For få måneder siden afsluttede 15-årige Christoffer McEwan et forskningsforsøg på Allergicentret på Odense Universitetshospital, hvor lægerne testede en vaccine mod peanutallergi.
18 danske forsøgspersoner, der alle døjede med svær peanutallergi, skulle indtage en stigende mængde peanuts for at se, om man derved kunne forhøje deres tolerancetærskel.
Og i videoen øverst i artiklen kan du se, da Christoffer ved forsøgets afslutning, for første gang nogensinde, skal spise rigtige peanuts.
Men forud for denne lykkelige afslutning på forsøget, som har ændret Christoffers liv markant, ligger mange års bekymring.
- Det har været hårdt. Meget hårdt, fortæller Christoffer McEwans mor, Rikke.
Blev syg som et-årig
Christoffer var kun et år, da han var med sine forældre på et familiebesøg i England og pludselig blev alvorligt syg. Han havde spist æg, og familien havde på det tidspunkt ingen anelse om, at han ikke kunne tåle æg. Men pludselig stod forældrene med en baby, der ikke kunne trække vejret og blev blå om læberne og måtte hastes på hospitalet.
Det blev begyndelsen på en tid med talrige besøg på hospitalet, hvor allergilægernes detektivarbejde efterhånden fik kortlagt, at Christoffer led af en svær peanutallergi, der kunne give ham livsfarlige allergiske reaktioner.
Og med det krydsallergier til en lang række andre fødevarer, som også kunne give ham alvorlige reaktioner.
- Han er blevet kørt akut af sted med ambulance mange gange. De første fire år af hans liv var han indlagt 35 gange…herefter holdt jeg op med at tælle, fortæller hans mor, Rikke McEwan.
Klinisk renset for peanuts
Når man, som Christoffer, har så svær en fødevareallergi, så er man nødt til som forældre at være i konstant alarmberedskab. Hjemmet skulle være den trygge base, hvor sønnen måtte spise alt, og hvor hjemmet konstant skulle være klinisk renset for selv det mindste spor af peanuts.
- Alt skal tjekkes. Alle deklarationer skal nærlæses, og er der den mindste tvivl, om hvorvidt der er rester af peanut i fødevaren, så bliver man nødt til at ringe til producenten for at være helt sikker. Det har jeg gjort mange gange, forklarer Rikke Mcwan.
Lige efter, at sønnen havde fået konstateret peanutvareallergien, tog hun orlov i tre måneder for at få styr på, hvordan man tilrettelægger en tilværelse, hvor madvarer udgør så stor en risiko. Og listen af madvarer, han ikke kunne tåle, voksede støt. Det fandt han og familien ud af, når han spiste noget, han blev voldsomt syg af.
- Ud over peanuts er der mange andre fødevarer - ærter, bønner, linser, spirer og karry, fordi det indeholder bukkehornsfrø, som han heller ikke kunne tåle. Derfor finder man ud af, at i fx ketchup er der mange gange også karry i, så derfor må man jo finde frem til de få producenter, der ikke putter karry i deres ketchup.
Maden skulle laves fra bunden
Så alt er nøje undersøgt, men mange gange har det ikke været muligt at finde ud af, om en vare – fx brød eller pizza – eksempelvis indeholder spor af peanuts eller krydderier.
- Derfor var vi nødt til at lave al mad fra bunden selv, og Christoffer har altid haft sine egne madpakker med i børnehave og skole. Det gav også sine begrænsninger i forhold til at besøge venner. Vi har oplevet, at hans venners forældre ikke turde at tage ham med hjem på besøg, for hvad nu hvis han spiste noget, han ikke kunne tåle, når han var hos dem.
Spise hjemme er bedst
Så derfor har familien altid haft de regel, at hvis Christoffer skulle introduceres for nye madvarer, så skulle det altid ske i hjemmet - for hvis han nu fik en reaktion og han omgående skulle have adrenalin.
Men på trods af det, så er det alligevel gået galt flere gange, når han har været ude hos andre og af vanvare har spist noget, som det hurtigt viste sig, at han ikke kunne tåle.
- Én gang fik han kiwi under et besøg og røg akut på hospitalet – og en anden gang var han inde hos naboen, hvor han spiste en M&M, og så kom de løbende med ham, fordi han fik et anfald. Så jeg måtte give ham adrenalin og så ellers afsted i ambulancen.
Christoffer er viljestærk
Så det har, som Rikke McEean begyndte med at fortælle, været meget vanskeligt.
Det forløbne år har heller ikke været let. For i den periode har Christoffer deltaget i et forskningsprojekt på Odense Center for Anaphylaxsis, hvor lægerne har testet en vaccine mod peanutallergi.
Christoffer mange gange i løbet af vaccineforsøget, der gik ud på langsom at vænne hans krop til at kunne tåle bittesmå mængder peanuts, så syg, at både læger og forældre sagde, at nu måtte han stoppe.
- Men det var ham, der ville fortsætte. Han er meget viljestærk. Jeg ved ikke, om det er på grund af det disciplinerede liv, han har ført, der har gjort det – i hvert fald ville han bare gennemføre, og det gjorde han.
En lille peanut om dagen
Så i dag kan Christoffers krop tåle, at han spiser et gram peanuts om dagen uden at få reaktioner.
- Det er jo en stor lettelse, for det betyder jo, at han i dag kan tåle en lang række fødevarer, som han aldrig har været i stand til at spise før. Han har fx spist en Lionbar og en M&M uden at blive syg. Han har også spist karry – han vidste ikke rigtigt, om han brød sig om smagen, men det handler nok også om, at han har været vant til, at det måtte han absolut ikke spise.
- Han er jo nærmest på et stadie som en baby, der bliver præsenteret for nye fødevarer og nye smagsvariationer for allerførste gang.
Man slipper ikke angsten
Det er på mange måder en hel ny verden, der åbner sig for Christoffer og hans familie. Men på trods af det, så kan hans mor ikke bare slippe angsten, den er blevet familiens trofaste følgesvend:
- Den angst kommer nok til at ligge i både ham og os altid, selvom vi kan slappe lidt mere af i dag. Men man slipper nok aldrig angsten helt.
Rikke McEwan er blandt andet bekymret for den periode, som sønnen nu er på vej ind i:
- Nu når han jo snart den alder, hvor han begynder at feste, drikke alkohol og skal i byen og møde piger. Jeg ved godt, det er en pudsig tanke, men jeg har da ofte spekuleret på, at tænk nu, hvis han kysser en pige, der har spist peanuts og så alligevel får en allergisk reaktion - så vil vennerne måske bare tro, at det er fordi han er fuld! Og så ligger han der og ingen gør noget. Det er vores store skræk.
- Men i dag kan han godt gøre det, nu hvor han får vaccinen, men kun hvis han bliver ved med at spise et gram peanut hver dag resten af hans liv.