Saturns ringe er første stop på Cassini-sondens sidste rejse

Sonden Cassini har udforsket Saturn siden 2004. Nu er den ved at begynde sin sidste rejse. Målet er at nå Saturns overflade i april.

Rumsonden Cassini er på vej mod det sidste led i sin mission, der har været i gang siden slutningen af 1990'erne. Men sonden går ikke stille bort, skriver NASA på sin hjemmeside.

Før NASA lader rumsonden afgå ved døden i det ekstreme tryk under Saturns skyede overflade, skal den ud på en voldsom rutsjebanetur gennem gaskæmpens karakteristiske ringe.

Det bliver sidste led i en mangeårig mission, der bl.a. har ført sonden forbi Jupiter, afsløret et globalt underjordisk hav under isen på Saturns måne Enceladus og et hav af flydende metan på Saturns måne, Titan.

Ændret bane åbner for nye opdagelser

Over det sidste år har NASAs rumforskere påvirket Cassinis tur omkring Saturn, så sondens kredsløb er flyttet nærmere og nærmere polerne.

Ved at give sonden et kredsløb, der går rundt om polerne, krydser man ind over Saturns ringe for at samle nye observationer om både gaskæmpen, dens måner og de karakteristiske ringe.

Med det nye kredsløb kommer man i tæt kontakt (i astronomiske termer) med ringene – med særligt fokus på planetens yderste ringe, der kaldes A, B og F.

Et nærmere kig på måneringe

Det nye led i mission starter officielt i morgen d. 30. november og skal, hvis alt går vel, vare til slutningen af april næste år.

Man planlægger her at få et glimt af nogle af Saturns mange små måner og indsamle prøver af både gas og støv fra ringene.

Forskerne håber også, at den nye bane giver mulighed for at få et glimt af de svage ringe, der omgiver de to måner Janus og Epimetheus. Ringene er skabt af meteorer, som har ramt månernes overflade.

Tyve år med enestående opdagelser

Rumsonden Cassini har været på mission i næsten to årtier. Den blev afsendt fra Jorden i 1997 i retning mod planeten Saturn og dens måner, men nåede på grund af sin brug af planeternes tyngdekraft at nå forbi den indre planet Venus og tilbage forbi Jorden igen for at skabe yderligere fremdrift.

I 2004 nåede sonden Saturn og blev samtidig første sonde i kredsløb omkring gaskæmpen. Siden da har Cassini hjemsendt omfattende viden om solsystemet næststørste planet.

Cassini-missionen har ført til markante opdagelser, som fx tilstedeværelsen af ikke mindre end syv nye måner omkring Saturn. Den har givet os detaljeret information omkring både Saturns sammensætning og vejrsystemer, planetens ringe og planetens allerede kendte måner, bl.a. Enceladus, Phoebe, Iapetus og Titan. Ikke mindst havene af flydende metan på Titans overflade vakte stor opmærksomhed.

Den store finale

Efter at have gennemført en dramatisk rutsjebanetur, der sender sonden tæt på planetens ringe, går Cassini ind i sin Grand Finale, hvor sonden siger endeligt farvel.

Rumsondens bane sender den her tættere og tættere på planeten, og ruten giver mulighed for at få helt unikke billeder af planetens atmosfære.

Den 22. april er det så endelig slut, når Cassini forsvinder ned under Saturns voldsomme skydække.

Cassini bliver rettet mod Saturn nu, fordi der ikke er mere brændstof tilbage i sonden. Man retter specifikt sonden mod planeten for at undgå, at den rammer nogle af Saturns måner, der har mulighed for liv.

Cassini-Huygens-missionen er et samarbejde mellem NASA, ESA og det italienske rumagentur ASI.