Den 9. november 1676 – i dag for præcis 340 år siden - befandt den danske astronom Ole Rømer sig i Paris, hvor han sammen med mesterastronomen Jean Picard kiggede op mod vores solsystems gigant, gasplaneten Jupiter.
De holdt øje med Jupiters inderste måne Io for at se, hvornår den kom til syne efter sin 42,5 timer lange kredsløbstur om Jupiter.
Ole Rømer havde en teori om, at Io ville være 10 minutter forsinket, fordi det tog tid for lyset at nå Jorden. Og han fik ret.
Siden antikken havde videnskabsfolk diskuteret, om lyset havde en hastighed. Men det var danskeren Ole Rømer, der som den første beviste det. Og det gjorde ham berømt i hele den videnskabelige verden i en alder af 32 år.
340 år siden i dag
Ole Rømer opdagede lysets ’tøven’, fordi han undrede sig over, at der var forskel på Io’s omløbstid – måneformørkelse og tilsynekomst – altså hvornår den gik ind bag Jupiters skygge, og hvornår den kom til syne igen.
Omløbstiden burde være konstant (42,5 timer), men den svingede med op til 29 minutter.
Ole Rømer mente, at forklaringen måtte være, at lyset havde en hastighed. På den måde ville det tage længere tid for os nede på Jorden at se et himmellegeme, når vi var længere væk. Og hans udregning i dag for præcis 340 år siden beviste det.
Lysets hastighed er én af grundstenene i fysikken i dag.
Se de fire Jupiter-måner
Det første af seks programmer i serien 'Store Danske Videnskabsfolk' sæson 2 på DR K i aften fortæller historien om Ole Rømer.
I videoen øverst i artiklen kigger programvært og biokemisk forsker Johan Olsen og astrofysiker Anja C. Andersen fra Niels Bohr Institutet op mod Jupiter og de fire galileiske måner, Io, Europa, Ganymedes og Callisto, som astronomen, fysikeren og filosoffen Galileo Galilei opdagede i 1610.
Jupiter og de fire måner har som nævnt spillet en stor rolle i Ole Rømers forskning, og han og Jean Picard har også brugt dem til at fastlægge, hvor langt der var fra øen Hven i Øresund til Paris.
Når man vidste det, kunne man korrigere Tycho Brahes observationer fra Hven til at forudsige astronomiske begivenheder.
Ud i rummet for at finde afstanden på Jorden
Når man sammenlignede tidsforskellen for, hvornår Ios tilsynekomst kunne ses på Hven og i Paris, ville tidsforskellen være det samme som afstanden i kilometer.
- Det er lidt sjovt, at man skal helt ud i universet for at kunne lave en præcis tegning af, hvor man står, siger Anja C. Andersen.
Læs mere om Ole Rømer på Aarhus Universitets hjemmeside
Det kan du høre mere om i programmet 'Store Danske Videnskabsfolk: Ole Rømer', der sendes på DR K i aften klokken 20:30.