Science-fiction-filmen The Martian har dansk premiere.
Filmen følger NASA-astronauten Mark Watneys kamp for at overleve på Mars, efter at hans kolleger har efterladt ham i den tro, at han er død. Den viser også den dramatiske redningsaktionen, der bliver sat i værk, da det går op for NASA, at han faktisk er i live.
NASA bruger filmen massivt i promoveringen af sin egen Mars-mission, som skal sende mennesker til den rustrøde planet i 2030’erne.
15 seje ting ved Mars:
- •
1: Mars er den 4. planet fra Solen i vores solsystem. Jorden er nummer 3. Mars har to små måner: Phobos og Deimos.
- •
2: Den 28. september 2015 offentliggjorde NASA på et pressemøde, at man mener at have fundet bevis for løbende eller sivende vand på nogle skråninger på Mars. Det er spændende, fordi flydende vand er nødvendigt for at liv, som vi kender det, kan opstå.
- •
3: Jorden på Mars indeholder de seks vigtigste grundstoffer for liv: kul, brint, ilt, svovl, fosfor og kvælstof.
- •
4: Landarealet på Jorden, når man trækker havene fra, og på Mars er stort set lige store. Jordens landareal er 148,3 millioner km2, mens Mars’ er 145,0 km2.
- •
5: På Jorden tager et døgn 24 timer, på Mars hedder ’døgnet’ en ’sol’ og varer 24 timer og 39,5 minutter.
- •
6: Der er mindre sollys på Mars end på Jorden – svarende til 43 procent af Jordens sollys. Det gør det svært at få nok energi fra solceller på Mars til at drive ting elektrisk og fx have lys nok til at dyrke grøntsager.
- •
7: Luften på Mars består hovedsageligt af kuldioxid. CO2 udgør hele 95,32 procent af atmosfæren.
- •
8: Atmosfæren er så tynd, at planeten ikke kan holde en konstant temperatur. Den svinger på overfladen fra -140 grader og op til +25 grader.
- •
9: Tyngdekraften på Mars udgør bare 38 pct. af Jordens tyngdekraft. Så fremtidens astronauter kommer til at være lette til bens.
- •
10: Der kører to rovere (robotter) rundt på Mars, Opportunity, der landede på Mars i 2004, og Curiosity, der landede på Mars i august 2012. I filmen The Martian spiller den nu hedengangne Pathfinder en rolle. Pathfinder ankom til Mars sammen med en sekshjulet robot, Sojourner, i juli 1997, men den 27. september 1997 efter knap tre måneder satte begge ud på grund af kulden på planeten.
- •
11: Sovjetunionen begyndte at flyve ubemandede missioner til Mars tilbage i 1960’erne, og i 1970’erne landede deres sonder som de første på Mars. I dag er der udover de to aktive Marsrobotter på overfladen, fem satellitter i kredsløb om Mars: en fra Den Europæiske Rumfartsorganisation, ESA, tre fra NASA samt en indisk.
- •
12: Mars er kortlagt med en opløsning på 6 meter per pixel, og udvalgte steder helt ned til 25 cm per pixel. Så man kender formen på Mars’ overflade rimeligt godt. Den består af flade sletter på den nordlige halvkugle og højland på den sydlige. Derudover er der store kratere fra meteornedslag og udslukte vulkaner på Mars.
- •
13: Det tager mellem 4,3 minutter og 24 minutter at sende signaler mellem Jorden og Mars alt afhængig af den aktuelle distance mellem de to planeter. Læs mere her.
- •
14: I filmen og bogen The Martian hedder de bemandede Marsmissioner Ares 1,2,3,4 og 5. Navnet Ares stammer fra den græske mytologi, hvor den græske pendant til den romerske krigsgud Mars hed Ares.
- •
15: FN-traktaten Outer Space Treaty fastslår, at man ikke må sende ting til andre himmellegemer med flydende vand for ikke at ødelægge muligheden for liv eller skade beviserne – fx hvis udstyret bringer mikroorganismer som bakterier og vira med sig. Se også punkt 2.
- •
Kilder: Niels Bohr Institutet, NASA, ESA, Wikipedia