Mennesket har plantet sit fodaftryk på Månen – første gang den 21. juli 1969 for 46 år siden. I dag rejser astronauter kun op til Den Internationale Rumstation, ISS, dér hvor Danmarks første astronaut Andreas Mogensen også var oppe i begyndelsen af september.
Næste skridt for bemandet rumfart er en rejse til Jordens nabo; den røde, golde planet Mars. USA’s rumfartsorganisation NASA har i flere år arbejdet målrettet med projektet, og planen er at sende de første mennesker til Mars i 2030’erne.
I disse dage holder NASA sin første workshop for at få nogle bud på, hvor det optimale landingssted på Mars vil være, så astronauter kan begynde at udforske planeten inden for en radius af 100 km.
Videnskabeligt interessant område
Man taler slet ikke om, hvorvidt det er teknisk muligt, men kun om hvordan man finder et egnet landingssted.
- Man vil gerne finde et sted, der er spændende rent videnskabeligt, man skal have adgang til ressourcer som vand - på Mars vil det formentligt være is eller vandis, og det skal være et godt sted at lande gerne fladt uden for mange kratere, fordi det kan skabe problemer under landingen, siger Tina Ibsen, astrofysiker ved Tycho Brahe Planetarium, i P1 Morgen.
Man vil også skulle undersøge det lokale magnetfelt på området. På Jorden har vi et globalt magnetfelt, der strækker sig over hele kloden. Sådan er det ikke på Mars, og derfor er der megen stråling.
- Derfor vil det være godt at finde et sted, hvor der er et magnetfelt, fordi det kan beskytte astronauter mod stråling fra rummet. Lige nu har vi ingen god mulighed til at beskytte astronauterne mod stråling på, og hvis de skal være der oppe i længere tid af gangen er det meget vigtigt, siger hun.
En geolog kan indhente 40 års forskning på en måned
Hvis man går i biografen i denne tid og ser spillefilmen The Martian – om en astronaut, der skal forsøge at overleve på Mars, indtil han kan blive hentet igen, oplever man, at astronauterne skal indsamle masser af geologiske prøver.
Sådan vil det også være i virkeligheden, for selv om man første gang landede med noget teknologisk udstyr på Mars i 1970'erne, ved man reelt ikke ret meget om Mars. Hvis man lægger alle de prøver, som man har opsamlet siden 1970’erne og frem til nu, sammen, vil det svare til, hvad en trænet geolog ville kunne nå at lave på en måned på Mars, siger Tina Ibsen:
- Det er fordi det går så ekstremt langsomt. Alene at kommunikere med robotter på Mars’ overflade om, hvad der er spændende at undersøge, kan en geolog meget hurtigere gå ind og beslutte.
- Med robotter skal man sende signaler tilbage og kigge på billeder med begrænset synsvinkel, og så skal der måske skal tages et nyt billede 10 grader den anden vej. Mennesket vil bare dreje hovedet en smule, så har vi det billede, siger hun.
Vi kan komme hurtigere til Mars
Det er som nævnt planen at rejse til Mars midt i 2030’erne. Og lige udvikler NASA på dets raket og rumkapslen Orion, man vil bruge til bemandet rumfart længere ud i rummet end til ISS. NASA har dog netop udskudt tidspunktet for nogle testflyvninger.
- Hvis man fra NASA og Den Europæiske Rumorganisation ESA’s side virkelig vil, behøver det ikke tage så lang tid, før man kommer af sted. Det vigtigste er, at man er villig til at bruge tid og penge på det, mener Tina Ibsen.
Selve rejsen ud til Mars vil tage cirka 10 måneder.