Det seneste år har skolebørn, lærere og forældre måttet arbejde med online-undervisning på grund af coronakrisen. Digitale undervisningsmaterialer er blevet et vigtigt redskab til at undervise eleverne i en særlig tid med hjemmeskole, og lærere og elever har måttet tilpasse sig en ny midlertidig virkelighed i lyntempo.
Men nye læringsmidler har altid været med til at udvikle undervisningen, og DR var allerede for snart 100 år siden engageret i dét arbejde.
Da Statsradiofonien var en realitet i april 1925, var samfundet meget anderledes, end vi kender det i dag. Vi tager moderne kommunikationsmidler for givet, og efterhånden kan mange udsendelser streames og podcastes på internettet, præcis når vi selv har lyst til det.
Men for blot 100 år siden var verden en helt anden. Inden Statsradiofoniens sendemuligheder for alvor blev udbygget i slutningen af 1920’erne, var folk rundt om i landet afhængige af at få deres viden via aviser, litteratur, forsamlingshuset og den skolelærdom, de havde fået. I 1920’erne havde vi et langt mere opdelt samfund, end vi har i dag. Der var landsbybørn og storbybørn, og de havde vidt forskellige levevilkår.
Landsbyen havde måske en enkelt lærer, der underviste alle byens børn i samme klasse. Undervisningsmidler var dyre, og meget af undervisningen foregik ved hjælp af anskuelsestavler, hvor børnene kunne lære om alt fra flora og fauna til historie og teknologi.
Skoleradioen vinder indpas i skolestuen
Det nye radiomedie var intet mindre end en revolution. Perfekt til oplysning af befolkningen i en grad, som havde været helt umulig tidligere. At radioens indhold kunne høres hvor som helst, hvis man bare havde en radiomodtager og elektricitet, gav fantastiske muligheder for at forbedre undervisningen i Folkeskolen. Statsradiofonien så muligheder i at tilbyde en ny form for undervisning, hvor man ikke var begrænset af et klasselokale, og hvor nogle af de bedste lærerkræfter kunne undervise alle Danmarks elever på samme tid.
Allerede den 20. september 1927 satte Statsradiofonien et forsøg i gang med skoleradio. 12 skoleklasser var blevet udvalgt til at låne en radiomodtager, og klasserne og deres lærere forpligtede sig så til gennem en forsøgsperiode på tre måneder at anvende udsendelserne i undervisningen. Udsendelserne blev sendt hver dag i tre kvarter i skoletiden.
Her ses programoversigten for den allerførste skoleudsendelse:
Der blev udsendt 40 udsendelser i prøveperioden, der løb frem til 9. december 1927. Derefter var der en evalueringspause, hvorefter en mere permanent skoleradioordning kom i stand. Ved en lille optælling i de gamle programoversigter, får man et indblik i, hvad det var, de første elever hørte i skoleradioen.
I forsøgsperioden blev der sendt 10 dansk-udsendelser, der primært var digtoplæsninger og oplæsning af skuespil med skuespillere fra Det Kongelige Teater. Der blev sendt seks engelskudsendelser, to af dem med en engelsksproget oplæser. Derudover syv udsendelser med tyskundervisning, syv udsendelser om historie og oldtidskundskab, fem udsendelser med geografi og biologi og to udsendelser om svensk litteratur. Udsendelserne var tilrettelagt for mellemskolen og realklasserne. Et par af tyskudsendelserne var på gymnasieniveau. Lærerne var primært undervisningsinspektører eller gymnasielærere.
Da forsøgsperioden var slut, blev udsendelserne evalueret i et prøveudvalg, der gennemgik de evalueringer af radioundervisningen, som de deltagende skoleklasser og deres lærere havde indsendt. Evalueringerne var det eneste, der kunne give en indikator af, om skoleradioen ville kunne fungere som en mere permanent ordning.
Ønske om at fortsætte
I andre lande var der lavet forsøg med skoleradio, blandt andet i Hamborg i Tyskland, men det viste sig, at Statsradiofonien var kommet meget længere med forsøgene end i udlandet.
Evalueringerne viste, at skoleklasserne generelt havde været tilfredse med undervisningen, dog med enkelte undtagelser, hvor udsendelsen ikke havde ramt rigtigt. Der var et enstemmigt ønske blandt forsøgsklasserne om, at skoleradioudsendelserne skulle fortsætte. Efter denne undersøgelse anmodede Undervisningsministeriet og Radiorådet derfor prøveudvalget om at fortsætte skoleudsendelserne.
Lyt til en bid af en skoleudsendelse, hvor rektor Henrik Madsen i 1933 fortæller om den franske revolution:
I Statsradiofoniens 15 års jubilæumsbog fra 1940 fortæller rektor Henrik Madsen, der var tilrettelægger på forsøgsudsendelserne og selv underviste i fire af dem, om skoleradioens første 13 år. Blandt andet blev det allerede ved evalueringen i 1928 besluttet, at der skulle udarbejdes tekst- og billedmateriale, som skulle udsendes til de skoler, der ville høre skoleradio.
Sprogfagene havde brug for, at eleverne kunne læse teksten sammen med radiounderviseren, og det var lettere for eleverne at forestille sig geografi og historie, hvis der fandtes billedmateriale, man kunne følge med i. På den måde kunne en radiolærer tage eleverne med på Nationalmuseet, selv om de sad i en skolestue langt ude på landet. Et uddrag af en forhåndsomtale af en udsendelse fra 3. september 1937 lød således:
- I Overmorgen gaar vi paa Nationalmuseet med Frk. Maria Jensen. Tusinder af Skolebørn kender hende allerede. De er vandret gennem Nationalmuseet med hende, og de har under hendes Vejledning faaet Interesse for alle disse gamle Sager […]
I Overmorgen kan alle sidde paa deres gode Pladser i Skolestuen. De kan følge med i Billedarket, naar Frk. Jensen fortæller om de særlig sjældne og vigtige Sager fra den Tid, vi kalder Jernalderen […]
Skoleradioen var med til at ensarte undervisningen rundt omkring i landet. Radioens oplysende mission var en kendsgerning, og op igennem tiden blev skoleradioen udbygget mere og mere. Selv husmødrene, der kunne høre radio om formiddagen, fulgte med. De var lige så betagede som børnene af al den viden, der pludselig strømmede dem i møde igennem radiomodtageren.
I dette klip ses en skoleklasse i 1950, der lytter til skoleradio, mens de kigger i det tilhørende billedhæfte:
I de første år var der mest fokus på undervisning af de ældste skoleklasser, selv om de yngste klasser kom med efter et par år. Men undervisningen af de yngste børn foregik også som en del af børneudsendelserne for piger og drenge. Disse udsendelser skulle give idéer til, hvad børnene kunne foretage sig i fritiden, men der er ingen tvivl om, at der også var en bagtanke med børneudsendelserne: Børnene skulle lære at koncentrere sig og lære noget om livet.
I 1938 begyndte Statsradiofonien at udgive månedsmagasinet ’HALLO-HALLO!’, så børnene kunne se instruktioner og billeder til det, de hørte i børneudsendelserne.
I Statsradiofoniens 15-års jubilæumsbog kan man læse en artikel af Forstander for Statens Lærerhøjskole G.J. Arvin om sammenhængen mellem skoleradioen og udsendelserne for drenge og piger. Her skrev han, at det var lærerkræfter, der havde presset på for at få billedmateriale og tekster ud til børnene ligesom i skoleradioen, fordi børnene på den måde havde lettere ved at huske, hvad der var blevet sagt. G.J. Arvin skrev blandt andet:
Fra Skolens Side har vi derfor krævet af Radioen og delvis faaet gennemført, at Udsendelserne til Skoler og til Børn støttes af Tryksager, der giver illustrerede Oversigter over det Stof, der bringes. Det lille Blad ’Hallo, Hallo’ har efter min Mening store Muligheder for at opdrage Børnene til at blive gode Lyttere.
Skoleradioen udvikler sig
Efter Besættelsen var der behov for at forny skoleradioen efter fem år med radiocensur. Jens Frederik Lawaetz, der havde udviklet de første børneudsendelser tilbage i 1926, gik i gang med at uddanne en helt ny type radiojournalister, som skulle lave vedkommende skoleradioudsendelser, og i 1947 blev han chef for skoleradioen.
Christian Kryger, der siden hen også blev en kendt tv-dokumentarist, var med i det første kuld af journalister, der kom på kursus hos Lawaetz. Det særlige ved disse reportere var, at de skulle lave reportager for børn og unge som en del af radioundervisningen, og på den måde fik skoleradioen en helt ny måde at formidle på, så det ikke udelukkende var tørre foredrag med en lærer, der læste op fra et manuskript.
Hør et eksempel på en skoleudsendelse fra 1948, hvor Christian Kryger interviewer et ungt cykelbud. Faget var ’erhvervslære’:
Skoleskemaet i 1960
Efter et par år med den nye skoleradio havde Jens Frederik Lawaetz fået en betydeligt større lytterskare end lige efter krigen. Den 1. april 1951 blev ’Danmarks Skoleradio’ godkendt som en permanent ordning af Undervisningsministeriet, og radiorådet nedsatte et arbejdsudvalg med repræsentanter for Danmarks Lærerforening, diverse skolemyndigheder og radiorådet. Desuden sammensattes et repræsentantskab bestående af forældre og lærere fra forskellige skoletyper (for eksempel folkeskolen, gymnasiet, højskoler).
At skoleradioen var vokset til at være en succes kunne aflæses af de aflytninger, der blev foretaget af skoleklasser. I landsbyskolen var antallet af aflytninger steget fra 313 i 1947 til over 23.000 i 1949. For købstadsskolerne var tallet steget fra 78 til 6.500. Man havde ikke tal for aflytninger i de københavnske skoler, og for hvor mange voksne husmødre, der lyttede med. I skoleåret 1949/1950 blev der udsendt 531 udsendelser, hvoraf 241 var genudsendelser. Skoleradioen var blevet populær.
Man kan se af de skoleskemaer, der blev sendt ud i DR’s årsberetning i 1960, at skoleradioen blev planlagt til at passe ind i børnenes skoledag. Bare en enkelt uge i efteråret 1961 ses her:
Skoleudsendelser i nyere tid
Den 20. februar 1962 klokken 9.15 blev skoleelever for første gang præsenteret for en skoleudsendelse på TV. Det var programsekretær Niels-Jørgen Kaiser, der havde tilrettelagt udsendelsen, der handlede om en vandring gennem Forum Romanum i Rom.
Herefter fik skoleredaktionen for alvor vokseværk, og i 1969 blev den en selvstændig afdeling kaldet Undervisningsafdelingen, efter at have været en del af Børn & Unge-redaktionen under Foredragsafdelingen. Undervisningsafdelingen blev fra 1974 og op til 1986 finansieret af Undervisningsministeriet, men afdelingen blev derefter nedlagt i 1988. Dog oprettede DR en ny afdeling, der hed TV-Åben, som forsatte med at producere skole-tv-udsendelser og sprogundervisning op igennem 1990’erne.
DR Skole og hjemmeskoling
DR Skole på dr.dk/skole har eksisteret siden efteråret 2004 og er en del af DR’s public service-tilbud til børn og unge. Redaktionen består af medarbejdere, der både er journalister og læreruddannede, og eksterne konsulenter bliver indbudt til at hjælpe med at udarbejde materialerne.
Senest har DR Skole arbejdet sammen med DR Ramasjang om en række hjemmeskoleudsendelser, der var koblet sammen med temaerne for de mindste elever på dr.dk/skole. Og redaktionen udgiver netop i disse dage et stort Mars-tema for de ældste folkeskoleelever.
I dag kan lyd, video og tekst og billeder smelte sammen i et samlet univers på internettet. Denne sammensmeltning af medier giver adgang til en helt ny verden af interaktiv læring, men hvor eleverne også opfordres til at arbejde i det fysiske rum med opgaverne.
Det fysiske og det digitale skal eksistere side om side. Og mon ikke nutidens undervisere vil være enige i de iagttagelser G.J. Arvin gjorde i 1940 om radiomediet, hvis man oversætter Æterbølger til digital læring:
Men der er jo nu engang Forskel paa Æterbølger og den sjælelige Overføring, der støttes af en levende Personligheds Bevægelser, Mimik og aandelig Varme, der udstraales stærkere fra Øjnene end fra Stemmen. Radioen kan ikke erstatte Hjertevarmen i Hjem og Skole; men den kan – som det før var nævnt – blive et værdifuldt Supplement i alt Oplysningsarbejde […].
• Artiklens skribent, Louise Broch, er researcher og arkivar i DR Arkiv.