hvor det er formanden for husmoderforeningerne, der er i studiet:
I ’Hjemmenes halve Time’ var det toneangivende kvinder, der holdt foredrag for at oplyse deres medsøstre ved radioapparaterne i hjemmene. Dette program blev dog ikke sendt lige så længe som ’Husmoderens 10 minutter’, som fra 1925 var en fast udsendelse med råd inden for børneopdragelse, henkogning, madlavning, vask, mode og personlig pleje.
’Husmoderens 10 minutter’ blev sendt helt frem til 1949, hvorefter ’Kvindernes Eftermiddagsprogram’ tog over. Selv under Besættelsen, hvor tyskerne kontrollerede den danske radiofoni efter samarbejdspolitikkens ophør i august 1943, og hvor regeringen var afsat, fik ’Husmoderens 10 minutter’ lov til at overleve. Husmødrene havde brug for råd i en tid, hvor ressourcerne var knappe. Her ses et program, hvor husmødrene blev rådgivet om drengens bukseende og andre tøjproblemer i 1944:
Statens Husholdningsråd
I 1935 oprettede man Statens Husholdningsråd som den første forbrugerinstitution i verden, og rådets anbefalinger blev formidlet gennem radioen helt fra begyndelsen. Efter Besættelsen besluttede man at sende råd ud i radioen som en fast bestanddel af de oplysende udsendelser til kvinder, og indslagene blev slet og ret kaldt ’De to minutter’ - altså korte og præcise budskaber, som var lette at huske. Rådene sikrede, at husmødrene var orienterede om alt fra køkkenhygiejne til sparetips. Hør her to minutters råd om børns ernæring fra 1950:
Og hør også to minutters råd om fernis - udsendt ved efterårsferien i 1950. Husmoderen må have hjemmet parat til de lange aftener. Men hun må dog ikke glemme at tage børnene med ud i efterårsskoven i deres ferie.
Kvindeudsendelserne udvikler sig
Selv om kvinderne blev godt oplyst af Statsradiofonien, opstod der efterhånden et problem ved, at det var kvindeorganisationerne uden for radiofonien, der planlagde udsendelserne. Det var gået fint i radioens første år, hvor foredraget var et meget anvendt radioformat. Men teknologien havde udviklet sig i radioen, og udsendelsesformer som reportager, diskussioner og interviews, som var blevet hverdag i Statsradiofonien, var det ikke muligt for Kvindernes Radio-Landsudvalg at udnytte. Efter Besættelsen gik man for alvor i gang med at oplyse kvinderne.
Statsradiofonien udgav igennem en lang årrække fra 1941 grundbøger om diverse oplysende emner inden for lige fra dansk digtning, dagliglivets psykologi, europæisk politik, aktuelle kvindeproblemer og så videre. I årene efter Besættelsen fokuserede man i bøgerne især på familierne.
I Statsradiofoniens Beretning for 1947/1948 fortæller man, at Statsradiofonien har udgivet grundbogen ’Børn og Hjem’. Georg Christensen fra Statsradiofonien forklarer, at det er mærkeligt, at viden om børneopdragelse overlades til ældgamle overleverede traditioner. En lærer bliver undervist i at opdrage andres børn, men det gør forældre ikke. Georg Christensen skriver om ’Børn og hjem’:
- Man skal ikke kimse ad Slægters Erfaringer, men de maa vige, naar Videnskaben gør nye, dokumenterede Erfaringer.
Georg Christensen skriver desuden:
- I Statsradiofoniens Grundbog ’Børn og Hjem’ har en Række Læger, Pædagoger og Psykologer ud fra de her antydede moderne Synspunkter gennemgaaet de vigtigste Problemer, der knytter sig til Barnets sunde legem-sjælelige Udvikling, fra Fødslen til Overgangsaarene. Bogen er praktisk lagt an. Den giver baade Eksempler på Opdragerfejl, som endnu er almindelige, og giver mange gode Raad.
Statsradiofonien så det som sin opgave at uddanne folket, og bøgerne var med til at fastholde alle guldkornene fra de flygtige radiobølger. Og husmødrene havde faktisk brug for viden. På trods af, at kvinder havde fået stemmeret i 1915, var der efter Besættelsen stadig mange meget traditionelle familier, hvor manden ikke gouterede, at fruen engagerede sig i andet end hjemmet.
I radioen hørte husmødrene om aktive kvinder, der blev støttet af deres mænd, og det har helt sikkert givet moralsk opbakning til kvinder, der ellers ikke rigtigt turde sige deres mand imod.
Lyt her til et indslag fra ’Kvindernes eftermiddagsprogram’ fra 1956, hvor kvinders foreningsarbejde bliver diskuteret. Inga Dahlsgaard interviewer en moderne mand, hr. Simonsen, der godt tør lade sin kone ’løbe til møder’ i Husmoderforeningen. Han synes aldrig, at det er gået ud over hjemmet. Og så længe, at hendes frivillige arbejde har samfundsbetydning, er det i orden.
Kvindernes eftermiddagsprogram
I 1949 blev tandlæge Inga Dahlsgaard ansat som programsekretær i Statsradiofonien. Hun havde været medlem af Dansk Kvindesamfund siden 1934, og fra 1944 til 1965 var hun medlem af foreningens hovedbestyrelse. Da stillingen som programsekretær blev slået op, søgte hun den og blev ansat.
Hør hende fortælle i 1980 om, hvorfor hun søgte stillingen.
Inga Dahlsgaard gik straks efter sin ansættelse i gang med at forny kvindeudsendelserne. Hun fortæller i Statsradiofoniens Årsberetning for 1950/1951, hvordan de nye kvindeudsendelser ville blive tilrettelagt. Man havde forhandlet med Kvindernes Radio-Landsudvalg og Statens Husholdningsråd om en nyordning, hvor foredragsafdelingen i Danmarks Radio ansatte tre kvindelige konsulenter og en programsekretær. Helt præcist hvordan samarbejdet mellem konsulenterne og landsudvalget skulle foregå, havde man ikke helt på plads ved årsskiftet, men det var planlagt, at kvindeprogrammerne skulle ligge som en flade om eftermiddagen, men nu med et lidt mindre foredragstungt indhold.
Foredragene skulle stadig være der, men i en lettere form. Desuden blev der planlagt et kursus om barnepleje, hvor radioen fulgte en kvinde, der havde fået tvillinger, måske en af de første case-baserede serier nogensinde i Danmarks Radio.
Der blev sendt fem programmer i serien om tvillingerne fra januar til august 1951, hvor lytterne fulgte tvillingernes udvikling. Her er programoversigten for det første program den 5. januar 1951:
Det var fru Nielsen, der havde fået tvillingerne, og i det andet program fortalte hun om fødslen, dagligdagen (med en storesøster), og hvad børnene spiste og foretog sig. De små, der nu var fem måneder, kaldtes Rasmus og Rasmine; men de skulle hedde Jacob og Else.
Det nye ved ’Kvindernes eftermiddagsprogram’ var, at man begyndte at lave reportager og studiekredse. Husmødrene fik stadig oplysninger fra Statens Husholdningsråd og foredrag, men det var tydeligt, at kvindestoffet fik et gevaldigt løft, da udsendelserne nu blev planlagt af Statsradiofonien.
Hør hvordan kvinderne tog imod det nye eftermiddagsprogram i denne udsendelse fra oktober 1951:
Kvindestoffet afspejler samfundet
I 1956 forlod Inga Dahlsgaard programsekretærjobbet til fordel for andre opgaver i Danmarks Radio. Posten blev overtaget af endnu en stærk og visionær kvinde, nemlig journalisten Bodil Graae, der førte kvindestoffet ind i den moderne tidsalder.
Flere og flere kvinder kom ud på arbejdsmarkedet, husmoderrollen forandrede sig. ’Kvindernes eftermiddagsprogram’ blev afløst af ’Familiespejlet’, der fokuserede mere på kvinden i relation til manden. Kvindens domæne var nu flyttet fra hjemmet og ud i samfundet, og mænds problemer begyndte også så småt at dukke op i udsendelserne.
I tresserne er samfundet blevet et velfærdssamfund, hvor familien ikke længere har den samme rolle som afskærmning for samfundets problemer som tidligere. Staten overtager mange af familiens pligter, og skilsmisser er ikke længere verdens undergang for kvinderne. Men nu, hvor flere og flere husmødre bliver udearbejdende, bliver der stor mangel på børneinstitutioner.
Bodil Graae tilrettelagde i 1965 en programserie om ’Børnene i Velfærdssamfundet’ med en tilhørende grundbog, hvor hun fokuserede på den nye tid. Kvinderne ville ikke længere finde sig i, at de kun skulle tage sig af børn og hjem. De nye kvindeudsendelser afspejlede husmødrenes nye rolle i samfundet.
Hør en husmor, som sender sit barn i halvdagsbørnehave, fordi hun synes, det er godt for barnet. Hun ville gerne have alle sine børn i børnehave, men der er ikke plads. Hun synes, at alle børn af pædagogiske grunde skulle have lov til at gå i børnehave fire timer om dagen.
’Familiespejlet’ blev sendt i radioen fra 1963 og helt frem til 1988, og i den lange periode afspejlede programmet samfundet på godt og ondt. Det zoomede ind på forbrug, ligestilling, arbejdsløshed, børneopdragelse, fri abort og mange andre samfundsrelevante emner, som optog familiemennesket.
Her et klip fra ’Familiespejlet’ fra 1980, der ser på Mandebevægelsen, der blev oprettet i 1975 med inspiration fra Rødstrømpebevægelsen. Mandebevægelsen gjorde også oprør mod den traditionelle maskuline manderolle, men blev ikke helt så kendt som Rødstrømperne.
På Gensyn på DRTV ligger der lige nu en række tv-udsendelser i kategorien ’Sådan var kvinder’. Du kan se flere dokumentarer om kvindernes kamp for ligestilling i 1970’erne, men også se en udsendelse om kvinder på landet i 1963.
Og hvis du er til en humoristisk aften, kan du se et show med Lotte Heise fra 1995 med titlen ’Hvorfor er kvinder så hysteriske?’
Artiklens skribent, Louise Broch, er arkivar og researcher i DR Resarch og Arkiv.