Rigtig mange allergikere er hårdt ramt lige nu, hvor der er pollen i luften. Birk er ved at klinge af, og græs er netop begyndt.
Andre allergikere er hårdt ramt året rundt af allergi over for katte, hunde, husstøvmider, fødevarer og alt muligt andet. Men hvilken behandling er den rette?
Ifølge foreningen Astma Allergi Danmark kan man helt grundlæggende sige, at den vigtigste behandling altid vil være, at du undgår at møde det, du ikke kan tåle.
Det kan i sagens natur ikke altid lade sig gøre fuldt ud, og derfor kan det også være nødvendigt at behandle symptomerne med medicin, og er du ramt, bør du tale med din læge om, hvilken medicin der bedst egner sig til dig.
1. Øjendråber
Dine symptomer i øjnene kan behandles med øjendråber. Der er forskel på de forskellige øjendråber til allergi med hensyn til effekt, virkningsmekanisme, bivirkninger og dosering, derfor er det nødvendigt at du rådfører dig med din læge om, hvad der er bedst for netop dig.
Lokalbehandling i øjnene giver sjældent bivirkninger – i givet fald kan det dreje sig om lokal irritation.
2. Næsespray/dråber
Der findes forskellige typer næsespray og næsedråber. Næsespray, der indeholder antihistamin, virker godt på symptomer som fx kløe, nysen og løbenæse.
Er din næse tilstoppet, eller du har svære symptomer, anbefaler lægen ofte en steroidholdig næsespray som forebyggende behandling. Den virker lokalt i næsen og får den hævede, irriterede slimhinde til at blive normaliseret og mindre følsom. Det tager normalt to dage at opnå fuld effekt af næsespray med steroid. Derfor skal du tage den dagligt i den periode, hvor du har behov for behandling.
Almindelige næsespray mod forkølelse må du kun bruge i 7-10 dage, og de kan derfor ikke bruges ved allergi i næsen.
3. Tabletter
Antihistamintabletter bruges til behandling af høfebersymptomer i øjne og næse. Der findes en lang række forskellige antihistamintabletter, og virkningstiden for de forskellige produkter af antihistamintabletter er forskellig.
Har du kun kort brug for antihistamins virkning, findes der præparater, der kun virker i nogle timer.
Hvis du bruger antihistamin-tabletter dagligt over en længere periode, vil det være mest hensigtsmæssigt at vælge et præparat, der virker en hel dag.
Nogle antihistamintabletter findes i håndkøb. Du bør dog alligevel tale med din læge om, hvornår og hvordan du bedst kan behandle din høfeber. Der kan nemlig være andre årsager til dine symptomer.
En kendt bivirkning er den sløvende effekt, der dog overvejende findes blandt de ældste præparater på markedet.
4. Saltvand
Skylning af øjne og/eller næse med isotonisk saltvand kan have en lindrende effekt. Det virker ikke på den allergiske reaktion, men kan være en god hjælp sammen med medicinsk behandling af høfeber. Du kan købe isotonisk saltvand på apoteket.
5. Allergivaccination
Du kan få tilbudt en allergivaccination, hvis du har høfeber, astma eller livstruende insektallergi. Det er en læge med erfaring i allergiske sygdomme, der skal vurdere om allergivaccination som injektioner er en mulighed for dig. Du skal derfor være allergitestet før, du kan blive vaccineret.
Allergivaccination er en tidskrævende tre til femårig behandling, hvor jævnlig indsprøjtning med helt små mængder af allergen gradvist vænner din krop til at kunne tåle mere af det, du har allergi overfor.
Du kan godt blive vaccineret med flere allergener samtidig, sædvanligvis indtil tre forskellige, dog indsprøjtet hver for sig og med 30 minutters mellemrum. I starten skal du stikkes hver uge og senere med 6-8 ugers mellemrum.
En del bliver helbredt for deres høfeber, nogle oplever ingen effekt, mens andre får færre symptomer efter allergivaccinationsbehandling.
Næsten alle får en forbigående hævelse der, hvor indsprøjtningen er givet. I enkelte tilfælde kan der opstå symptomer i form af høfeber, astma eller nældefeber. I meget sjældne tilfælde kan der opstå en allergisk chokreaktion også kaldet anafylaktisk schok.
6. Adrenalin-pen
En adrenalin-pen er en lille automatisk engangssprøjte med adrenalin, som du selv kan sprøjte ind låret, når du kan mærke, at du er ved at reagere voldsomt pga. din allergi.
Ved allergisk shock udvider blodkarrene sig, og det får blodtrykket til at falde. Selvom hjertet forsøger at pumpe blodet hurtigere rundt (pulsen stiger voldsomt), er det ikke altid nok til at stabilisere din tilstand.
Adrenalinet i den lille engangssprøjte får karrene til at trække sig sammen, så de livsvigtige dele af kroppen igen bliver forsynet med blod.
Når du har brugt en adrenalinpen, skal du altid henvende dig til nærmeste hospital eller skadestue.
7. Alternativ behandling
Der findes masser af tilbud om alternativ behandling, hvis du er berørt af astma eller allergi. Mange benytter sig af dem, og nogle med stor glæde – andre uden resultat. Fælles er dog, at der ikke findes videnskabelig dokumentation for effekten.
8. Binyrebarkhormon
I nogle tilfælde er antihistamintabletter og lokalbehandling med steroid eller antihistaminer i næse eller øjne ikke nok til, at du kan leve en tålelig hverdag.
Lægen kan vælge at tilbyde dig binyrebarkhormoner - altså steroid - enten som en kort kur med daglig tabletbehandling eller i form af en enkelt indsprøjtning, der afgiver virkestofferne langsomt og virker i to til fire uger.
Ved kortvarig og sjælden behandling med steroid ses sjældent alvorlige bivirkninger. Ved systemisk behandling med binyrebarkhormon i længere tid, skal man være opmærksom på, at der kan forekomme alvorlige bivirkninger.
Kilde: Astma Allergi Danmark.