Nu er Andreas Mogensen på vej tilbage til Jorden

Sojuz-fartøjet forlod rumstationen klokken 23:29 – forventet landing er klokken 2:51:20 i Kasakhstan.

Så har Sojuz-fartøjet forladt ISS. Sådan så det ud på NASA TV, hvor man i billedet kan se Sojuz-fartøjet, der er koblet fra rumstationen. (Foto: © NASA TV, NASA TV)

Den vildeste rutsjebanetur nogensinde er begyndt for Danmarks astronaut, Andreas Mogensen. Han er på vej hjem fra rummet og sin 10-dages rummission til Den Internationale Rumstation, ISS.

For cirka tre timer siden sagde han sammen med Aidyn Aimbetov fra Kasakhstan og russeren Gennady Padalka farvel til de seks andre astronauter på ISS, og lugen blev lukket mellem rumstationen og Sojuz-fartøjet.

Og klokken 23:29 er fartøjet blevet koblet fra rumstationen ved en undocking. De næste godt tre timer bevæger fartøjet sig ned til Jorden, og undervejs går farten fra cirka 28.000 kilometer i timen, til de lander med en fart på 5 kilometer i timen på en slette i Kasakhstan. Forventet landing er klokken 2:51:20 i Kasakhstan.

Du kan følge med live på dr.dk frem til i morgen tidligt. Og du kan stille spørgsmål, som vi besvarer natten igennem med hjælp fra Michael Linden-Vørnle, astrofysiker og chefkonsulent på DTU Space. Han er også gæst i P1 Morgen lørdag klokken cirka 8:40 og fortæller om landingen.

Indflyvningen skal være meget præcis

Selv om der ikke har været uheld med Sojuz-fartøjers landinger siden 1971, er det en farefuld og kompliceret affære at rejse hjem.

Når Sojuz-rumskibet er kommet væk fra rumstationen, tændes en raketmotor i præcis 4 minutter og 45 sekunder for at give rumskibet den rette bane tilbage til jorden.

Tændes motoren for lang tid, brænder rumskibet op i atmosfæren. Og for kort tid ’smutter’ rumskibet på atmosfæren og fortsætter ud i rummet.

I den sorte ring kan man lige præcis ane Sojuz-fartøjet, der har forladt ISS. Der er to andre Sojuz-fartøjer tilbage på ISS til de seks besætningsmedlemmer. Det ene kan ses til højre i billedet sammen med et russisk forsyningsfartøj, et såkaldt Progress-fartøj. (Foto: © NASA TV, NASA TV)

Landingsmodul med særligt varmeskjold

140 kilometer over Jorden deles Sojuz-rumskibet i tre dele, så der kun er landingsmodulet med besætningen tilbage. De to andre dele brænder op i atmosfæren.

Landingsmodulet er belagt med en speciel overflade og et varmeskjold, der beskytter mod de ekstreme temperaturer, det oplever under nedstigningen. Og det ryster og brager undervejs, og vinduerne bliver måske sorte af varmen.

På vej ned bremser mødet med atmosfæren modulet fra 28.000 kilometer i timen til kun 800 kilometer i timen.

’Blød’ landing er hård

I 8,5 kilometers højde udløses en enorm faldskærm, der bremser modulets fart yderligere til kun 22 kilometer i timen.

70 centimeter over jordoverfladen affyres seks såkaldte landingsraketter, som sørger for at Andreas Mogensen og hans medpassagerer lander sikkert og ’blødt’ på en slette i Kasakhstan med bare 5 kilometer i timen.

Og deres sæder har en særlig funktion, så de retter sig op lige før landingen, så bumpet belaster astronauterne mindst muligt.

Hjemrejsen med genindrejsen i Jordens atmosfære og selve landingen styres af Sojuz-kapslens computersystemet, men hvis noget glipper, er Andreas Mogensen og hans kolleger trænet til at overtage styringen.

Ifølge NASA TV vil sigtbarheden i landingsområdet på sletten i Kasakhstan være lav, så man regner først med at kunne se faldskærmen med landingsmodulet kort før landingen.

Landingen sker lokal tid cirka 2,5 minut før solopgang.

Taxa-flyvning med Sojuz-fartøj

Selv om Andreas Mogensen har udført en masse forsøg og teknologi-demonstrationer og taget videnskabsfotos på ISS, har hele formålet været at flyve et nyt Sojuz-fartøj op til rumstationen.

I marts begyndte en amerikansk astronaut og en russisk kosmonaut et forsøg med et års ophold på rumstationen i stedet for de vanlige seks måneder lange missioner for at vise, hvordan mennesket klarer lange ophold i rummet.

På grund af sikkerhed må Soyuz-fartøjer kun være oppe i rummet i seks måneder ad gangen, før de skal ned igen. De er ikke godkendt til længere tid i rummet.

Så det Sojuz-fartøj, som Danmarks astronaut fløj op med, skal blive på rumstationen, mens det, som astronauterne fløj op i marts, bringer Andreas Mogensen hjem til Jorden.

Andreas Mogensen og hans rejsekammerater er iført deres skræddersyede rumdragter på hjemrejsen. Og deres formstøbte sæder – der skal sikre dem mod voldsomme stød undervejs gennem Jordens atmosfære og under selve landingen - er flyttet med over fra fartøjet, der bliver på ISS.

I grafikken fra NASA TV kan man se landingsstedet i Kasakhstan. Flere redningshelikoptere er på vej til landingsstedet, der er valgt ud fra, at det ligger frit og er fladt. Og man har fysisk været ude på det øde sted for at tjekke, at der ikke er noget derude, som kan komplicere landingen. (Foto: © NASA TV, NASA TV)