Da rådgivningstilbuddet Børnetelefonen åbnede i 1987, ringede de fleste børn ind for at få hjælp til deres problemer. Men i dag er chatbeskeder børn og unges foretrukne måde at lufte deres bekymringer på.
Et stigende antal børn og unge chatter og SMS'er sig til hjælp hos Børnetelefonen, der hjælper børn og unge i nød. Nogle gange er de svære emner nemlig nemmere at tale om, når man ikke skal sige dem højt.
I 2001 modtog Børnetelefonen 457 chatbeskeder. I 2017 modtog de 18.050.
En af de unge, der har sendt en chatbesked afsted for at få hjælp, er 16-årige Nanna Jensen fra Mou i Nordjylland.
Hun blev udsat for grov mobning i form af hårde trusler og onde kommentarer på internettet fra 5. til 8. klasse. Derfor delte hun sine bekymringer med rådgivere gennem chatbeskeder.
- Jeg startede med at skrive med dem, fordi jeg gerne selv ville løse problemet, og have det skulle stoppe. Jeg havde ikke fortalt det til mine forældre, siger hun.
Flere rådgivningstilbud bruger chat
Nanna Jensen er ikke alene om at chatte med rådgivere på nettet. I 2017 havde Børnetelefonen 50.767 samtaler, der oftest handlede om kærlighed, venskaber og forældre, viser tal fra Børns Vilkår.
Mange af børnene kontaktede Børnetelefonen over chat og SMS, og i 2017 modtog Børnetelefonen 1400 flere chatbeskeder end opkald.
- Børnene fortæller, at de føler sig mere anonyme, når de skriver, end når de ringer. Man kan ikke høre deres stemme eller høre, hvis de græder, siger Charlotte Smerup, børnefaglig konsulent i Børns Vilkår.
Børnetelefonen er ikke det eneste rådgivningstilbud, hvor man kan chatte om sine problemer. Organisationer som Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade, Cyberhus.dk og Headspace har også chatrådgivning til de unge.
Problemer er nemmere at skrive om
Ifølge Charlotte Smerup benytter mange børn chat og SMS, fordi de føler sig mere trygge på skrift end over telefonen.
- Vi kan se, at henvendelserne på chat ofte har karakter af at være nogle af de lidt sværere emner. Emner, som kan være forbundet med skam, og noget man har svært ved sige højt, siger hun.
Nanna Jensen brugte netop chatrådgivningen, fordi det var lidt nemmere at skrive om problemerne end at sige dem højt i telefonen.
- Jeg synes, det var grænseoverskridende at snakke med dem, fordi det var et følsomt område. Men det var noget, jeg gerne ville have ud af verden på samme tid, siger hun.
Chatbeskeder som Nanna Jensens kræver nogle flere kompetencer fra rådgiverne. Afsenderens budskab kan nemlig være sværere at afkode i den digitale rådgivning, da mening nemmere kan gå tabt mellem linjerne.
Følelser kan gå tabt, og gråd kan ikke længere høres.
- Nogle føler sig begrænsede af det skrevne sprog. Men der gør vi meget for at uddanne vores rådgivere, så de bliver gode til at formulere sig med den varme, man kan udtrykke med sin stemme på telefonen, siger Charlotte Smerup.
Digital rådgivning har flere fordele
Charlotte Smerup mener, at den digitale rådgivning har langt flere fordele end ulemper. Rådgivningen sikrer blandt andet, at flere kan få hjælp.
- Nu kan man gøre det på sin egen telefon. Det betyder noget for, at flere børn kan benytte sig af det. De har deres egen kanal liggende i deres lommer på alle tider af døgnet, hvor de måske før skulle låne skolens computer, siger hun.
Muligheden for at chatte og SMS’e ind med sine problemer har også resulteret i, at flere børn tør henvende sig, fordi de kan gøre det mere privat.
- Man kan gøre det på værelset om aftenen, uden ens forældre lytter med. Eller man kan skrive ind midt i skoletiden, hvor man måske oplever mobning, siger hun.
Onlinerådgivningen muliggør også, at børn, der overvejer at gøre skade på sig selv, lettere kan ringe efter hjælp.
- Hvis de chatter over deres telefon, kan de samtidig ringe efter hjælp. Så vi kan rent faktisk aktivere flere ting fra chatten end på telefonen, siger Charlotte Smerup.