Når rumsonden Messenger bliver styrtet ned på Merkurs overflade i aften 21.26, er det første gang vores solsystems inderste planet får besøg af et menneskeskabt objekt. Efter at have kredset om Merkur i godt fire år, vil den ramme planetens overflade med godt 10.000 km i timen, så der bliver ikke meget tilbage af den. I stedet for at lade sonden fortsætte sit kredsløb rundt om Merkurs ustabile atmosfære, hvorden sikkert var styrtet ned alligevel, vælger man i stedet at afslutte missionen med et kontrolleret styrt.
Det fortæller astrofysiker på Tycho Brahe Planetarium Tina Ibsen til P1 Morgen. - Man kunne forestille sig, at den enten ville blive revet ud af sit kredsløb og så blive sendt et eller andet mærkeligt sted hen i vores solsystem, eller at den alligevel ville crashe på et tidspunkt, forklarer hun. Derfor vil man meget hellere lave et kontrolleret styrt, siger hun.
Fund af vandis fortæller os om vor egen fortid
På vej ned vil den optage og sende sine sidste billeder af Merkur fra sonden der har lært os Merkurs overflade ganske præcist at kende, via en detaljeret kortlægning. Blandt andet indeholder Merkur en række kratere, hvori man har fundet vandis, forklarer Tina Ibsen. - Og det er rigtig spændende, for når man kigger på Merkur, på Månen og på Mars, er de alle dækkede af kratere, forklarer hun. - Mange af de her kratere er dateret til nogenlunde samme tidspunkt, indenfor en forholdsvist kort periode, fortæller hun.
Derfor tror forskerne at kraterne alle blev dannet for omkring 3,9 milliarder år siden, af kæmpe bombardementer af kometer fra det ydre solsystem. En tese, der kun er forstærket efter vores nylige opdagelser på Merkur. For der burde slet ikke være vand i det indre solsystem og slet ikke på Merkur, fortæller Tina Ibsen. - Så det kan godt se ud som om, at der har været noget fra det ydre solsystem, der har bombarderet det indre og bragt vandet med, siger hun.
Dobbelt rumsonde fortsætter udforskningen af Merkur
Når NASA senere i dag kan lukke for Messenger mission, kan den europæiske rumfartsorganisation ESA så snart føre stafetten videre. Med dobbelt-sonden Bepi-Colombo, der forventes afsendt i 2017, vil man gå videre med udforskningen af Merkur og særligt med fokus på dens indre.
Det vil man gøre ved at studere planetens magnetfelter, som man endnu ikke kender til. Fx ved man ikke om Merkur har et globalt magnetfelt, som på Jorden eller om den er i besiddelse af mere lokale felter. Det får man sandsynligvis svar på, når Bepi-Colomo ankommer til Merkur i 2024.