Idéhistoriker: Vi har brug for videnskabshelte som Hawking

Den teoretiske fysiker Stephen Hawking er i Danmark i disse dage. Han er astrofysikkens superstjerne lige nu.

Og i morgen optræder han for en udsolgt DR Koncertsal i København, samtidig med at mange biografer landet over livestreamer hans foredrag om universets sorte huller.

Den enorme interesse for noget så kompliceret naturvidenskab skyldes blandt andet vores trang til at høre videnskabens mening om, hvor vi kommer fra, og hvordan det hele begyndte. Det mener Casper Andersen, der er lektor i idéhistorie ved Aarhus Universitet.

Vi forstår kun lidt, men er 'med' i samtalen

I kraft af Stephen Hawking bliver den abstrakte og ofte utilgængelige fysik pludselig menneskeliggjort for os, fordi vi kan få hans syn på universet.

- Der er også et element af, at det er så teoretisk og abstrakt og svært, at vi ved, at han siger noget rigtig spændende, men som lægfolk har vi tit også vældig svært ved at vurdere, hvad der er spekulation, og hvad er sikkerhed for, siger Casper Andersen til P1 Morgen.

- Men det afholder os på en eller anden måde ikke fra at blive lukket ind i samtalen, siger han.

Hvor meget ved vi i dag om os selv?

Casper Andersen fortæller, at vi mennesker er nysgerrige over for især store videnskabsfolk, og deres syn på alle de store spørgsmål.

- Vi er interesseret i, at der videnskabeligt bliver spurgt ind til, hvad ved vi i dag, hvor vi står, og hvilke former for spekulation vi kan tage på baggrund af den viden, vi har. Og det er nok noget af dét, som appellerer til rigtig mange mennesker, siger Casper Andersen.

Han mener, at det er en tradition, der rækker tilbage til Einstein og måske Newton, hvor vi dyrker videnskabsfolk som rockstjerner.

Filosofien og naturvidenskaben spiller sammen

Udover at være fysiker blander Stephen Hawking også filosofien ind i det, siger Casper Andersen.

Stephen Hawking er et tænksomt menneske, der har gjort sig mange tanker om livet og universet. Han mener, at videnskaben – og ikke religionen - er fundament nok til, at man kan argumentere, for at man skal passe på verden.

- Hawking afviser eksistensen af en personlig gud og himlen. Derimod insisterer han på en forpligtelse i forhold til naturen og medmennesker og ens egen eksistens ved at fastholde nysgerrigheden og troen på, at der er ting, der er værd at kæmpe for og værd at leve for, på trods af at man er sat i en vanskelig situation, som han er, siger Casper Andersen.

Samtidigt kommer han til at stå som inkarnationen og personificeringen af videnskaben i sin generation, på samme måde som Bohr og Einstein gjorde det i deres generation.

- Så hvis vi på Moesgaard Museum skal afbillede videnskaben, vil vi bruge Hawking, siger Casper Andersen.

Kort om Stephen Hawking