Christoffer McEwan kan ikke tåle peanuts, eller jordnødder som vi også kalder dem på dansk.
Faktisk er allergien for den 15-årige dreng så slem, at hvis han kommer til at spise noget med bare spor af peanuts, så får han ondt i maven og kvalme - og i værste fald en livstruende allergisk reaktion.
Sådan var det hvert fald for et år siden. Men et forsøg med en ny peanut-vaccine har ændret Christoffer McEwans liv, og han kan nu spise omkring 17 peanuts - uden at blive syg af det.
- Jeg kan spise små mængder peanuts, og det har jeg aldrig kunnet før. Det er så fedt og har gjort min hverdag nemmere, siger Christoffer McEwan.
Han har deltaget i et netop afsluttet forskningsprojekt, hvor han under forskernes bevågenhed har indtaget en stigende mængde peanuts. Forskerne er optimistiske, selvom vaccinen har en kortvarig effekt.
Allergien koster liv og nedsat livskvalitet
Lige nu lider omkring 0,6 procent af danskerne af peanut-allergi, men antallet af peanut-allergikere er stigende i Danmark.
Det skyldes, at vores madkultur indeholder flere peanuts end tidligere, forklarer centerleder på Odense Research Center for Anaphylaxis, professor og overlæge Carsten Bindslev-Jensen.
Han har har været med til at teste peanut-vaccinen.
Allergien er vigtig at tage alvorlig. De akutte indlæggelser er generelt voldsomme og allergien nedsætter livskvaliteten hos patienten, fortæller Carsten Bindslev-Jensen.
- Som allergiker er man oppe på mærkerne hele tiden. Det er kun hjemme hos sine forældrene, Christoffer kan være sikker på ikke at blive udsat for peanuts, fordi de holder strengt øje med det, siger Carstens Bindslev-Jensen.
Peanut-vaccinen består kun af peanuts
Forældrene til Christoffer McEwan har blandt andet været bekymret for, at han ved en fejl skulle komme til at spise peanuts, når han eksempelvis som teenager vil deltage i fester og drikke alkohol.
For bare et kys med en, der har spist peanuts, vil nemlig kunne sætte en allergisk reaktion i gang.
- Antistofferne rettet mod peanuts sætter sig på celler, der ligger lige under huden på Christoffer McEwan. Derfor skal der ikke meget til, før han får en allergisk reaktion, forklarer Carsten Bindslev-Jensen.
Peanut-vaccinen består udelukkende af, at Christoffer McEwan spiser små mængder peanuts. derfor har den muligvis et brist, siger Carsten Bindslev-Jensen:
- Vi ved fra vacciner, som sprøjtes ind, fx mod græs, at når man har fået den gennem fx fem år, så holder effekten. Men vi aner ikke noget om, hvor længe de vacciner, som gives oralt, virker, siger han.
Patientforeningen Astma-Allergi Danmark glæder sig over, at peanutallergikere forhåbentlig går en lysere fremtid i møde.
– Mange mennesker lever i dag med stor risiko for pludselig at få en livstruende allergisk reaktion. Den angst og de begrænsninger, det medfører, har stor indflydelse på den enkeltes hverdag og livskvalitet. Og det skal tages alvorligt, siger Anne Holm Hansen, vicedirektør i Astma-Allergi Danmark i en pressemeddelelse.
Sådan virker peanut-vaccinen
- •
Den orale peanut-vaccine er enkel: Man kører simpelthen immunsystemet træt.
- •
Christoffer McEwan reagerede på omkring en ottendedel af en peanut. Derfor startede forskerne med at give ham et milligram protein en gang om ugen. Senere satte de det op til tre milligram protein. Sådan fortsatte forskerne, indtil Christoffer McEwan kunne klare hvad der svarer til 17 peanuts. 17 peanuts er den mængde, forskerne vurderede var langt over, hvad han ved et uheld kunne komme til at spise.
- •
Den vaccine Christoffer McEwan testede er oral.
- •
Udover orale vacciner findes der plastre og immunterapi. For nylig viste forsøget med plastre dog, at de ikke virker så godt som forventet.