Af Louise Broch, DR Arkiv
DR har en lang tradition for at lave udsendelser i børnehøjde, og det allerførste program for børn blev allerede sendt i 1924, inden al radiofonivirksomhed blev samlet på statens hænder året efter.
Den første børnetime i Statsradiofoniens tid blev udsendt den 4. maj 1925, men udsendelserne var henvendt til de helt små børn med børnesange som ’Danse, danse dukke min’, ’Lille Viggo, vil du ride ranke’ og oplæsninger af eventyr og fabler.
Den unge stud.polyt. Jens Frederik Lawaetz, der fra 1937 blev programsekretær og senere underholdningschef i Statsradiofonien, og fra 1967 var radioprogramdirektør, havde en fortid i FDF, og han var interesseret i at formidle til børn og unge mennesker.
I 1926 fik han lov til at lave et børneprogram, som i højere grad møntede sig på friske drenge, der var interesserede i hobby, sange og natur. Der findes ikke så mange af de tidligere drengetimer, men her kan man høre Lawaetz præsentere en drengetime i 1937, hvor han er taget ud til en DSB-remise:
Der var et problem med radioudsendelser, når det drejede sig om hobby-aktiviteter eller reportager i det hele taget. Det var svært for børnene at forestille sig stedet, der blev talt om, eller at følge instruktionerne, når de ikke kunne se det, der blev bygget.
Da Jens Frederik Lawaetz i 1938 mente, at fjernsynet ville lade vente på sig, fik han den idé, at der skulle udgives et månedsmagasin for drenge og piger, så børnene havde noget at se på, mens de lyttede til udsendelserne. Bladet hed ’HALLO-HALLO!’, og det blev første gang udgivet i oktober 1938 og derefter hver måned - undtagen i sommerperioder.
Lawaetz skrev blandt andet følgende på forsiden:
”Goddag Piger og Drenge! I mange Aar har vi ventet paa Fjernsynet og alt tyder paa, at vi maa vente længe endnu. Som et lille Forsøg paa en Erstatning vil vi Vinteren igennem udsende dette lille Blad med Billeder, I kan have for Øje, mens I lytter til Udsendelser paa eller om det Sted, Billedet viser. Vi vil bringe Noder og Sangtekster til mange af Pigekorets og Drengekorets Sange – og anden Tekst, I kan have Nytte af under Udsendelserne – og bagefter. For mens Radioprogrammerne forsvinder i Luften i samme Sekund, de er blevet udsendt, vil Billeder og Tekst i hvert HALLO-HALLO! Blive staaende som et illustreret Referat af en hel Maaneds brogede Udsendelser”.
Her er forsiden af et blad fra november 1940:
Magasinet blev en stor succes, og bladet fortsatte et godt stykke ind i fjernsynets levetid. Først i 1960 var bladet blevet helt overflødigt. I mange programoversigter var der henvisninger til ’HALLO-HALLO!’, så børnene sad klar med magasinet ved udsendelsens start. Se bare disse to:
Fjernsynet kommer
Da fjernsynet endelig kom i 1951, blev det meget nemmere at vise børn ting, de kunne arbejde med selv, og allerede fra starten blev Jørgen Clevin, der var formningslærer, ansat til at vise børnene, hvad man kunne lave med saks og papir.
Nu kunne børnene se, hvordan de skulle klippe i virkeligheden, ikke kun ved hjælp af tegninger og forklaringer i radioen. Jørgen Clevin var tilrettelægger på nogle af de første tv-udsendelser for børn, og i den allerførste udsendelse, kaldet ’Børnetime’ fra 7. maj 1954, viste Clevin, hvordan man kunne lave sit eget legetøj.
Men det var stadig et problem med de sort/hvide tv-billeder, så Clevin var nødt til at forklare børnene farverne, for eksempel at nissehuen, han klippede, var rød, selv om den så sort ud i fjernsynet. Men andre udsendelser var ikke helt så afhængige af farver. Se for eksempel dette klip, hvor Jørgen Clevin viser, hvordan man laver en modelflyver:
Gør-det-selv for børn i nyere tid
Man kan godt kalde Shane Brox for Jørgen Clevins arvtager på tv. Han inspirerede alverdens børn til at lave eventyrverdener med en limpistol og en saks fra efteråret 2007, og de fleste børn ønskede sig limpistoler i julegave i de år, hvor Shanes gør-det-selv-programmer løb af stablen. Se det lille klip, hvor Shane laver et dukkehus til sin historie om husets beboere.
I Shanes programmer blev børn inviteret ind i studiet for at lege med. Børn havde helt fra den tidlige epoke i Statsradiofonien været med i udsendelserne - både i Radioens Drengekor, der blev skabt til drengetimerne i 1929, men også i udsendelser som for eksempel ’Mikrofonsløjd’ fra 1932, hvor drenge blev inviteret til at medvirke i udsendelserne. Se fotografiet øverst og læs programteksten om udsendelsen fra 29. september 1932 her:
Men det at børn kan være medskabere af udsendelserne i stedet for forbrugere af udsendelserne er noget, som i høj grad blev videreudviklet i Ramasjangs universer, hvor mange af udsendelserne, som for eksempel 'Rosa fra Rouladegade', 'Køkkenhyggen Hella', 'Ramasjang-Mysteriet', 'Motor Mille' og 'Børnebanden' inddrog børn som medvirkende.
DR hjælper børn med at gøre det selv uden for fjernsynet
I takt med, at DR møder børn på nye platforme, er gør-det-selv-programmerne rykket uden for fjernsynets fire vægge. Hvem med mindre børn husker ikke, da ’rullingerne’ holdt deres indtog? Se for eksempel hvordan alle mindre børn blev inddraget i Mini-MGP for rullinger i 2016 her.
Der blev kreeret tusindvis af rullinger overalt i landet, på biblioteker, på Nationalmuseet, på skoler og derhjemme. Forskellen fra tidligere programmer var, at alle børn kunne blive aktivt involveret, blandt andet fordi de blev opfordret til at indsende deres rullinger til ’Mini-MGP’.
Ultra:Bit er det nyeste tiltag for at aktivere skolebørn i 4.-6. klasse, der lærer børnene at kode computerprogrammer, og det har allerede haft stor succes og har modtaget en pris. Det blev lanceret i 2018, i partnerskab med CFU-Danmark og støttes af Industriens Fond. En lang række samarbejdspartnere bidrager til ultra:bit og er DR’s seneste skud på stammen af gør-det-selv-tiltag for børn.
Ultra:Bit er små mikrocomputere på størrelse med en tændstikæske, og børn på mellemtrinnet i landets folkeskoler er blevet indbudt til at kode alverdens spændende ting som en flippermaskine, et dukketeater og meget mere med de små ultra:bit-computere.
Skoleferien er slut, og nu skal der gang i alverdens kreative aktiviteter. Se mere om Ultra:Bit her.
Se hvordan ’Store Nørd’ sidste efterår kodede en megasej lampe med en mikro:bit:
Ultra:Bit er nyt og fungerer godt i børnenes digitale verden. Projektet bygger på en hel tradition i DR, hvor programfolk gennem tiden har forsøgt at møde børnene, hvor de var. Gør-det-selv-programmerne har udviklet sig, ligesom børnene har det - men kreativiteten har ikke forandret sig.