Den 27. maj 2020 er det 60 år siden, at 'Horisont' første gang løb over skærmen. Men inden da havde Statsradiofonien allerede eksperimenteret med et nyt politisk magasin. Forløberen så dagens lys allerede i 1956 - få år efter at fjernsynet holdt sit indtog i Danmark. Magasinet hed ’Panorama’, og indholdet var aktuelle emner fra ind- og udland.
Antallet af folk i Danmark med fjernsynsapparat steg i 1956 fra 15.300 til cirka 65.000. Mediet var i kraftig vækst, og Statsradiofonien begyndte for alvor at opruste. I 1956 kom Statsradiofonien også på Eurovisions-nettet, så man kunne hente udsendelser fra Vesteuropa, og der blev oprettet kurser for fjernsynsteknikere, så medarbejderne blev bedre til at håndtere det nye medie.
Historikeren John Danstrup blev ansat til at orientere seerne om, hvad der foregik i Danmark og ude i verden i samarbejde med nyhedsjournalisten Lasse Budtz og med levende aktuelle billeder fra udlandet.
I Statsradiofoniens årsberetning for 1956 nævnes, at ’Panorama’ blev sendt 10 gange i 1956, og at programmerne havde en oplysende karakter. De lå derfor også under foredragssektionen i TV-afdelingen. John Danstrup var simpelthen ansat til at holde foredrag til de levende billeder, og han var en del af redaktionen helt op til slutningen af 1970’erne.
'Horisont' bliver født
I 1960 blev Claus Toksvig, der som korrespondent i USA fra 1967 til 1974 dækkede den legendariske amerikanske månelanding, også tilknyttet, og udsendelserne skiftede navn til det, vi kender i dag: ’Horisont’. Den allerførste udsendelse med det nye navn blev sendt den 27. maj 1960.
Claus Toksvig var ikke helt tilfreds med, hvordan Horisont dækkede udenrigshistorierne. Han mente ikke, at TV-mediet var udnyttet optimalt. Man skulle nøje overveje, om man ville lade billederne følge teksten eller teksten understrege billederne. Det var en kunst, som Statsradiofonien ikke var god til i starten. Man var ikke vant til, at der var billeder, som talte deres eget sprog. TV blev brugt som en slags radio med billeder.
Claus Toksvig skriver i sin bog ’TV Reporter’ fra 1963:
- Et program som ’Horisont’ forsøger gang efter gang at presse en mængde oplysninger ind i et meget kort tidsrum. Den gængse fremgangsmåde er at anvende arkivstof, klippet sammen, så det danner en sammenhængende fremstilling af f.eks. den historiske baggrund for en bestemt politisk udvikling. Men den fejl, som ’Horisont’ ofte begår (...) er at bruge tekst, der ikke har direkte relation til billederne.
Det, Toksvig kritiserede, var, at man så spændende billeder fra vigtige verdensbegivenheder, men når man lyttede til speakeren, skulle man forholde sig til komplekse politiske problemstillinger, som ikke kunne ses på fjernsynsskærmen. Toksvig mente, at det ødelagde seerens opmærksomhed. Men John Danstrup inspirerede med sine foredrag en hel generation af unge: Verden var pludselig kommet ind i folks stuer.
Vi har ikke studieoptagelserne med John Danstrups foredrag, men her kan du opleve et klip med ham fra den sidste del af hans karriere i 1979 om den iranske revolution:
TV-Aktuelt kommer på sendeplanen
I 1974 skrotter Danmarks Radio navnet ’Horisont’ og opretter TV-Aktuelt som erstatning. Steffen Gram, der fra 1995 blev den længst siddende vært og redaktør på det nye ’Horisont’, blev i 1976 ansat i TV-Aktualitetsafdelingen. Han fortæller:
- TV-Aktuelt med Ole Sippel som chef blev oprettet som program under TV-Aktualitetsafdelingen. Det nye navn var et bevidst valg, som skulle signalere, at udsendelserne var aktuelle. John Danstrup, der havde været med fra starten og stadig var ansat, var helt fantastisk i studiet. Han kom dog aldrig ud i verden, men han var en mester til at holde foredrag. Man begyndte at brede formatet ud, så TV-Aktuelt både dækkede indland og udland, siger Steffen Gram.
TV-Aktuelt skabte den fornyelse, som programmet havde brug for. TV-Aktuelt behandlede et emne ad gangen, og ofte var det en af Danmarks Radios korrespondenter, der havde lavet en reportage til udsendelsen.
Steffen Gram fortæller videre:
- Det var Peter Dalhoff, Robert Christiansen, Lasse Budtz og John Danstrup, der sad i den nye TV-Aktuelt-redaktion. Og journalisterne Jørgen Flindt Pedersen og Erik Stephensen var med til at indføre den undersøgende journalistik i TV-Aktuelt. De gamle koryfæer fik lov til fast at arbejde på TV-Aktuelt, mens de unge som mig skulle komme med gode idéer og kæmpe for at få lov til at lave reportager fra udlandet. Det var stort, da jeg - kort tid efter jeg var blevet ansat - fik lov til at lave en reportage fra Japan. Danmarks Radio sendte reportere ud i verden, selv om det var dyrt, fordi det var vigtigt, at udsendelserne var lavet af danskere for danskere. For at gøre begivenhederne nærværende, var man nødt til at fortælle historierne ud fra en dansk synsvinkel.
Se også et klip fra en af de første TV-Aktuelt-udsendelser fra 1974, hvor Jørgen Flindt Pedersen dækker det amerikanske valg i delstaten Kentucky.
Det nye ’Horisont’
I 1988 åbnede TV 2 og skabte straks hård konkurrence til DR. DR’s seertal dalede voldsomt, især i provinsen. TV 2 var ungt og smart, og DR var med sin mere bedagede pondus blevet løbet over ende. Der skulle noget nyt til.
Lone Zilstorff fik efter en årrække uden for DR til opgave at genoplive DR’s magasinprogrammer i det nye format Nyhedstimen, som hun blev redaktionschef for. Blandt andet skulle de to TV-Aktuelt-redaktioner relanceres for at vinde seerne tilbage. Hun ville gerne skabe et nyt moderne udenrigsmagasin, og hun indkaldte Leif Davidsen, der var ved at afslutte et års orlov fra TV-A’s udenrigsredaktion, og Jens Nauntofte, der også arbejdede med udenrigsstof på TV-Avisen, til et møde.
Leif Davidsen og Jens Nauntofte var vilde med idéen. Det nye program skulle have en fast studievært, som guidede seerne igennem udsendelsens emne, og begge journalister var helt sikre på, at det nye program skulle hedde ’Horisont’, som det havde gjort tidligere.
Leif Davidsen fortæller:
- Det gamle ’Horisont’ med John Danstrup som vært var mit store forbillede og en af grundene til, at jeg blev journalist. Jens Nauntofte havde det på samme måde. Men TV-Avisens chef Lis M. Frederiksen, der også var involveret i oprettelsen af Nyhedstimen, sagde nej. Navnet ’Horisont’ var for hende for tilbageskuende og ikke i tråd med en modernisering af sendefladen. Men på et pressemøde, som DR holdt i forbindelse med lanceringen af de nye programmer, fortalte Jens og jeg, at det nye udenrigsmagasin skulle hedde ’Horisont’. Dagen efter var overskriften i adskillige aviser, at ’Horisont vender tilbage’. Der var ikke noget at gøre, Lis M. bøjede sig, for dagspressen viste, at ’Horisont’ var, som man ville sige i dag, et stærkt brand for DR’.
Leif Davidsen blev fast vært på det nye ’Horisont’, der blev sendt første gang mandag den 10. januar 1994, og i præsentationen af det nye program fornemmer man, at der har været en kamp om navnet, da han siger, at det ikke er en genoplivning af ’Horisont’, selv om mange godt kunne lide den gamle version.
’Horisont’ var i luften, men ikke som en del af Nyhedstimen. Programmet blev lagt mandag aften ved 22-tiden, og Trine Sick, Jens Nauntofte og Leif Davidsen var kernen i den nye redaktion.
TV-Aktuelt med udenrigsstof var blevet til Horisont, mens TV-Aktuelt med indenrigsstof blev til Nyhedsmagasinet. Men ’Horisont’-redaktionen kiggede med misundelse på det nye indenrigsmagasin, der efter en kort periode med Mogens Rubinstein, fik Ole Thisted som redaktør.
De havde nemlig fået en prominent plads i nyhedstimeuniverset lige efter TV-Avisen onsdag aften, og det havde vist sig, at det gav mange seere, og det nye moderne format var i stand til at konkurrere mod TV 2. ’Horisont’ lå på et tidspunkt, hvor mange havde slukket deres fjernsyn. En ny kamp skulle kæmpes. ’Horisont’-redaktionen ville ligge i nærheden af TV-Avisen, ligesom Nyhedsmagasinet gjorde.
Mandag den 9. januar 1995 lykkedes det endelig: ’Horisont’ lå nu i Nyhedstimen lige i smørhullet mellem TV-Avisen og Sport-Nyt, og seertallet steg gevaldigt.
Leif Davidsen fortæller om sin tid som vært:
- Jeg var både vært og redaktør på ’Horisont’, da vi startede i 1994, og jeg kunne bestemme alting selv. Jeg besluttede hvilke emner, vi skulle tage op, og jeg ringede rundt og bad korrespondenterne om at lave reportager. Korrespondenterne elskede, at de havde mere plads til at udfolde historierne, så de ville gerne spørges. Desuden havde jeg mit eget budget, som jeg styrede med hård hånd. Hvis en udsendelse blev billigere end vi havde regnet med, blev pengene overført til næste udsendelse. TV-A’s ledelse kiggede ofte langt efter de overskydende midler, vi sparede op. Men jeg insisterede på at beholde pengene til nye ’Horisont’-udsendelser. Det kunne godt være hårdt at være vært. Man kunne ikke melde sig syg, og fordi ’Horisont’ lå om mandagen, var der ofte weekendarbejde. Magasinerne i Nyhedstimen havde hver deres tydelige identitet, og værten var det kendte ansigt, der skulle guide seerne igennem udsendelserne.
Leif Davidsen var vært og redaktør for ’Horisont’ i knap to år. I stedet blev han fra 1996-1998 vært og tilrettelægger på ’Danske Drømme’; en tv-historie om det moderne Danmark, hvorefter han besluttede sig for at være forfatter på fuld tid. Steffen Gram overtog posten som redaktør og vært i 1995 og fortsatte gennem de næste 10 år.
’Horisont’ havde en fast studievært helt frem til 2012, hvorefter ’Horisont’-formatet blev ændret. Studiet lukkede, og udsendelserne fik mere karakter af dokumentarer, som TV-Avisens studievært præsenterede.
Det er dette format, vi også kender i dag, hvor ’Horisont’ har holdt flyttedag her fra januar 2020, og mandag er blevet til tirsdag.
Artiklens skribent, Louise Broch, er researcher og arkivar i DR Arkiv.