Stilheden er lige ved at blive trykkende i DR's koncertsal, da der lyder en summen og højttalerne udbryder:
- Can you hear me? med verdens nok mest karakteristiske robotstemme.
Og det kan publikum. Et højt "Yes!" lyder det fra salen.
Så var rockstjerne-fysikeren i kørestol Stephen Hawking igang med sin Distinguished Lecture med navnet Quantum Black Holes.
Hans foredrag er en speciel omgang i starten. For man er vant til gestik, showmanship og bevægelse på en scene - selv til et foredrag.
Men Stephen Hawking gestikulerer ikke, han drikker ikke af sit vandglas, og hans kørestol holder helt stille, efter hans hjælper har placeret den midt i rampelyset.
En robotstemme alle kender
Man har kun hans robotstemme (som han bevidst har valgt at bevare, på trods af tilbud om en mere menneskelignende røst), nogle skiftende illustrationer på storskærmen og så hans øjne.
Men det viser sig hurtigt at være nok. Salen er tryllebundet af hans gennemgang af, hvordan nogle stjerner ender som sorte huller - og hvordan sorte huller fungerer og ikke fungerer.
Robotstemmen bliver afbrudt af lange pauser, mens Stephen Hawking komponerer sine sætninger ved hjælp af et sindrigt system, der aflæser bevægelser i en enkelt muskel i hans kind. Hver sætning afsluttes af et lille bip, mens der lyder en slags summen, lige inden robotstemmen går igang igen.
En gennemgang af sorte huller
Foredraget gennemgår vores forståelse af sorte huller, fra før vi kaldte dem det, til hans egne teorier i dag. Med henvisninger til sine foregangsmænd og kolleger Einstein, Oppenheimer, Chandrasekhar og Penrose og mange andre, bevæger han sig gennem en forklaring af sorte huller, som alle i princippet kan forstå.
Til tider bliver det meget tungt. Med lange formler og svære begreber. Men det afbrydes igen og igen af Stephen Hawkings humor og jokes om, at man skal sørge for at vælge et stort sort hul, hvis man vil udforske et.
Og små henvisninger til populærkultur og Hollywood-film som Christopher Nolans episke Interstellar, der netop har et sort hul, som en af hovedpersonerne.
Får måske en Nobel-pris en dag
Små sorte huller er dog vigtige, for de kan bevise Hawkings teorier om en speciel stråling, der kaldes Hawking-stråling.
- Ingen har fundet så små sorte huller. Det er ærgerligt, for hvis de havde, havde jeg fået Nobelprisen, siger han - og salen udbryder i latter.
Han forklarer, hvordan opdagelsen af tyngdebølger og den pågående forskning ved partikelacceleratoren LHC ved CERN, måske kan ændre på det:
- Jeg får måske en Nobel-pris alligevel.
Til sidst når han til sin egen svært tilgængelige forskning om, hvordan information bliver opslugt af sorte huller og om det deterministiske univers. Noget, der kun kan anbefales at læse om i en af hans bøger.
Og om et væddemål med Stephen Hawking og Kip Thorne på den ene side og John Preskill på den anden, omkring det såkaldte sort hul informationsparadoks, som Hawkings tabte.
Sorte huller er ikke så sorte endda
Hawking ender med at foreslå, at sorte huller kan være porte til andre universer, som Richard Feynmann mente - men at man nok ikke kan vende hjem igen. Og sluttede så med sætningen:
- Sorte huller er ikke så sorte, som de ser ud til.................Thank you.
Salen bryder ud i klapsalver og hujen. Folk er voldsomt begejstrede. Til sidst modtager superforskeren lange stående ovationer af flere omgange, inden publikum forlader salen.
Store smil og bred fascination
Ved den efterfølgende reception er smilene store. Folk virker begejstrede og snakken bølger.
Dan Ib Madsen er lærer og bor i København. Han er voldsomt begejstret for foredraget.
- Det har været en stor oplevelse. Jeg så lige den seneste film om hans liv og om, hvordan han er kommet til, hvor han er nu. Det er fascinerende. Man er jo lidt en sci fi nørd, og alt det der med rummet og Interstellar er super spændende, fedt at han bruger det, siger han.
Det eneste, han savnede, var tekster. Robotstemmen var lidt svær at forstå til tider.
- Han er nok så fascinerende, fordi han sidder der i sin stol og er helt fanget af sin sygdom. Den der krop, der sidder helt stille. Og så kan man bare se, at inde bag øjnene, der sker en hel masse, siger han og smiler.
- Der er en hjerne der, som er så fascinerende. Jeg tror, det er det, der gør ham ekstraordinær.
Noget af det var lidt tørt
Også brødrene Lasse og Steffen Gaardsholt fra Tofterup i Jylland er begejstrede. Lasse er udvikler, mens Steffen er arbejdsløs.
- Det var utroligt spændende. Og det er fascinerende, at han er så udfordret, som han er, og at han så alligevel har formået at gøre et navn ud af sig selv, på den måde som han har. Det er i sig selv en stor bedrift jo, siger Lasse, mens Steffen supplerer:
- Jeg har ikke den store uddannelse, men det er fascinerende alligevel. Og han får god humor med ind i det. Der var noget af det, der var lidt tørt. Og jeg ville have været overrasket over andet.
Det var helt vildt
Ida Kellemann fra Hillerød er i praktik og stor fan af Stephen Hawking.
- Det var helt vildt. Og fantastisk. Jeg læste lidt i toget på vej herind om rum-tiden, og det hjalp faktisk. Og så hjalp hans gode humor og jokes. Men det vildeste er overskuddet, han har. For han er jo spærret inde i et fængsel. Jeg synes, det er mega sejt, siger hun.
Blandt publikum var også Danmarks svar på Stephen Hawking, den teoretiske fysiker Holger Bech Nielsen.
Også han var begejstret. Selvom robotstemmen var en udfordring for ørerne:
- Det var udmærket. Det var ekstremt mange lignende ting, der lignede noget, jeg selv ville have sagt. Han fortalte en meget fin indledning og fortalte om de her sorte huller, og det lykkedes tror jeg, at gøre det meget pædagogisk. Bortset fra mine dårlige ører vil jeg påstå, at det var meget forståeligt. Og jeg bilder mig ind, at det også havde været forståeligt, hvis jeg havde sagt det samme til publikum, siger han grinende.
8.000 danskere så foredraget Quantum Black Holes live. 1800 i DR's koncertsal og resten i 27 biografer landet over.