I 1840 opdagede den danske naturforsker Peter W. Lund fossile menneskeknogler i en hule i Brasilien.
Fundet skabte sensation, fordi det var første gang, at han fandt knogler fra fortidsmennesker i Lagoa Santa. Tilmed lå de sammen med dyreknogler fra uddøde megafauna-dyr, som man ellers ikke troede havde levet på samme tid.
Her 176 år senere er Københavns Universitet ved at færdiggøre en DNA-analyse, der vil vise, hvordan den allertidligste indvandring til Amerika fandt sted.
- Vi vil i sidste ende kunne kaste lys over, hvordan det sydamerikanske kontinent blev indtaget af de første mennesker. Det vil sige i hvor mange bølger, af hvilke grupper, hvornår befolkningerne splittedes, og hvordan de er beslægtede, forklarer ph.d.-studerende på Center for GeoGenetik ved Københavns Universitet Peter de Barros Damgaard, der står i spidsen for studiet.
Udvinder DNA fra øreknogler
Historien om Peter W. Lund bliver foldet ud i aften i DR K-programmet Store Danske Videnskabsfolk: Peter W. Lund.
Han sendte menneskeknoglerne hjem til kongens samling i København, og i dag befinder de sig på Zoologisk Museum.
Hans navnebror, nutidens Peter de Barros Damgaard, er molekylærbiolog og har været med til at udvikle de metoder, der gør det muligt at undersøge og tidsbestemme de cirka 10.000 år gamle knogler.
Han har som den første udvundet humant DNA fra øreknogler, der er det meste kompakte knoglevæv og derfor har bevaret mest DNA, i kranierne i Peter W. Lund-samlingen fra Lagoa Santa.
Kommer til at afgøre landvarig debat
Analysen bliver klar i løbet af vinteren, og forventningerne er store.
For der har været ekstra fokus på spørgsmålet efter, at Center for GeoGenetik og Harvard-genetikere fandt et temmelig usædvanligt genetisk slægtskab mellem to Amazon-stammer og papuanere.
- Vi kommer til at kunne afgøre en lang debat, der har varet i årtier om en særlig oprindelse blandt austral-melanesere og de tidligste indvandrere i Amerika, siger Peter de Barros Damgaard.
Peters egen historie er flettet ind i Peter Lunds
Peter de Barros Damgaards egen forskerhistorie er vævet tæt sammen med historien.
Hans mor er født og opvokset i nøjagtigt dét område, hvor Peter W. Lund bosatte sig i Brasilien tilbage i 1800-tallet.
Og det var faktisk også en række hulemalerier på molekylærbiologens tantes gård, der fik ham på sporet af det her eventyr, som han kalder det. - Det er i øvrigt samme hulemalerier, som optræder i Store Danske Videnskabsfolk i aften.
Og siden opdagede Peter de Barros Damgaard så også, at den danske videnskabsmand havde fundet menneskeknogler og sendt dem hjem til Danmark i 1800-tallet.
Willerslev opfordrede Peter til at gå i gang
Fra en telefonboks i Brasilien kontaktede Peter de Barros Damgaard den verdenskendte danske DNA-forsker, professor Eske Willerslev. for at høre, om han havde kigget på det.
Men i stedet spurgte Eske Willerslev, hvornår Peter selv ville gå i gang med forskningen.
- På den måde er det større end mig selv. Jeg føler, det er som at indgå i en større historie, som i virkeligheden startede i Brasilien i 1840, siger Peter de Barros Damgaard.