Der er god plads i Trondheimfjorden, Norges tredjelængste fjord med sine 130 kilometer. Samtidig er fjorden ret lige og bred, og der er få fragtskibe i fjorden.
Tilmed er fjorden samlingssted for mange forskningsinstitutioner og virksomheder med lang tradition for udvikling af autonome systemer.
Nu har det norske Sjøfartsdirektoratet udpeget fjorden til laboratorium for ubemandede fartøjer som slangerobotter, der opererer på havbunden, undersøiske droner, ubemandede skibe og almindelige droner, skriver Gemino.no.
Rivende udvikling for autonome fartøjer
For tiden er der nærmest ugentligt nyt om udviklingen inden for selvkørende biler fra fx Tesla og Google.
Men der er også gang i en rivende udvikling inden for søfarten, forklarer professor Asgeir Johan Sørensen, direktør for NTNU Center for selvstændige marine operationer og systemer (NTNU AMOS).
Udviklingen stiller samtidigt nye krav til risikostyring og test af teknologier, så fx ubemandede både ikke støder sammen. Ligesom myndighederne skal følge op med standarder og forskrifter og sikre tilstrækkelig afprøvning og godkendelser af teknologien.
- Nu hvor testområdet er etableret, har vi også modtaget de norske myndigheders velsignelse til at afprøve teknologi, der vil overraske folk, siger Asgeir Johan Sørensen.
Førerløse skibe kan gavne miljøet
Nordmændene peger på flere gevinster ved førerløse skibe.
Skibe kan indrettes uden kahytter til besætningen og uden ventilationssystemer. Det gør dem nemmere og billigere at bygge. Og man kan gennem selve konstruktionen af de ubemandede skibe gøre dem mindre sårbare over for piratangreb.
- Desuden giver førerløs godstrafik os et langt mere differentierede transportmønstre, siger Asgeir Johan Sørensen.
Skib, der sejler langsomt, bruger mindre brændstof. Og det gavner miljøet. Så forskerne forestiller sig, at man i fremtiden tilpasser godstrafikken ud fra lasten om bord.
Her i videoen kan du se, hvordan førerløse både manøvrerer.
Autonom teknologi
- •
Autonom teknologi bliver brugt til at udvikle intelligente systemer, hvor menneskets opfattelse og indgriben er automatiseret.
- •
I dag er der normalt mennesker til stede og kan tage over, fx i bilers fartpilot og antikollisionssystemer eller i autopiloten på et passagerfly.
- •
Men tanken er, at transportmidler i fremtiden er uafhængig af mennesker.
- •
Så selv om man fx kan styre skibe fra et kontrolcenter inde på land, kan der opstå brud eller forsinkelse i kommunikationen, og der skal de autonome systemer – som der også ligger i ordet – være i stand til at tænke selv og træffe beslutninger.