MFR-vaccinen har siden 1987 været en del af det danske børnevaccinationsprogram.
Langt de fleste vælger at få deres børn vaccineret mod mæslinger, fåresyge og røde hunde både, når de er 15 måneder og igen ved 4 års alderen.
Men der er nogle sejlivede myter som kan skabe tvivl hos forældrene.
DR Viden har talt med Palle Valentiner-Branth, som er afdelingslæge ved Danmarks Serum Institut. Han er en af landets førende eksperter på netop børnevaccinationsprogrammet.
Vi har spurgt ham, om der er noget at komme efter i tre af de mest sejlivede af myterne:
MYTE 1: MFR-vaccinen giver autisme
I 1998 skrev den britiske forsker Andrew Wakefield en artikel, hvor han viste en forbindelse mellem MFR-vaccinen og autisme. Hans forskning er siden blevet trukket tilbage, fordi den var forfalsket og fabrikeret.
Alligevel skabte Wakefields forskning en bekymring om, at mæslinge-vaccinen øger risikoen for senere at udvikle autisme.
Men Palle Valentiner-Branth mener ikke, at den bekymring er reel:
- Denne sammenhæng er blevet afkræftet i store undersøgelser. Blandt andet i et dansk studie. Der er ingen belæg for, at vacciner har noget som helst at gøre med autisme.
MYTE 2: Der er kviksølv i MFR-vaccinen
Kviksølv er giftigt og virker derfor ikke som noget, vi gennem en kanyle skal sprøjte ind i vores børn.
Heldigvis findes metallet ikke i de vacciner, vi bruger til børn i dag, forklarer Palle Valentiner-Branth.
Desuden er mængden af kviksølv i de vacciner, hvor det fortsat anvendes, så lille, at det ingen risiko udgør.
- Der er ikke dokumentation for, at thiomersal (kviksølv, red) i de mængder, der findes i vacciner, udgør en sundhedsrisiko for de vaccinerede. Stoffet er godkendt til brug som konserveringsmiddel i vacciner af lægemiddelmyndigheder over hele verden samt af WHO, og det anvendes fortsat bl.a. i visse influenzavacciner, siger Palle Valentiner-Branth.
MYTE 3: Man bliver stærkere af sygdommen, ikke af vaccinen
Et andet argument, man kan møde, er, at en sygdom som mæslinger gør immunsystemet stærkere – og at man ved at give vaccinen ikke lader immunsystemet udvikle sig naturligt.
Men faktisk viser forskning, at immunsystemet er væsentlig dårligere i lang tid efter, at man fx har haft mæslinger. Det samme gør sig ikke gældende efter en vaccination.
Anden forskning peger på, at børn, der har fået mæslinge-vaccinen, ikke blot er beskyttet bedre mod mæslinger, men tilsyneladende også oplever en positiv effekt på andre områder.
- Man mener, at MFR-vaccinen har en gavnlig effekt for immunsystemet, også i forhold til andre infektionssygdomme, siger Palle Valentiner-Branth.
På den må er virkeligheden faktisk stik modsat myten: Ifølge forskningen gør vaccinen immunsystemet stærkere – men det gør sygdommen ikke.
MFR-vaccinen er en fantastisk succes
MFR-vaccinen kan dog have nogle bivirkninger.
Ofte får barnet lidt feber, og hos mindre end 10 procent ses udslæt i dagene efter vaccinen. I meget sjældne tilfælde kan man få fx blodplademangel eller testikelbetændelse.
Men overordnet set fortæller Palle Valentiner-Branth, at vaccinen er en enorm stor succes, der har sparet mange liv.